Vulkansk aktivitet i Island

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grábrók-kraterne i Island.

Den vulkanske aktivitet i Island er stor på grund af unikke geologiske forhold. Island har omkring 130 vulkanske bjerge, hvoraf 18 har haft udbrud siden bosætningen af Island begyndte. I løbet af de sidste 500 år har Islands vulkaner sandsynligvis stået for ⅓ af den totale produktion af lava på kloden. Selv om sprækkeudbrudet fra Lakagígar ved Laki over en otte måneders periode i 1783-1784, producerede den største mængde lava (14 km3) for en enkelt udbrudsbegivenhed på Jorden, indenfor de sidste 500 år, var udbruddet fra Eldgjá i 934 og andre udbrud siden sidste istid endnu større.[1]

Den høje koncentration af vulkansk aktivitet i området skyldes, dels at der er et hot spot under øen, dels Islands placering på den midtatlantiske ryg. Island ligger på toppen af skellet mellem den eurasiske plade og den nordamerikanske plade, og det meste af den vulkanske aktivitet er koncentreret omkring dette pladeskel, som passerer Island fra sydvest til nordøst. En del vulkansk aktivitet sker også langs skellet i havet udenfor øen, specielt udenfor sydkysten. Dette inkluderer undersøiske vulkaner, og også nydannede vulkanske øer såsom Surtsey og Jólnir.

Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010 er den mest kendte vulkanske aktivitet indenfor de senere år, da askeskyen fra udbruddet forstyrrede flytrafikken i store dele af Europa, samt de transatlantiske ruter, i adskillige uger.

Vulkanske og seismiske zoner i Island[redigér | redigér wikikode]

Vulkanske zoner i Island

De aktive dele af Island kan inddeles i et antal zoner.[2] Mod sydvest går den Midtatlantiske ryg i land som Reykjanes Vulkanske Bælte (RVB), der blandt andet inkluderer vulkanen Krýsuvík nær Reykjavik. Ved vulkanen Hengill deler spredningszonen sig i den Vestlige Vulkanske Zone (WVZ) og den Syd-Islandske Seismiske Zone (SISZ). WVZ strækker sig fra Hengill og frem til Hveravellir i nordenden af gletscheren Langjökull. I denne zone findes blandt andet vulkanen Prestahnúkur og det velkendte aktive område med Geysir. SISZ er ikke vulkansk aktivt, men her kan ganske kraftige jordskælv forekomme. Mod øst mødes SISZ med den Østlige Vulkanske Zone (EVZ), der er ansvarlig for langt den meste vulkanske aktivitet i Island. Denne zone inkluderer blandt andet de aktive vulkaner Hekla, Katla, Grímsvötn og Bárðarbunga. EVZ strækker sig fra Vestmannaeyjar i syd til Vatnajökull i nord. Fra nordenden af Vatnajökull og frem til Tjörnes halvøen i Nordisland findes den Nordlige Vulkanske Zone (NVZ), der inkluderer vulkanerne Askja og Krafla. Desuden findes der det Midt-Islandske Bælte (MIB) som strækker sig fra Langjökull til Vatnajökull med vulkanen og gletscheren Hofsjökull. Der findes også et par isolerede vulkanzoner, nemlig Snæfellsnes Vulkanske Bælte (SVB) i vest og Öræfajökull Vulkanske Bælte (ÖVB) i østenden af Vatnajökull.

Vulkaner på Island[redigér | redigér wikikode]

Kort med markering af de vulkanske systemer på Island.

Der findes mange forkellige vulkantyper i Island. Den mest hyppige type er sammensatte vulkaner som er spredt over et stort område, og som almindeligvis er en del af en kæde med vulkaner.

