Vinderup
| Vinderup | |
|---|---|
 Kommunekontoret i Vinderup, nu bibliotek | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Holstebro Kommune |
| Sogn | Vinderup Sogn |
| Postnr. | 7830 Vinderup |
| UN/LOCODE | DKVNR  |
| Demografi | |
| Vinderup by | 3.055[1] (2025) |
| Kommunen | 59.201[1] (2025) |
| - Areal | 800,19 km² |
| Andet | |
| Tidszone | CET |
| Højde m.o.h. | 13 m |
| Hjemmeside | vinderup.dk |
| Oversigtskort | |
  Vinderup Vinderups beliggenhed 56°28′55″N 8°46′57″Ø / 56.48194°N 8.78250°Ø | |
Vinderup er en stationsby på Langå-Struer-banen mellem Struer og Skive, sydøst for Venø Bugt med 3.055 indbyggere (2025)[1].[2] Byen ligger i Vinderup Sogn, Holstebro Kommune, Region Midtjylland.
Før jernbanen kom til var byens navn knyttet til proprietærgården Vinderupgaard.[kilde mangler]
I byen findes bl.a. Vinderup Kirke fra 1905.
Ved folketingsvalgene 1895-1968 var byen hovedby i Sahl Sognekommune. 1970-2006 var byen hovedby i Vinderup Kommune. Siden 2007 har byen hørt til Holstebro Kommune.
Vinderup fik i 2020 en ny borgerportal udarbejdet af den lokale borgerforening, hvor potentielle tilflyttere kan læse mere om byen.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Navnet Vinderup kendes tidligst fra en tinglysning fra 6. februar 1274, hvor en Fru Lucie skøder [...] sin gård i Vinderup [...] til Hr. Jens Kalv [...],[3] under navnet Windorp.[2] Senere har navnet udviklet sig over Wyndrop, Winnerup og Winderup.[2] Navnet knyttes til, at Vinderup Å (Skærbæk Å) oprindeligt skal have heddet Wind, fordi den snoede sig.[2][a] Endelsen -torp (og -rup) indikerer, at der er tale om en udflytning fra vikingetiden.[2][4]:92[b]
Vinderup Ladegård omfattede i 1682 91,6 tønder land skyldsat til 15,89 tønder hartkorn.[5]
Byens hovedgade opstod i 1855 som en del af hovedvejen mellem Holstebro og Skive (nu Sekundærrute 189), som da blev forlagt fra Skave - Sevel - linjen.[6]:9
Langå-Struer-banens sidste del mellem Skive og Struer blev åbnet den 17. november 1865 med station i Vinderup.[7]:12 Samtidigt opførte indehaveren af Vinderupgård en kro med købmandshandel, hvor landevejen skar jernbanen (nu Nørregade 1).[8]:8
I 1879 beskrives forholdene således: "Avlsgaarden Vinderup med Jernbanestation, Kro og Kjøbmandshandel".[9]:347f
Fra 1882 fandtes øst for byen Skovlund Mejeri, fra 1894 andelsmejeri på to forskellige adresser.[10] Mejeriet indstillede driften omkring 1980 og bygningen blev nedrevet omkring 2020.
I 1904 beskrives byen således: "Vinderup Stationsby — 1/2 1901: 61 Huse og 505 Indb. — med Menighedshus (opf. 1894), Lægebolig, Landbohjem, Afholdshjem, Klædefabrik, Farveri, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., mange Haandværkere og handlende, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[11]:538f
Befolkningsudvikling
[redigér | rediger kildetekst]Vinderup Stationsby havde i 1906 754 indbyggere, i 1911 981 indbyggere og i 1916 1.053 indbyggere.[12]
Vinderup fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: indbyggertallet var i 1921 1.950, i 1925 1.391, i 1930 1.433, i 1935 1.442, i 1940 1.497, i 1945 1.627, i 1950 1.756, i 1955 1.840 og i 1960 1.910 indbyggere[13], i 1965 2.207 indbyggere[14]. I nyere tid var indbyggertallet 3.104 i 2006, 3.171 i 2016 og 3.055 i 2025.[15]
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1921 | 1.950 |
| 1925 | 1.391 |
| 1930 | 1.433 |
| 1935 | 1.442 |
| 1940 | 1.497 |
| 1945 | 1.627 |
| 1950 | 1.756 |
| 1955 | 1.840 |
| 1960 | 1.910 |
| 1965 | 2.207 |
| 2006 | 3.104 |
| 2016 | 3.171 |
| 2025 | 3.055 |
Personer fra Vinderup
[redigér | rediger kildetekst]- Inger Ejskjær (1926–2015), født i Vinderup, var professor i dansk dialektologi og en fremtrædende sprogforsker, der blandt andet var medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.[16]
- Klaus Kærgård (f. 1976), voksede op i Vinderup og spillede som angriber i Superligaen for Viborg FF og FC Midtjylland, hvor han blandt andet vandt den danske pokalturnering i 2000.
