Vitamin K

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kemisk formel for Vitamin K1 Fyllokinon

Vitamin K (eller menadion) er et fedtopløseligt vitamin, der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen. Navnet kommer af K for koagulation (="størkne"). K-vitaminmangel medfører en øget blødningstendens, fordi blodet tager længere tid om at koagulere.

I naturen findes vitamin K i to varianter, K1 og K2:

  • Vitamin K1 (Fyllokinon) – findes i mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål og spinat.
  • Vitamin K2 (Menakinon) – produceres af bakterier i tarmene, hvilket udgør omkring halvdelen af indtaget.
  • Vitamin K3 (Menadion) – en syntetisk vandopløselig variant

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vitamin K blev i samarbejde opdaget af de to biokemikere danske Henrik Dam og amerikanske Edward Adelbert Doisy, der fik Nobelprisen i medicin i 1943 for deres opdagelse.

Dagligt behov[redigér | redigér wikikode]

Anbefalet dagsdosis er ca. 80 μg. Normalt indtages der tilstrækkelige mængder i kosten (0,2-0,5 mg/dag), så raske voksne kommer meget sjældent i underskud. Modermælk indeholder derimod for lidt K-vitamin, så helt små børn, der bliver ammet, skal have et tilskud på 1 mg pr. uge. En del af det daglige behov for Vitamin K dækkes af normale tarmbakterier (se mikrobiom).

Vitamin K-antagonister[redigér | redigér wikikode]

Stoffer der modvirker vitamin K's virkning kaldes vitamin K-antagonister og anvendes som blodfortyndende lægemidler. De to vitamin K antagonister i klinisk brug i dag er warfarin (Marevan) og phenprocoumon (Marcoumar).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]