De vigtigste vulkaner[redigér | redigér wikikode]

Reykjanes Vulkanske Bælte[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Krýsuvík 379 63°56′N 22°06′V / 63.93°N 22.10°V / 63.93; -22.10 (Krýsuvík) ~1340 2

Vestlige Vulkanske Zone[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Hengill 803 64°11′N 21°20′V / 64.18°N 21.33°V / 64.18; -21.33 (Hengill) 90 AD (± 100 år) 2 Flere geotermiske kraftværker
Prestahnúkur 1386 64°36′N 20°36′V / 64.60°N 20.60°V / 64.60; -20.60 (Prestahnúkur) 7550 BC (± 500 år) Vestlige Langjökull
Hveravellir 1360 64°45′N 19°59′V / 64.75°N 19.98°V / 64.75; -19.98 (Hveravellir) 950 AD ± 50 år 6 Østlige Langjökull

Østlige Vulkanske Zone[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Hekla 1491 63°59′N 19°42′V / 63.98°N 19.70°V / 63.98; -19.70 (Hekla) 2000 3
Eyjafjallajökull 1666 63°38′N 19°37′V / 63.63°N 19.62°V / 63.63; -19.62 (Eyjafjallajökull) 2010 4
Katla 1512 63°38′N 19°03′V / 63.63°N 19.05°V / 63.63; -19.05 (Katla) 1918 5 Under Mýrdalsjökull;
forårsagede Eldgjá udbruddet i AD 934
Grímsvötn 1725 64°25′N 17°20′V / 64.42°N 17.33°V / 64.42; -17.33 (Grímsvötn) 2011 4 Forårsagede Laki udbruddet 1783
Bárðarbunga 2005 64°38′N 17°34′V / 64.64°N 17.56°V / 64.64; -17.56 (Bárðarbunga) 2014
Torfajökull 1259 63°55′N 19°10′V / 63.92°N 19.17°V / 63.92; -19.17 (Torfajökull) 1477 3
Vestmannaeyjar 174 63°18′N 20°37′V / 63.30°N 20.62°V / 63.30; -20.62 (Surtsey) 1973 Surtsey i 1963,
EldfellHeimaey i 1973

Nordlige Vulkanske Zone[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Askja 1516 65°02′N 16°45′V / 65.03°N 16.75°V / 65.03; -16.75 (Askja) 1961 5
Krafla 650 65°44′N 16°47′V / 65.73°N 16.78°V / 65.73; -16.78 (Krafla) 1984 4
Kverkfjöll 1920 64°39′N 16°43′V / 64.65°N 16.72°V / 64.65; -16.72 (Kverkfjöll) 1968 1

Midt-Islandske Bælte[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Hofsjökull 1782 64°51′N 19°32′V / 64.85°N 19.53°V / 64.85; -19.53 (Hofsjökull) Hvilende Aktiv siden istiden
Tungnafellsjökull 1535 64°44′N 17°55′V / 64.73°N 17.92°V / 64.73; -17.92 (Tungnafellsjökull) Hvilende Aktiv siden istiden

Snæfellsnes Vulkanske Bælte[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Snæfellsjökull 1448 64°48′N 23°47′V / 64.80°N 23.78°V / 64.80; -23.78 (Snæfellsjökull) 200 AD (± 150 år) 2
Ljósufjöll 988 64°52′N 22°14′V / 64.87°N 22.23°V / 64.87; -22.23 (Ljósufjöll) 960 AD (± 10 år) 3

Öræfajökull Vulkanske Bælte[redigér | redigér wikikode]

Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger
Öræfajökull 2119 64°00′N 16°39′V / 64.00°N 16.65°V / 64.00; -16.65 (Öræfajökull) 1727 5 Islands højeste bjerg
Esjufjöll 1760 64°16′N 16°39′V / 64.27°N 16.65°V / 64.27; -16.65 (Esjufjöll) 1927

Geotermisk aktivitet[redigér | redigér wikikode]

Der er også flere områder på øen som har stor geotermisk aktivitet, såsom den centrale vulkan Hengill med Hveragerði, Haukadalur med den velkendte Geysir, og Hveravellir.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gunnar Karlsson (2000), Iceland's 1100 Years, s. 181
  2. ^ T. Thordarson and G. Larsen (January 2007). "Volcanism in Iceland in historical time: Volcano types, eruption styles and eruptive history". Journal of Geodynamics 43 (1): 118–152. doi:10.1016/j.jog.2006.09.005. Bibcode2007JGeo...43..118T. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]