W.H. Riehl
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| W.H. Riehl | |
|---|---|
_b_301.jpg)
1893 | |
| Personlig information | |
| Født | 6. maj 1823  Wiesbaden-Biebrich, Hessen, Tyskland |
| Død | 16. november 1897 (74 år) München, Bayern, Tyskland |
| Gravsted | Alter Nordfriedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Ægtefælle | Antonie Riehl[1] |
| Barn | Berthold Riehl |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet (til 1844), Eberhard Karls Universität Tübingen, Philipps-Universität Marburg (fra 1841), Justus-Liebig-Universität Gießen |
| Hovedfag | evangelistisk teologi, kulturhistorie |
| Medlem af | Bayerische Akademie der Wissenschaften (fra 1861) |
| Beskæftigelse | Vandrare[2], musikolog, kulturhistoriker, universitetsunderviser, journalist, historiker, folkemindesamler, forfatter, komponist, musikograf |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdsgiver | Karlsruher Zeitung[3] (fra 1847), Ludwig-Maximilians-Universität München, Bayerisches Nationalmuseum (fra 1885) |
| Arbejdssted | München, Augsburg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Forædling (1883), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1871), Den Bayerske Fortjenstorden (1897) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Wilhelm Heinrich Riehl (fra 1883 von Riehl, født 6. maj 1823, død 16. november 1897) var en tysk journalist, forfatter og kulturhistoriker.
Riehl studerede teologi, filosofi og musik i Marburg og Göttingen, kulturhistorie i Bonn, hvor Dahlmann og Kinkel fik indflydelse på ham, blev derpå journalist og redigerede 1851—54 Allgemeine Zeitung. Sidstnævnte år blev han professor i statsvidenskab i München, 1859 i kulturhistorie og 1885 direktør for det kongelige Bayerisches Nationalmuseum. I 1883 blev han adlet. Som kulturhistorisk novellist vandt Riehl et højt anset navn; han forstod at sammensmelte til formfuld helhed det kulturhistoriske stof med sine digteriske ideer, og hans noveller, for eksempel Der Stadtpfeifer, Ovid bei Hofe, Der stumme Ratsherr, Der Leibmusikus osv. er 1923 blevne udgivne i en ny samlet udgave. Han har desuden skrevet et stort socialpolitisk værk, Naturgeschichte des Volkes, Ungeschriebne Briefe in Geschichte aus alter Zeit, Die deutsche Arbeit og nogle romaner, som Geschichte von Eisele und Beisele og Ein ganzer Mann. Vigtig til bedømmelsen af Riehls personlighed er Religiöse Studien eines Weltkindes.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Riehl, Wilhelm Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |