Wikipedia:Landsbybrønden/Dansk Wikipedia er upopulær?!

Dansk Wikipedia er upopulær?!

Det giver noget at tænke over! Disse statistikker er jo helt forfærdelige, og vi burde gøre noget for at få dansk Wikipedia på toppen :-) - Måske kan dette skyldes at vi skræmmer for mange væk (mener jeg ikke), eller bare, at der er få, der kender til Wikipedia. Begge problemer kan rettes, men der skal altså initiativ til. Har I nogle forslag til, hvad der kunne gøres? --Masz (☎) 21. aug 2009, 17:26 (CEST)

Tankevækkende artikel. Jeg har dog svært ved at vurdere, hvad der er forklaringen på de forskelle, som artiklen beskriver, da jeg ikke har nogen klar fornemmelse af, hvorledes Wikipedia reelt bruges i de øvrige nordiske lande. En observation som jeg rent privat har gjort mig, er at Wikipedias generelle troværdighed vurderes som værende temmelig lav. Skolerne fortæller børnene, at man ikke kan stole på Wikipedia, og der er i medierne en del historier, der kører efter samme melodi. En måde at gøre Wikipedia mere populær på kunne utvivlsomt være, at gøre Wikipedia mere troværdig. Dette er i vidt omfang en "marketingopgave", da jeg ikke tror, at da wiki er mere forvrøvlet end norsk og svensk, men skal selvfølgelig bakkes op af (flere) fornuftige artikler.

Og så er statistikken måske også lidt mere unfair ved Danmark end godt er; der er vist kun ca. 5,3 mio. danskere, så tallene er ikke helt så grelle som der lægges op til i artiklen. --Pugilist 21. aug 2009, 17:43 (CEST)

Det siger ikke ret meget om noget som helst hvad en tilfædig svensk ved navn : Lars Aronson finder for godt at skrive i en email. Det som tæller er at de nordiske lande samlet set er ganske godt med. De lange mørke vinter-aftener i Nord-skandinavien, hvor tiden jo skal gå med noget (og den flyver som bekendt ofte af sted på wikipedia) forklarer sikker meget.John Peters 21. aug 2009, 17:59 (CEST)

Pugilist, ud fra det sidste du siger, skulle man tro at den norske wp var endnu mindre, men det er jo ikke tilfældet selvom Norge har noget færre indbyggere end Danmark + at de har wikier på både nynorsk og bokmål. --Kasper Simonsen (NuclearWarhead) 28. aug 2009, 19:16 (CEST)

@Kasper: Jeg kan ikke håndtere, hvad du måtte tro, men jeg tror at du missede pointen i det jeg skrev, nemlig, at statistikken lægger op til, at der er flere danskere end der rent faktisk er (og ja, jeg ved godt, at det er "dansk talende", men statstikken er fortsat misvisende). Det har ikke noget at gøre med, at der er flere danskere end nordmænd. --Pugilist 5. sep 2009, 20:10 (CEST)

Jeg tror umiddelbart at det nemmeste svar ville være Wikimedia Danmark, men det kan også sagtens være så nemt at give "skylden" videre. Jeg tror også at der kan være en hel del grunde til hvad der skyldes den her "dårlige" statistik (altså bare for at U. Bolt løber under 10 s/100 m, betyder det ikke at Danmarks hurtigste er langsom!), men som Pugilist også nævner det, er skolerne/lærerne generelt er meget dårlige til at "reklamere" for Wikipedia. Jeg har sågar oplevet en samfundsfagslærer der direkte har sagt at Wikipedia er noget lort! Jeg ved godt at (nok for) mange artikler der ikke er af den højeste kvalitet, men jeg tror også bare det vil være en fordel evt. at lave noget materiale (det kan vi også sagtens hjælpe hinanden til at lave online) der beskriver hvordan man nemt er kildekritisk på Wikipedia - det vi mere garvede Wikipedianere kender godt til. Det kan være skabelonerne ("kilder mangler", "NPOV" osv.), diskussionsiden og historikken (har mere end én redigeret siden?). Desuden er det altid godt at tjekke op på de kilder der er i artiklerne. Jeg forstår heller ikke altid hvorfor lærere foretrækker tilfældige google-søgninger (alle kan lave hjemmesider i dag!), end Wikiepdia, hvor siderne dog bliver tjekket efter! --Anigif 22. aug 2009, 16:32 (CEST)

