Bertolt Brecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Berthold Brecht
Forfatter og systemkritiker
20. århundrede
Bundesarchiv Bild 183-W0409-300, Bertolt Brecht.jpg
Bertolt Brecht, 1948
Personlig information
Født Eugen Berthold Friedrich BrechtRediger på Wikidata
10. februar 1898
AugsburgRediger på Wikidata
Død 14. august 1956 (58 år)
Brecht-HausRediger på Wikidata
Dødsårsag Akut myokardieinfarktRediger på Wikidata
Hvilested Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen GemeindenRediger på Wikidata
Søskende Walter BrechtRediger på Wikidata
Ægtefæller Helene Weigel (1929-1956),
Marianne Zoff (1922-1927)Rediger på Wikidata
Partner Paula BanholzerRediger på Wikidata
Børn Stefan Brecht,
Hanne Hiob,
Barbara Brecht-SchallRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Akademie der Künste
Beskæftigelse Dramatiker, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, forfatter, litteraturkritiker, digter, librettist, lyrikerRediger på Wikidata
Kendte værker Laser og pjalter, Mutter Courage und ihre Kinder
Litterær bevægelse Socialismen
Signatur
Brecht Unterschrift.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bertolt Brecht, født Eugen Berthold Friedrich Brecht (10. februar 1898 i Augsburg i Bayern14. august 1956 i Berlin) var tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Brecht var marxist det meste af livet.

I modsætning til mange andre avantgardekunstnere havde Brecht ingen intentioner om at ødelægge kunsten som institution. Han håbede på at redefinere teateret til en ny socialistisk kontekst i forlængelse af sin marxistiske forståelse af verden. Han blev en vigtig aktør og debattør i den æstetiske diskussion sammen med Adorno, Lukács, Bloch og Walter Benjamin, som han udviklede et nært venskab med.

Bertolt Brechts opsætninger er bl.a. kendetegnet ved, at publikums spontane tilkendegivelser var tilladt og forventedes for på denne måde at tydeliggøre den dialektiske udviklingsteori.

Bertolt Brecht var ifølge Arthur Koestler helt igennem kynisk og menneskeforagtende og en uforbeholden beundrer af Stalin.[1] I skuespillet Straffeforanstaltningen fra 1931 udfoldes hans holdning. I stykket må tre kommunistiske agenter efter en hemmelig mission i Kina forklare, hvorfor de har myrdet missionens fjerde medlem. Denne havde angiveligt forbrudt sig mod kommunismens principper på fire måder: ved medlidenhed, loyalitet, personlig værdighed og retfærdig harme. Han havde nægtet at følge partiparolen om et samarbejde mellem Stalin og Chiang Kai-Shek, der i 1927 indebar et blodbad på kinesiske kommunister. Derfor blev han skudt, men hans kammerater fortsatte deres mission. Dommeren i stykket siger blandt andet: "Hvilken nedrighed ville I ikke begå for at udrydde nedrighed? ... Synk ned i mudderet, omfavn bøddelen, men lav om på verden: den trænger til det". Brechts foretrukne skuespiller, elskerinde, muse og nærmeste ven Carola Neher døde i Sovjetunionen i 1930'erne, men Brecht forblev tro mod det politiske system, som havde elimineret hende. I 1935 reagerede Brecht på kritik af den marxistiske amerikaner Sidney Hook af terroren i Sovjetunionen ved at udtale: "Jo mere uskyldige de er, desto mere fortjener de at blive skudt."[2]

Efter 2. verdenskrig støttede Brecht regimet i Østtyskland også efter arbejderopstanden den 17. juni 1953.[2]

Han var gift med Helene Weigel. Ruth Berlau var hans ven i mange år.

Bertolt Brecht havde en del venskaber i Danmark med danske dramatikere, journalister og forfattere og aflagde jævnligt besøg i København. Brecht og hans familie boede i Svendborg fra 1934 til 1939.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jensen, s. 34
  2. ^ a b Jensen, s. 35