Wikipedia:Landsbybrønden/"Forskeraktivister"
Udseende
Forskeraktivister
[rediger kildetekst]Mht. til visse kontroversielle emner har vi et problem med det man kunne kalde "forskeraktivister". Dvs. forskere, der har meget stærke personlige holdninger til emnet, og derfor ikke er neutrale i deres dækning af det. Det gælder forskning i den yderste højrefløj (hvor forskerne ofte er tidligere aktivister på den yderste venstrefløj), og den kolde krig (se nedenfor), og formentlig også flere emner. Jeg har ikke nogen universalløsning på problemet, men det er værd at diskutere, særlig da danske forskningsmiljøer er så små.--Batmacumba (diskussion) 25. dec 2016, 18:34 (CET)
Indlægget er inspireret af denne lille udveksling under diskussionen af Danskernes Parti:
- Det er et problem, vi måske burde tage passende sted en gang (Landsbybrønden?), for vi har det samme problem vedr. koldkrigsforskningen, hvor vi har en lille hård kerne af forskere på den yderste højrefløj, der stædigt kæmper den kolde krig videre her 25 år efter Sovjetunionens opløsning.--Madglad (diskussion) 5. okt 2016, 06:07 (CEST)
- I øvrigt enig i, at spørgsmålet godt kunne trænges til at diskuteres på LB. Det er nok især et problem, fordi danske forskningsmiljøer ofte er så små, men visse typer af forskning tiltrækker også folk med en bestemt dagsorden. Normalt er vi selvfølgelig nødt til loyalt at referere den forskning, der er, men måske er der undtagelser, hvor det kolliderer med ønsket om at undgå POV.--Batmacumba (diskussion) 5. okt 2016, 16:52 (CEST)
- Har du (eller andre) nogen idé om hvor mange af disse forskeraktivister, der er på dansk Wikipedia? Og kan du nævne flere artikelnavne? --Madglad (diskussion) 25. dec 2016, 20:02 (CET)
- Specialister af enhver slags render ind i disse problemer. Løsningen er vel at løfte abstraktionsniveauet - hvordan vurderer deres fagfæller (i lidt bredere forstand) dem? Nogle fagfæller er naturligvis direkte rivaler, men der vil ofte også være andre. Og ja, det kan være et større arbejde at fremgrave peer-vurderinger... --Palnatoke (diskussion) 25. dec 2016, 20:13 (CET)
- En mulig løsning kunne også være at gøre opmærksom på refererede forskeres politiske ståsted. I så fald ved læseren i hvert fald, at vurderingen næppe er objektiv. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. dec 2016, 09:53 (CET)
- @Rmir2: Nej. Det er snarere en påstand om at forskeren ikke er professionel nok - og endda en påstand, som kommer fra en tilfældig skribent på en onlineencyklopædi. --Palnatoke (diskussion) 26. dec 2016, 09:59 (CET)
- @Palnatoke: Ikke forstået. Hvis fx en forsker har været/er medlem af et politisk parti eller en organisation med et politisk formål, så kan en sådan tilknytning vel som regel objektivt konstateres. Et eksempel: på artiklen om Bent Jensen (historiker) står blandt andet: "Bent Jensen var i 2004 medstifter af den borgerlige tænketank, CEPOS." Her er udtrykket "borgerlig" forøvrigt ekstremt politisk ladet (lad os bare sige: "venstreorienteret"), men selve konstateringen af om, hvorvidt han var medstifter af CEPOS lader sig vel dokumentere? Andre eksempler kunne nævnes. Men: jeg kan ikke se, at hvis vi omtaler en bestemt forskers udsagn om et politisk parti eller en politisk person, og denne forsker er kendt for at have et andet (eller for den sags skyld samme) politisk ståsted, hvordan vi så - i objektivitetens navn - kan undlade at nævne et sådant forhold. Alternativet er, at alle "politiske" forskeres forskning og/eller udsagn skulle være bandlyst på wikipedia. Efter min vurdering er det mere fair at sige, at forsker A mener dette eller hint og har et erklæret politisk ståsted. Derved respekterer vi forskerens forskningsmæssige ståsted uanset, om vi er enige med vedkommende eller ej, men læseren ved, at man må være opmærksom på dette ved bedømmelsen af det konkrete udsagn. Det kan jo også være, at en forsker anlægger en bestemt tilgang til et emne, fordi han eller hun er fortrolig med dette perspektiv på sagen i kraft af sin forskning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. dec 2016, 10:19 (CET)
- @Rmir2: Forskerens synspunkter (som konkretiseret gennem medlemskaber og udtalelser) hører naturligvis hjemme i artiklen om forskeren, men jeg forstod dig som at vi skulle omtale det i de artikler, hvor forskeren anvendes som autoritet/kilde, og det var det, jeg reagerede på. Hvis jeg fejllæste dit indlæg, er vi sandsynligvis enige. --Palnatoke (diskussion) 26. dec 2016, 10:39 (CET)
- Hvis forskeren har sin "egen" artikel, er problemet så at sige løst af sig selv. Derfor bør det være et mål, at der altid findes artikler om refererede forskere. Ellers må vi anvende en midlertidig "nødløsning", hvor omtalte forhold fx angives i en note og med kildehenvisning (som senere kan flyttes til artiklen om forskeren). De fleste forskere vil antagelig være notable i sig selv. I modsat fald er deres udsagn ikke mere værd end en tilfældig person på gaden. Rmir2 (diskussion) 26. dec 2016, 10:48 (CET)
- Specialister af enhver slags render ind i disse problemer. Løsningen er vel at løfte abstraktionsniveauet - hvordan vurderer deres fagfæller (i lidt bredere forstand) dem? Nogle fagfæller er naturligvis direkte rivaler, men der vil ofte også være andre. Og ja, det kan være et større arbejde at fremgrave peer-vurderinger... --Palnatoke (diskussion) 25. dec 2016, 20:13 (CET)