- Edith Møller Jensen (f. 1922 i Vinderup) var en dansk billedhugger, der har bidraget til dansk kunst med sine skulpturer.[17]
- Andreas Madsen, født i Handbjerg nær Vinderup i 1881, er en dansk opdagelsesrejsende og forfatter.
- Helge Nissen (1871–1926), født i Rydhave nær Vinderup, var en anerkendt dansk baryton og operasanger, der debuterede på Det Kongelige Teater i 1897 og senere blev kendt som sangpædagog og operachef.[18]
- Ejvin Bjørnkjær, født i Vinderup, var dansk journalist og chefredaktør.
- Kristen Bjørnkjær, født i Vinderup, er forfatter og journalist .
- Rikke Poulsen (født 1986 i Vinderup), dansk håndboldspiller, målmand på det danske kvindelandshold og i klubber som Viborg HK.
- Gert Tinggaard Svendsen (f. 1963 i Vinderup) er professor i offentlig politik ved Aarhus Universitet og har forsket i områder som tillid, social kapital og klimapolitik.[19]
Noter og referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Alternative, men mindre sandsynlige, tolkninger er, at navnet knyttes til personnavnet Windi eller at vendernes tilstedeværelse i Danmark.[4]:92
- ↑ Se også Danske stednavnes tidsfæstelse.
- 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- 1 2 3 4 5 Christiansen, Eigil; Eggert, Birgit (1. juni 2019). "Vinderup". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 4. januar 2024.
- ↑ Bo Ejstrud (2023). Nye undersøgelser af Vinderup Vold. Årbog for Vinderup-egnen. Vol. 2023. s. 78-86. ISBN 978-87-89775-49-4. ISSN 2245-0718. Wikidata Q124032868.. (Dokumentet er på latin men oversat til dansk på side 85.)
- 1 2 Philipsen, Thomas Stordal (2023). "Den gyldne gåde". Årbog for Vinderup-egnen (2023): 87-93.
- ↑ Pedersen, s. 176
- ↑ Ninna Weis Jensen; Helge Weis Jensen (2011). Vinderupgård - fra ridderborg til by (PDF). Årbog for Vinderup-egnen. Vol. 2011. s. 5-12. ISBN 978-87-89775-49-4. ISSN 2245-0718. Wikidata Q110990626.
- ↑ Anne Sofie Vemmelund Christensen (2015). På sporet af Vinderup. Vinderup: Holstebro Museum. ISBN 978-87-87522-11-3. Wikidata Q87777994.
- ↑ Ninna Weis Jensen; Helge Weis Jensen (2017), Nørregade og Søndergade i Vinderup, Vinderup, Wikidata Q97580102
- ↑ Sal Sogn i Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P. Trap (2. udgave, 6. del, 1879)
- ↑ Anders Villadsen (2022). Skovlund mejeri og en pennefejde. Årbog for Vinderup-egnen. Vol. 2022. s. 41-51. ISBN 978-87-89775-49-4. ISSN 2245-0718. Wikidata Q115869573.
- ↑ Vinderup Stationsby i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906)
- ↑ Folketællingen 1916, s. 75
- ↑ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
- ↑ Folketællingen 1965, s. 14
- ↑ Citypopulation.de – Vinderup
- ↑ "Inger Ejskjær". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 1. september 2025.
- ↑ "Edith Møller Jensen". Ask Oracle. Hentet 1. september 2025.
- ↑ "Helge Nissen – Baritone". Forgotten Opera Singers. Hentet 1. september 2025.
- ↑ "Gert Tinggaard Svendsen". Aarhus Universitet. Hentet 1. september 2025.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om geografi i Holstebro Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |