West London Line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
West London Line
Unit 378013 at Imperial Wharf.JPG
London Overground-tog på Imperial Wharf
Overblik
Type Pendlerbane
Godsbane
System National Rail
Status Operationel
Lokalitet Storlondon
Endestationer Willesden Junction
51°31′57″N 0°14′41″V / 51.5324°N 0.2446°V / 51.5324; -0.2446 (Willesden Junction)
Clapham Junction
51°27′51″N 0°10′13″V / 51.4642°N 0.1703°V / 51.4642; -0.1703 (Clapham Junction)
Antal stationer 6
Drift
Ejer(e) Network Rail
Operatør(er) London Overground
Southern
Rullende materiel Litra 377 "Electrostar"
Litra 378 "Capitalstar"
Teknisk
Antal spor To
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering 750 V DC tredjeskinne
25kV 50hz AC køreledning
West London Line
North London Line til Stratford
Willesden Junction London Underground Watford DC LineEuston
 Watford DC Line-spor deles med Bakerloo line
WCML ► Euston.  Udfletningen er Willesden Jn
◄ North London Line til Richmond
Mitre Bridge Junction
Grand Union Canal
Vestengland ◄ Great Western Main LinePaddington
North Pole depot North Pole Junction
St. Quintin Park and Wormwood Scrubs (1871-1940)
GWR godsbane til North Acton
Circle og Hammersmith & City lines
Forbindelse til Hammersmith & City line lukket 1940
Uxbridge Road (1869-1940)
Shepherd's Bush London Underground
Shepherd's Bush  Central line
L&SWR til Richmond via H'smith (G. Rd). Forbindelse lukket 1916
Kensington (Olympia) London Underground
Forbindelse til District line lukket 1992
Warwick Road godsbanegård
Vest ◄ District lineEarl's Court
Vest ◄ Piccadilly line ► Earl's Court
District line gennem Earl's Court
West Brompton London Underground (WLL 1866-1940, genåbnet 1999)
District line til Wimbledon
Chelsea & Fulham (1863-1940)
Imperial Wharf London River Services
Chelsea Basin godsbanegård
Cremorne Bridge over Themsen
Battersea (1863-1940)
Latchmere SW Junc
South Western Main Line til Waterloo
South London Lines til Victoria
Inner South London Line til London Bridge
Clapham Junction
Outer South London Line og Brighton Main Line
South Western Main Line til Sydvestengland
Waterloo to Reading Line
Southern-tog kører på WLL.
Rutekort over West London Line, der viser forbindelser og takstzoner.

West London Line er en kort jernbane i det indre Vestlondon, der forbinder banerne på Clapham Junction i syd med banerne nær Willesden Junction i nord. Den har altid været en vigtig forbindelse på tværs af London, især for godstog. De regulære passagertog på den udbydes af Southern og London Overground, i hvis netværk det er den korteste bane.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Et kort fra 1911 over WLL og forbindelser.

Birmingham, Bristol & Thames Junction Railway blev bemyndiget i 1836 for at gå fra et punkt på London and Birmingham Railway (L&BR), nær den nuværende Willesden Junction Station, på tværs af den foreslåede rute for Great Western (GWR) i niveau, til Kensington Canal. Anlægget blev forsinket af tekniske og økonomiske problemer. Omdøbt til West London Railway (WLR) åbnede banen officielt den 27. maj 1844, og normal drift begyndte den 10. juni, men før dette var der forsøg med et atmosfærisk jernbanesystem fra 1840 til 1843 på en 0,8 km-sporstrækning tilstødende Wormwood Scrubs, der var leaset af det systems fortalere.[1] Selve WLR benyttede konventionel drivkraft, men var ikke en kommerciel succes. Det lave passagertal blev så regulær en skydeskive for det satiriske tidsskrift Punch, at banen blev kaldet Punch's Railway. Efter kun seks måneder lukkede den fuldstændigt den 30. november 1844.

I 1845 bemyndigede en lov GWR og L&BR (der blev en del af London and North Western Railway [LNWR] i 1846) til i fællesskab at lease WLR. Banen blev kun benyttet til at transportere kul, og passagerdriften blev ikke genoptaget.

