Bertolt Brecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eugen Berthold Friedrich Brecht
20. århundrede
Bundesarchiv Bild 183-W0409-300, Bertolt Brecht.jpg
Bertolt Brecht, 1948
Område Forfatter og systemkritiker
Fødsels­dato 10. februar 1898
Fødested AugsburgRediger på Wikidata
Dødsdag 14. august 1956 (58 år)
Dødssted Brecht-Haus (Berlin)Rediger på Wikidata
Dødsmåde naturlig årsagRediger på Wikidata
Dødsårsag akut myokardieinfarktRediger på Wikidata
Hvilested Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen GemeindenRediger på Wikidata
Statsborger Østtyskland,
Weimarrepublikken,
Det Tyske KejserrigeRediger på Wikidata
Ægtefælle(r) Helene Weigel,
Marianne ZoffRediger på Wikidata
Partner(e) Paula BanholzerRediger på Wikidata
Børn Stefan Brecht,
Hanne Hiob,
Barbara Brecht-SchallRediger på Wikidata
Søskende Walter BrechtRediger på Wikidata
Beskæftigel­se dramatiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, forfatter, litteraturkritiker, digter, librettist, lyrikerRediger på Wikidata
Genre(r): skuespil, poesi, prosaRediger på Wikidata
Kendte værker Tredje rikets fruktan och elände[1], Laser og pjalter, Galileis liv[2], Den kaukasiska kritcirkeln[3]Rediger på Wikidata
Litterær bevægelse Socialismen
Har påvirket Arthur Adamov
Nomineringer Nobelprisen i litteratur (1956)Rediger på Wikidata
Hæders­bevisninger DDRs nasjonalpris[4]Rediger på Wikidata
Signatur Brecht Unterschrift.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bertolt Brecht, født Eugen Berthold Friedrich Brecht (10. februar 1898 i Augsburg, Bayern14. august 1956 i Berlin) var tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Brecht var marxist igennem det meste af sit liv.

I modsætning til mange andre avantgardekunstnere i sin samtid havde Brecht ingen intentioner om at ødelægge kunsten som institution. Han håbede på at redefinere teateret ind i en ny, socialistisk kontekst i forlængelse af sin marxistiske forståelse af verden. I den forbindelse blev han en vigtig aktør og debattør i den æstetiske diskussion i sin samtid sammen med Adorno, Lukács, Bloch og Walter Benjamin, som han udviklede et nært venskab med.

Bertolt Brechts opsætninger er bl.a. kendetegnet ved, at publikums spontane tilkendegivelser var tilladt og forventedes for på denne måde at tydeliggøre den dialektiske udviklingsteori.

Bertolt Brecht var ifølge Arthur Koestler en helt igennem kynisk og menneskeforagtende person og samtidig en uforbeholden beundrer af Stalin.[5] I skuespillet Straffeforanstaltningen fra 1931 udfoldes hans holdning. I stykket må tre kommunistiske agenter efter en hemmelig mission i Kina forklare hvorfor, de har myrdet missionens fjerde medlem. Denne havde angiveligt forbrudt sig mod kommunismens principper på fire måder: ved sin medlidenhed, loyalitet, personlige værdighed og retfærdige harme. Han havde nægtet at følge partiparolen om et samarbejde mellem Stalin og Chiang Kai-Shek, der i 1927 indebar et blodbad på kinesiske kommunister. Derfor blev han skudt, mens hans kammerater fortsatte deres mission. Dommeren i stykket siger blandt andet: "Hvilken nedrighed ville I ikke begå for at udrydde nedrighed? ...Synk ned i mudderet, omfavn bøddelen, men lav om på verden: den trænger til det". Brechts foretrukne skuespiller, elskerinde, muse og nærmeste ven Carola Neher døde i Sovjetunionen i 1930-erne, men Brecht forblev tro mod det politiske system, som havde elimineret hende. I 1935 reagerede Brecht på en kritik af den marxistiske amerikaner Sidney Hook af terroren i Sovjetunionen ved at udtale: "Jo mere uskyldige de er, desto mere fortjener de at blive skudt."[6]

Efter 2. verdenskrig støttede Brecht regimet i Østtyskland, også efter arbejderopstanden den 17. juni 1953.[6]

Han var gift med Helene Weigel.

Bertolt Brecht havde en del venskabelige bekendtskaber i Danmark i form af danske dramatikere, journalister og forfattere og aflagde jævnligt besøg i København. Brecht og hans familie boede i Svendborg fra 1934-1939.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Jensen, s. 34
  6. ^ a b Jensen, s. 35