Bertolt Brecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bertolt Brecht
Forfatter og systemkritiker
20. århundrede
Bundesarchiv Bild 183-W0409-300, Bertolt Brecht.jpg
Bertolt Brecht, 1948
Personlig information
Pseudonym Bertolt BrechtRediger på Wikidata
Født Eugen Berthold Friedrich BrechtRediger på Wikidata
10. februar 1898
AugsburgRediger på Wikidata
Død 14. august 1956 (58 år)
Berlin
Ægtefæller Helene Weigel (1929-1956),
Marianne Zoff (1922-1927)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ludwig-Maximilians-Universität MünchenRediger på Wikidata
Medlem af Akademie der Künste
Beskæftigelse Dramatiker, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, skribent, litteraturkritiker, forfatter, digter, librettist, lyrikerRediger på Wikidata
Elever Wolf BiermannRediger på Wikidata
Kendte værker Laser og pjalter, Mutter Courage und ihre Kinder
Litterær bevægelse Socialismen
Signatur
Brecht Unterschrift.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bertolt Brecht, født Eugen Berthold Friedrich Brecht (født 10. februar 1898 i Augsburg i Bayern, død 14. august 1956 i Berlin) var en indflydelsesrig tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Temaet i hans skuespil er en kritik af det borgerligt-kapitalistiske samfund. Han har i mange år været den mest opførte dramatiker i Tyskland. Brecht var overbevist marxist fra 1926. Efter 2. verdenskrig valgte han at flytte til Østtyskland og hans politiske holdning til DDR's magthavere er omstridt.[1][2]

Liv og levned[redigér | redigér wikikode]

Det først opførte skuespil af Brecht var Trommer i natten (Trommeln in der Nacht) i München i 1922.[3] Brecht flyttede 1924 til Berlin, hvor han blandt andet skrev Laser og pjalter (Die Dreigroschenoper; 1928) og Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny 1930. Han giftede sig 1928 med den østrigske skuespiller Helene Weigel, som han arbejdede sammen med resten af livet. Han havde desuden et forhold til danskeren Ruth Berlau som han mødte i Svendborg.[4]

Bertolt Brecht havde en del venskaber i Danmark med danske dramatikere, journalister og forfattere og aflagde jævnligt besøg i København. Brecht ligger begravet på Dorotheenstädtischer Friedhof i Berlin.[1]

Politisk teater[redigér | redigér wikikode]

I anden halvdel af 1920'erne blev Brecht stadig mere politisk interesseret. Hans nye kommunistiske overbevisnig kom frem i nogle såkaldte lærestykker i begyndelsen af 1930'erne (mest kendt er Die Maßnahme, 1930). Fra 1926 udvikledes også teorien om det såkaldte episke teater. Brecht blev fortaler for et stærkt politisk farvet teater der arbejder med distanceringseffekter (tysk: Verfremdungseffekte).[5]

Tid i eksil[redigér | redigér wikikode]

Efter den nazistiske magtovertagelse 1933 valgte Brecht at forlade sit hjemland. Flere udgivne værker af ham, som Versuche og Hauspostille und Songs, blev demonstrativt brændt i bogbål rundt om i Nazityskland samme år.

Han opholdt sig først en tid i Østrig og Schweiz inden han foråret samme år slog sig ned i Danmark, hvor han forblev i seks år.[6] Han skrev her blandt andet kampsangen Einheitsfrontlied til musik af Hanns Eisler. I sommeren 1939 udgav Brecht digtsamlingen Svendborger Gedichte, der blev skrevet i de år, fra 1933 til 1939, han boede i eksil i Skovsbostrand lidt uden for Svendborg. Digtene var hovedsageligt skrevet til den anti-nazistiske modstandsbevægelse i Tyskland, men indeholdt bl.a. også refleksioner over hans eget liv i eksil. 1939 søgte Brecht tilflugt i Sverige og boede da på Lidingö. I Stockholm traf han den tyske kunstner Hans Tombrock, med hvilken han indledte et frugtbart samarbejde.[7] Året efter flygtede han til Finland og 1941 kom han til Californien i USA. 1947 blev Brecht afhørt i kongressens udvalg for undersøgelse af uamerikansk virksomhed, om sit forhold til kommunismen og Sovjetunionen.[8]

