Vomeronasale organ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det vomeronasale organ, også kendt som Jacobsons organ er et sanseorgan, der sidder i en tosidet kanal, som er anbragt forrest i næseskillevæggen. Organet blev beskrevet af den danske kirurg Ludvig Jacobson (1783 – 1843) i 1811. Hos mange dyr aktiveres organet, når der trækkes næsesekret ind i kanalen. Det sker, når dyrene trækker overlæben opad med en karakteristisk grimasse, som kaldes flehmen.

Stimulering af organet udløser virkninger på nervesystem og hormonkirtler, og det fremkalder instinktiv adfærd (parring, territorial aggression), som vanskeligt kan dæmpes eller styres ved viljens kraft.

Det har været diskuteret, om der findes et vomeronasalt organ hos mennesket, og om vi er påvirkelige af feromoner. Ét af de mest klare beviser på, at mennesker udskiller feromoner og har sanseorganet til at opfange dem, ses i synkroniseringen af kvindegruppers menstruation. Det viser sig også, at stoffer med påstået feromonkarakter kan ændre åndedrætsrytme, pulsslag og hormonniveau hos forsøgspersoner.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.