Wenzel Tornøe
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Wenzel Tornøe | |
---|---|
Født |
9. september 1844 ![]() Svendborg ![]() |
Død |
5. december 1907 (63 år) ![]() Frederiksberg ![]() |
Gravsted |
Solbjerg Parkkirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler ![]() |
Elever |
Kristian Zahrtmann, Johan Rohde, Louise Bonfils ![]() |
Kendte værker |
Syerske Pinsemorgen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Wenzel Ulrik Tornøe (9. september 1844 på gården Lehnshøj ved Svendborg – 5. december 1907 på Frederiksberg ) var en dansk genremaler.
Tornøe var søn af birkedommer Jens Wenzel Tornøe (1792-1866) og Eleonore Jakobine født Lacoppidan (1797-1872). Fra 1861-65 gennemgik han Kunstakademiet og debuterede 1865 på Charlottenborg med kartonen Uffe den spages Holmgang, der var udført til den Neuhausenske Konkurs, men ikke blev præmieret. 1865 kom hans En fattig Kone med sit Barn og Mignon og Harpespilleren, og siden den tid har han hørt til de faste udstillere. I 1871 vakte hans muntre folkelivsbillede Fra Gaden opmærksomhed; samme år rejste han på egen bekostning til Rom, hvor han malede en mængde genrebilleder, som han fandt købere til, så at han kunne udstrække sit ophold i Syden over to år.
Efter sin hjemkomst udstillede han indtil 1877 næsten udelukkende italienske malerier, af hvilke Første Gang Model (1877) blev købt af Kunstforeningen, men behandlede derefter mest danske motiver. 1878 rejste han gennem Holland og Belgien til Paris for at se den store udstilling og lidt senere til Norditalien, hvor han opholdt sig 10 måneder; blandt hans senere rejser kan nævnes den, han 1886 foretog til Rom, hvor han tilbragte en vinter.
Mellem hans talrige frembringelser kunne fremhæves Fra Børnenes Legeplads på den gamle Kirkegaard i Horsens (1878) samt de to 1881 udstillede Fra et kjøbenhavnsk Værtshus og En Sypige, Pinsemorgen, af hvilke især det sidstnævnte vakte opmærksomhed ved sin vemodige stemning, dernæst En Veninde (1883), Fra Vestkysten (1884, Museet i Århus) og Hos Klinkemanden, der 1892 blev købt til Statens Samling.
Tornøe ægtede den 18. juli 1876 Karen Elisabeth Blumer (født i Horsens 18. september 1847), datter af købmand Samuel Blumer (1795 – l885) og Bolette Marie Abigael født Vendelboe (1814 – 1889). Hun debuterede 1874 på Charlottenborg med et anonymt udstillet billede En aaben Smykkeæske, der udmærkede sig ved ikke ringe koloristiske fortrin; senere har hun udstillet portrætter og genrestykker, af hvilke I Forlovelsestiden (1885) blev købt til museet i Odense.
Stifteren af Frivilligt Drenge Forbund Holger Tornøe var søn af ægteparret Tornøe.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 465,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]
|