Wikipedia:Dagens artikel/18. januar 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderliteratur (primært folkevandringstiden). Han blev verdensberømt for sine eventyrlige romaner Hobbitten og Ringenes Herre 1-3. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion og Roverandom.

Tolkien blev født i Sydafrika, men allerede da han var 3 år gammel flyttede familien tilbage til England efter faderens død. Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i Slaget ved Somme. I 1919 tog Tolkien sin master degree fra Oxford. Efter at have arbejdet ved Oxford English Dictionary fra 1918-1920 blev han professor i engelsk ved universitetet i Leeds.