I 1859 gav en yderligere lov de to selskaber sammen med to andre, London, Brighton and South Coast Railway (LB&SCR) og London and South Western Railway (L&SWR), bemyndigelse til at anlægge West London Extension Joint Railway på den opfyldte kanal, der gik syd fra Kensington Basin til broen under Kings Road, over Themsen, for at opnå forbindelse til jernbanerne syd for floden nær Clapham Junction.[2] Den eksisterende banes spor blev fordoblet, og den flade krydsning af GWR-stambanen, hvor en række kollisioner var hændt, blev erstattet af en flyover.[3] Den nye bane åbnede den 2. marts 1863 med et togekspeditionssted på Addison Road (nu Kensington (Olympia)) lidt nord for den oprindelige WLR Kensington Station, og blev herefter fint benyttet af diverse lokale tog for resten af det 19. århundrede.

Banens nordlige strækning, fra Willesden Junction til Kensington Olympia og videre til Earls Court, blev elektrificeret af LNWR i 1915, men passagerernes benyttelse af banen svandt under konkurrence med vejtransport og banerne, der senere blev til Underground-netværket, og passagerdriften ophørte efter bombeskade i 1940.[4]

Et eller to tog kørte hver morgen, for at transportere arbejdere på Post Office Savings Office nær Olympia fra Clapham Junction, og tilbage om aftenen. Normal passagerdrift blev genoptaget i 1994. Infrastrukturarbejdet med Eurotunnelen gjorde at banen i 1993 blev elektrificeret med 750 V DC tredjeskinne fra syd til North Pole-depotet. Banen er elektrificeret med 25 kV AC køreledninger fra Westway (nær broen, der bærer Hammersmith & City line) til Willesden og nordpå.

Der blev genopført perroner på West Brompton i 1999. Der åbnede nye stationer på Shepherd's Bush i 2008 og Imperial Wharf i 2009, hvilket har givet fjerntogsforbindelse for en stor del af Vestlondon.

Togbetjening[redigér | redigér wikikode]

Mandage til lørdage kører London Overground fire tog i timen på banen: en halv-timesbetjening mellem Clapham Junction og Willesden Junction, vekslende men halv-times gennemkørende betjening til North London Line til og fra Stratford. På søndage kører kun Clapham Junction-Willesden Junction-togene.

Southern kører en gang i timen tog mellem East Croydon og Milton Keynes. Betjeningen gik tidligere fra Brighton til Watford Junction. Southern-tog kan ikke standse på Willesden Junction, da fjerntogsperronerne blev fjernet kort efter betjeningen til dem ophørte i 1962.

Frem til december 2008 kørte Virgin CrossCountry to gange dagligt fra Brighton via Reading og Kensington (Olympia) Station til Birmingham New Street.

Indtil High Speed 1-banen fra St Pancras åbnede i november 2007, benyttede Eurostar-trains fra Waterloo International West London Line for at komme til sit depot, North Pole depot.

Ruten[redigér | redigér wikikode]

Fra nord til syd, tidligere og nuværende detaljer inklusive forbindelser med alle oprettede jernbaner:

West Cross Route, en side af den indre ringvej, Ringway 1, ville have løbet parallelt med West London Line.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Samuda, J. D'A (1841), A Treatise on the Adaptation of Atmospheric Pressure to the Purposes of Locomotion on Railways. London: John Weale, 59 High Holburn.
  2. ^ The Kensington Canal, railways and related developments, Survey of London: volume 42: Kensington Square to Earl's Court (1986), pp. 322-338. Date accessed: 2 September 2008.
  3. ^ Nick Catford, West London Junction, Subterranea Britannica disused station project, August 2009. Accessed 28 January 2010.
  4. ^ LNWR Electrification. Suburban Electric Railway Association. 2007. Hentet 2007-02-01. 
  5. ^ Willesden - Economic history | A History of the County of Middlesex: Volume 7 (pp. 220-228)

Yderligere litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Geografi Kort med alle koordinater: OSM, Google eller Bing