Wikipedia:Flytteforslag/Større ikke-NATO-allieret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Større ikke-NATO-allieret bør flyttes til Større ikke-NATO allieret, for at præcisere at det er en allieret nation og ikke en modstander i form af en "ikke NATO-allieret" nation. --Santac (diskussion) 26. apr. 2023, 17:14 (CEST)[svar]

  •  Flyt --Santac (diskussion) 26. apr. 2023, 17:14 (CEST)[svar]
  •  Flyt Helt ukontroversielt, og som beskrevet også en korrekt angivelse imodsætning til den nuværende. Har tilladt mig at flytte allerede nu af nævnte årsag.
  •  Flyt ikke Ganske kontroversielt, jf. Retskrivningsreglernes § 18. Eller endnu bedre end at reparere på det eksisterende artikelnavn: Find et bedre artikelnavn eller behold USA's betegnelse. Begrebet er USA-centrisk og det giver ikke kun mening, hvis det udtales i USA, med "USA" underforstået. Den korteste gode betegnelse på dansk vil vel være USA-allieret større ikke-NATO-medlem. Eller den uoversatte term Major non-NATO ally. --Madglad (diskussion) 26. apr. 2023, 18:33 (CEST)[svar]
  •  Kommentar Det nuværende navn er i hvert fald misvisende. Jeg ser intet problem i at navnet på en artikel om et USA centrisk begreb er USA centrisk. At give artikler på dansk wikipedia engelske navne mener jeg ikke er en vej vi skal ned ad. --Santac (diskussion) 16. dec. 2023, 19:57 (CET)[svar]
  •  Flyt ikke - kan ikke se hvordan det skulle præcisere noget, og er uheldigt når det er imod retskrivningsnormerne. Tror tvetydigheden er indbygget i allieret og umuligt at fikse på anden måde en at skrive en god forklaring i artiklen. --//Replayful (diskussion | bidrag) 11. jan. 2024, 17:34 (CET)[svar]
  •  Kommentar Retskrivningsreglerne § 18 forholder sig ikke til om der skal være bindestreg eller ej, men derimod om et ord skal skrive i et eller to ord (uden bindestreg) og dette skal i hvert fald ikke skrives i et ord. Der skal kigges i § 57, som omhandler med/uden bindestreg. Jeg mener ikke mit forslag strider mod hverken §18 eller §57. Ovenstående alternative forslag er ikke gode. Som et kompromis kan jeg foreslå "Større USA-allieret land uden for NATO" eller "Større ikke-NATO-land allieret med USA". (diskussion) 11 jan. 2024, 21:43 (CET)
    • @Santac: (din signatur er desværre i stykker) - Altså, ikke-NATO kan ikke fungere adjektivisk, og det vil det skulle gøre hvis det skal være et selvstændigt ord. Retskrivningsordbogen er desværre ikke så glad for at beskrive syntaksafhængige fænomener ved hjælp af syntaks. Men der findes ikke rigtig nogen tradition for at bruge lande- eller områdenavne med ikke foran som adjektiver. §57(3)(a) indeholder flere eksempler på NATO som første led i en sammensætning. Der findes desværre ingen måde i skrift at skelne sammensætninger af typen ikke-X-Y som [ikke-X]-Y eller ikke-[X-Y]. Egentlig læner jeg til det engelske begreb hvis der ikke findes et etableret dansk begreb, men jeg synes det er nogle fine kompromisser, så dem støtter jeg klart. "Udenfor NATO" er ret god (uanset antal mellemrum)! Jeg tror også at det er svært at oversætte ally til allieret, fordi engelsk kan skelne det fra allied. --//Replayful (diskussion | bidrag) 13. jan. 2024, 11:34 (CET)[svar]
Fremragende. Så vil jeg justere mit flytteforslag til at være "Større USA-allieret land uden for NATO". Jeg vil gå meget langt for at komme uden om at bruge det amerikansk-engelske begreb. --Santac (diskussion) 13. jan. 2024, 13:10 (CET)[svar]
Den kan jeg godt sige  Flyt til! //Replayful (diskussion | bidrag) 13. jan. 2024, 13:51 (CET)[svar]
  •  Kommentar Jeg har stor sympati for at finde en betegnelse, der både er korrekt dansk og dækkende. Men "større USA-allieret land" virker ikke helt godt - det lyder, som om landet i sig selv skal være et større land, hvilket jo ikke er tilfældet for fx Qatar og Tunesien. Kan "major ally" ikke i stedet opfattes som "vigtig allieret" eller lignende? Økonom (diskussion) 13. jan. 2024, 14:14 (CET)[svar]
 Kommentar Det er et rigtig godt input. "Vigtigt USA-allieret land uden for NATO" lyder som noget du kunne være med på? Eller måske "Prioriteret USA-allieret land uden for NATO"? --Santac (diskussion) 13. jan. 2024, 15:18 (CET)[svar]
Jo, "vigtigt..." osv. lyder fint for mig. Økonom (diskussion) 13. jan. 2024, 15:42 (CET)[svar]
Jeg er med på det hele, selvom jeg også lidt synes at "stor" godt kan betyde "vigtig". //Replayful (diskussion | bidrag) 13. jan. 2024, 18:15 (CET)[svar]

@Madglad: Hej Madglad. Hvad tænker du om det nye forslag? --Santac (diskussion) 13. jan. 2024, 18:58 (CET)[svar]