Vltava

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vltava
tysk: Moldau
Vltava in Prague.jpg
Vltava i Prag
Overblik
Land TjekkietRediger på Wikidata
Geografi
Udspring Sammenløbet af Teplá Vltava og Studená Vltava ved Mrtvý luh
48°51′33″N 13°53′37″E / 48.85917°N 13.89361°Ø / 48.85917; 13.89361 (udspring)
- højde
734 m.o.h.
Udmunding Elben ved Mělník
50°20′50″N 14°28′28″E / 50.34722°N 14.47444°Ø / 50.34722; 14.47444 (udmunding)
- højde
155[1] m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde 430[3] km
Middelvandføring 151 /s
- målested
Vraňany, ni km vest for Mělník
Afvandingsareal 28.090[2] km²
Afvandings­område Tjekkiet Tjekkiet
  Sydbøhmen
  Centralbøhmen
Vltava River (CZE) - location and watershed.svg
Vltavas løb og afvandingsområde

Vltava (tysk: Moldau) er med sine 430 km den længste flod i Den Tjekkiske Republik. Den løber i sydøst langs Böhmerwald og derefter nordpå gennem Bøhmen, gennem byerne Český Krumlov, České Budějovice og Prag og udmunder i Elben ved Mělník ca. 30 km nord for Prag. Vltava kaldes den tjekkiske nationalflod.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Både det tjekkiske navn Vltava og det tyske navn Moldau menes at stamme fra det urgermanske ord *wilt ahwa[4] (dansk: ~ vildt vand) (jf. latin aqua). I Fuldaer Annalen fra 872 e.Kr. kaldes floden Fuldaha; fra 1113 e.Kr. kaldes den Wultha. I Chronica Boemorum fra 1125 omtales floden for første gang med sit bohemiserede navn, Wlitaua.

Vltavas løb[redigér | redigér wikikode]

Vltava er 430 km lang og afvander ca. 28.090 km², mere end halvdelen af ​​Bøhmen og omkring en tredjedel af hele Tjekkiet. Ved sammenløbet med Elben er Vltava mere vandrig end Elben, men udmunder i Elben i en ret vinkel, så den ligner en biflod. Gennem Prag krydses Vltava af 18 broer (herunder den berømte Karlsbroen, vist nedenfor) og strækker sig 31 km gennem byen.[5] Vandet fra floden blev tidligere brugt som drikkevand. Indtil 1912 pumpede Vinohrady vandtårnet vand direkte op fra floden.[6]

Vltava, hvor den løber under Karlsbroen i Prag

Adskillige dæmninger blev bygget på floden i 1950'erne. Den største er Vodní nádrž Orlík (dansk: ~ Orlik dæmningen), mens Vodní nádrž Lipno (dansk: ~ Lipno dæmningen) i Böhmerwald har det arealmæssigt største reservoir. I august 2002 blev Vltavabækkenet kraftigt påvirket af de europæiske oversvømmelser. De dræbte adskillige og forårsagede store skader også i Prag.

Højdeforskellen fra kilden til udmundingen er omkring 1.016 meter og den største bæk ved kilden kaldes Černý Potok (dansk: ~ Sorte Bæk). Vltava opstår ved sammenløbet af to vandløb: Varme Vltava (tjekkisk: Teplá Vltava), der er længst, og Kolde Vltava (tjekkisk: Studená Vltava), der har sit udspring i Bayern. Vltava har mange bifloder: de største er Otava og Berounka fra venstre og Lužnice og Sázava fra højre bred. Omkring Český Krumlov (især fra Vyšší Brod til Borsov nad Vltavou) er der populære mål for vandsportsfolk.

Vltava i kultur og videnskab[redigér | redigér wikikode]

Moldaus løb beskrives af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana i det symfoniske digt Má vlast (dansk: Mit fædreland). Det er fra romantikken.

Smetanas symfoniske digt har inspireret til Sangen om Moldau, der indgår i Bertolt Brechts teaterstykke Svejk i anden verdenskrig.Lise Ringheim sang sangen på Det Kongelige Teater.

Sangen er udgivet af både SebastianSangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)[7] og Marianne KnorrI disse tider,[8] omkvædet på dansk lyder "I Moldau har strømmen slidt stenene runde.//Tre kejsere ligger begravet i Prag.//De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.//En nat har tolv timer, og så bli'r det dag."[9]

En mindre planet, 2123 Vltava, opdaget i 1973 af den sovjetiske astronom Nikolaj Tjernykh er opkaldt efter floden.[10]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Vltava a její přítoky – Vltava bei kct-tabor.cz
  2. ^ Lebensräume der Elbe und ihrer Auen Weißensee Verlag, Berlin 2004 (pdf; 2,0 MB)
  3. ^ Gewaessersteckbrief-Elbe, Plan Hochwasservorsorge Dresden, 2010 Auf: dresden.de (pdf; 8,3 MB)
  4. ^ Šmilauer, Vladimír (1946). "O jménech našich řek" (på Czech). Naše řeč (Institute of the Czech Language) 30 (9-10): 161–165. ISSN 0027-8203. 
  5. ^ Source : Avantgarde Prague
  6. ^ Water Tower of Vinohrady, stovezata.praha.eu, retrieved 14 November 2013
  7. ^ Sebastian Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)]
  8. ^ Marianne Knorr I disse tider
  9. ^ Sangen om Moldau, hentet 13. maj 2015.
  10. ^ Schmadel, Lutz D. (2003). Dictionary of Minor Planet Names (5th udg.). New York: Springer Verlag. s. 172. ISBN 3-540-00238-3. Hentet 2009-10-09. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]