Wikipedia:Landsbybrønden/Charlotte Bøving

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Charlotte Bøving[rediger kildetekst]

Der findes to personer med dette navn. Den ene er skuespiller, den anden læge. Skuespilleren har allerede en wikiartikel, men lægen, som har udgivet et par bøger, deltaget i en tv-serie samt givet masser af interviews - har ingen artikel. To gange er artikler blevet foreslået (ikke af mig), begge gange slettet igen med begrundelsen, at de var uencyklopædisk skrevet. Resultatet er at lægen i mindst et tilfælde har et link der viser hen til skuespilleren. I denne sidstnævntes artikel bør der indskydes en oplysning om at der er to personer med navnet. Jeg synes også at lægen er tilstrækkelig notabel til at hun bør have en artikel. Hun spiller stærkt på offerrollen (jeg er blevet slået som barn og min far var psykopat), men hun er kendt. Der er masser af dokumentation om hende hvis man søger under Charlotte Bøving, læge. Venlig hilsen--Cayrouses (diskussion) 16. apr 2019, 16:03 (CEST)

Jeg har ikke set artiklerne, så jeg kan sige om de var uencyklopædisk skrevet. Men de blev ikke slettede med den begrundelse ifølge sletningslogen, men fordi det skulle være en person med utilstrækkelig notabilitet. Jeg synes ikke at begrundelsen utilstrækkelig notabilitet er klar nok i dette tilfælde til at berettige en hurtigsletning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. apr 2019, 17:16 (CEST)
Jeg har oprettet artiklen Charlotte Bøving (læge) igen. Artiklen er ikke uencyklopædisk denne gang, men man kan altid diskutere notabilitet. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. apr 2019, 21:10 (CEST)
Tak for oprettelsen Kartebolle. Jeg har fulgt Charlotte Bøving af en lidt speciel grund, nemlig at jeg gik i klasse med hendes far gennem syv år. Følgelig tænker jeg en del på om anklagerne overhovedet er rigtige. Gerhard Bøving udviste aldrig nogen voldelig eller sadistisk side i skolen. Andre fra klassen spekulerer også i samme retning. Med denne artikel kommer der måske afvigende synspunkter frem. Gerhard var læge og følgelig kendt af en masse mennesker. Venlig hilsen fra Mio.--Cayrouses (diskussion) 16. apr 2019, 21:48 (CEST)
Næppe relevant for Wikipedia, men mit indtryk er at psykopater ofte er gode til at skjule deres karaktertræk for offentligheden og bekendte ved bl.a. at være gode til at lyve. Det er nødvendig for at kunne manipulere omgivelserne som de gør. Dette er en generel betragtning og ikke rettet mod noget bestemt person. I artiklen skal der kun komme dokumenterede synspunkter frem. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. apr 2019, 21:55 (CEST)

Nej, mine tanker skal ikke på artiklen, men andre mennesker vil måske komme frem med vidnesbyrd. Charlotte fremlægger bl. a. den påstand i Jyllandsposten, at der skulle have været seksuelt misbrug fra en lærers side i vores klasse. Charlotte er velkendt i kredse der læser Se og Hør og den slags. Muligvis bør Wiki afholde sig fra den slags notabilitet - jeg er i tvivl. --Cayrouses (diskussion) 17. apr 2019, 08:14 (CEST)

Men ved at oprette artiklen har du i hvert fald opnået at der vil være mindre risiko for at de to personer forveksles med hinanden. --Cayrouses (diskussion) 17. apr 2019, 10:15 (CEST)

Nu har jeg set de tre tv-udsendelser om "Din psykopat". Dem kendte jeg ikke. Og nu er jeg helt overbevist om sandheden i alt det Charlotte Bøving fortæller om sin far. Og desuden får man mere at vide om moderens holdning. Jeg synes jeg nu har helt overblik over historien, hvilket jo er en lettelse.

Jeg er også blevet helt overbevist om at artiklen er relevant og bør bevares. --Cayrouses (diskussion) 18. apr 2019, 06:54 (CEST)

Er dette ikke et tilfælde hvor artiklen Charlotte Bøving burde flyttes til Charlotte Bøving (skuespiller)?--Kjeldjoh (diskussion) 17. maj 2019, 13:30 (CEST)[svar]
Jeg har nu flyttet artiklen, oprettet den flertydelige Charlotte Bøving, og henviser til den fra de to biografier.--Kjeldjoh (diskussion) 4. jun 2019, 11:13 (CEST)