Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Hærværksmanden på Michael Hardinger-artiklen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hej. Ligesom alle øvrige læsere det seneste døgn, har jeg også været vidne til en brugers hærgen på artiklen om Michael Hardinger.

Da der ikke er tale om en éngangsforestilling med artikelhærværket, har jeg denne gang valgt at tage det op her på AOA. Brugeren der i dette tilfælde kalder sig "Syrenvej"[1] har for ca. 10 år siden en lignende hærværkshistorie på samme artikel, ligesom forskellige IP'ere gennem tiden, (redigeringshistorie), har lavet hærværk på artiklen. Selvom brugeren skriver ting som "fjernet info om min person" og "fjernet privatlivsinfo", er der altså ingen garanti for at det rent faktisk er Michael Hardinger, der står bag. Det kan sagtens være en ekstern ondsindet person, der af én eller anden grund har et horn i siden på Hardinger.

Spørgsmålet er, hvad vi plejer at gøre på da.wiki i sådanne tilfælde. Michael Hardinger har en facebook-profil, så hvis han kan kontaktes via dén kanal og give sig til kende, er der meget der kan løses denne vej (jeg bruger ikke selv facebook mere).

Under alle omstændigheder foreslår jeg en (permanent?) blokering af "Bruger:Syrenvej" og efterfølgende at man vil have min AOA i mente, hvis hærværket begynder igen. Det har strakt sig over meget lang tid. --Jesper Egelund (diskussion) 10. dec. 2023, 17:13 (CET)[svar]

Jeg skal i øvrigt beklage at ovennævnte links åbenbart ikke virker (artiklen undtaget), men de kan findes under de nævnte siders historik. --Jesper Egelund (diskussion) 10. dec. 2023, 18:04 (CET)[svar]
Jeg foreslår at gennemgå artiklen og dens kilder og fjerne information, som er uden angivelse af en pålidelig kilde, og efterfølgende fjerne den nogen underlige advarsel i toppen af artiklen om at nogen mener at artiklen indeholder ukorrekte oplysningerne. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. dec. 2023, 18:26 (CET)[svar]
Advarslen i toppen blev sikkert sat på i god tro og venlighed, da Kaare sandsynligvis har været overbevist om at kritikken er kommet fra Michael Hardinger selv. For min skyld kan vi godt fjerne advarslen nu. Igen: jeg tvivler meget på, at hærværket kommer fra Hardinger. Mange af informationerne i artiklen er almindeligt offentligt kendte, og Michael Hardinger har selv omtalt dele af sit privatliv i sin bog 40 år i A-dur bla. her: biografibogen fra 2013. Hvis nogen vil gennemgå artiklen for indhold, der savner kilder, er de meget velkommen til det, men hærværket skal under alle omstændigheder stoppes, og "Bruger:Syrenvej" bør blokeres. --Jesper Egelund (diskussion) 10. dec. 2023, 23:50 (CET)[svar]
Da Syrenvej har leveret juridiske trusler er formalia på plads med hensyn til en blokering. Jeg har lukket ned i en uge. Mener andre, at blokeringen bør være længere, er jeg på ingen måde imod.
Baseret på brugerens sprogbrug kan man være lidt i tvivl om brugerens.seriøsitet. --Pugilist (diskussion) 10. dec. 2023, 23:57 (CET)[svar]
Og Knud har allerede været der, men alene med delvist blok på Hardinger-artiklen. Lad os se, om det ikke er nok. --Pugilist (diskussion) 10. dec. 2023, 23:59 (CET)[svar]