Under eksilperioden var han meget litterært produktiv og skrev flere centrale værker; blandt andet Mutter Courage og hendes børn (Mutter Courage und ihre Kinder; 1939), Det gode menneske fra Sezuan (Der gute Mensch von Sezuan; 1940) og Den kaukasiske kridtcirkel (Der kaukasische Kreidekreis; 1945).

Berliner Ensemble[redigér | redigér wikikode]

Brecht flyttede kort efter det amerikanske kongresforhør tilbage til Europa, først til Zürich i Schweiz og 1949 videre til Østberlin. Dér boede han derefter og ledte teatergruppen Berliner Ensemble sammen med blandt andre konen Helene Weigel frem til sin død 1956. Berliner Ensembles hjemmescene var fra 1954 "Theater am Schiffbauerdamm". De mest berømte kvindelige skuespillere dér var hustuen Helene og Gisela May. Stykkerne var bl.a. med musik af Kurt Weill og Hanns Eisler. Brecht var dog ikke statsborger i DDR, med blev 1950 i stedet østrigsk statsborger, trods at han hverken stammede fra eller var bosat i dette land.

Beskyldninger[redigér | redigér wikikode]

Historikeren Bent Jensen skriver i bogen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, at Bertolt Brecht ifølge antikommunisten Arthur Koestler er “en helt igennem kynisk og menneskeforagtende person”.[9] Bent Jensen skriver, at et højdepunkt i Brechts karriere var skuespillet Straffeforanstaltningen (Die Maßnahme) fra 1931, hvor tre kommunistiske agenter efter en hemmelig mission i Kina må forklare, hvorfor de har dræbt missionens fjerde medlem. Bent Jensen skriver: “Den pågældende havde forbrudt sig mod kommunismens principper ved at gøre sig skyldig i fire forbrydelser: medlidenhed, loyalitet, personlig værdighed og retfærdig harme.” Ifølge Bent Jensen protesterede Brecht ikke da en af hans tidligere skuespillere Carola Neher (1900-1942) gik til grunde i Sovjetunionen i 1930'erne. I 1935 reagerede Brecht ifølge Bent Jensen på kritik af den marxistiske amerikaner Sidney Hook af terroren i Sovjetunionen ved at udtale: "Jo mere uskyldige de er, desto mere fortjener de at blive skudt."[10] Efter 2. verdenskrig støttede Brecht ifølge Bent Jensen det “stalinistiske regime i Østtyskland – også efter 17. juni 1953 arbejderopstanden”.[10]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Daten der deutschen Literatur. Willi Vocke, Universität Karlsruhe. Hentet 19. nov. 2018.
  2. ^ Douglas Kellner: Brecht's Marxist Aesthetic
  3. ^ Elisabeth Tworek (11-05-2006). Trommeln in der Nacht (Bertolt Brecht, 1919). Historisches Lexikon Bayerns.
  4. ^ Michael Kuttner (30. marts 2008). En flink mand berlingske.dk. Anmeldelse af biografi om Bertioldt Brecht.
  5. ^ Petri Liukkonen (2008): Bertolt Brecht (1898-1956) Arkiveret version fra archive.org marts 2010.
  6. ^ Nina Stentebjerg-Hansen: Bertolt Brecht, Svendborg Bibliotek. Arkiveret fra originalen 2007-03-22. Hentet 2007-05-07. 
  7. ^ Noltenius, Rainer (2006). Brecht och Tombrock i svensk exil : ord och bild i samverkan 
  8. ^ File:Brecht HUAC hearing (1947-10-30).ogg. Lydfil med uddrag af Brechts afhøring 30. okt 1947. Transskribering fra Wikisource
  9. ^ Jensen, s. 34
  10. ^ a b Jensen, s. 35

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]