Mht. troværdigheden, så tror jeg det ville være godt med noget a la Flagged revisions. Men så længe medierne flere gange i træk viser, at Wikipedias artikler er bedre end f.eks. Den Store Danske, kan det da kun medvirke til at øge troværdigheden. Samfundsfagslærere er lige så dovne som så mange andre - jeg tror det handler om at de opgiver at lære eleverne at forholde sig kritisk til alle kilder og derfor kun vælger dem, de ved, de kan stå inde for. --Brandsen 22. aug 2009, 16:53 (CEST)

Ja, Flagged revisions lyder godt, det vil advare læseren, om man skal tro på det, og jeg tror at dette fx kunne anonceres et eller andet sted. Som Anigif også nævner bør vi være bedre med skabelonerne. Desuden er det også mærkeligt at vi kun har 1300 aktive brugere (se Speciel:Statistik). Nowiki har fx 2000, og det må være skyld i at vi ikke reklamerer godt nok, eller at vi ikke reklamerede godt nok, da vi havde chancen for at få nogle flere brugere. --Masz (☎) 22. aug 2009, 17:03 (CEST)

Det är jag som postade analysen till foundation-l. Det är ju riktigt att dansk Wikipedia klarar sig riktigt gott i jämförelse med hindi, arabiska och många andra språk. Men det är så många ting som skiljer hindi från arabiska, att förutsättningarna för dessa två språk av Wikipedia blir svåra att jämföra. Poängen med att jämföra de nordiska språken är att vi har mycket lika välstånd, tekniknivå, "computer literacy", färdigheter i engelska och vinterklimat. Likheterna (i proportion till folkmängd) borde därför vara ännu större än de nu visar sig vara. Speciellt när svenska och tyska Wikipedia har vissa likheter, som det mellanliggande danska skiljer sig ifrån. Genom att studera skillnaderna mellan de nordiska språken kanske vi kan komma till slutsatser, som är användbara för att förbättra Wikipedia på hindi, arabisk, swahili och yoruba. --LA2 23. aug 2009, 03:03 (CEST)

Jeg er enig i, at det er meget svært at konkludere ret meget ud fra de foreliggende tal. Jeg mener også, at uanset om det er korrekt eller ej, at Wikipedia er noget lort, så skal vi til stadighed arbejde på at forbedre kvaliteten. Det drejer sig dels om kildekritik, dels om at skrive artikler, som på den ene side er fyldestgørende i forhold til emnet, og på den anden side holdes opdateret. Hvis nogen f.eks. slår op på Heidelberg, der er en 6 år gammel artikel, der er ændret ca. 75 gange, forstår jeg godt, hvis man siger, at Wikipedia er noget lort. Vi må ikke være så fokuserede på at få antallet af artikler til at stige, at vi glemmer, at artiklerne også skal være fyldestgørende og opdaterede. Indenfor en række almindeligt forekommende emneområder må vi kunne definere, hvilke forhold der skal være behandlet for at en artikel er dækkende. Det gælder f.eks. personbiografier, blomster, dyr, byer, floder, organisationer. Det er selvfølgelig ikke altid, at al den ønskede information er tilgængelig. Min tommelfingerregel, når jeg skriver, er, at der højest må være en artikel på et nærliggende sprog (sv, no, en, ty, fr), som er mere omfattende end den danske.

Med hensyn til opdatering er det efter min mening noget, som man bør tænke ind i artiklerne allerede når man opretter dem, og være tilbageholdende med at skrive om fremtid og aktuel nutid da det uvægerlig kræver snarlig ajourføring. Jeg tror imidlertid også, at det bør være en del af en oprettelse, at man - måske på diskussionssiden - anfører hvor lang tid der må gå inden artiklen skal til eftersyn. Artikler om fodboldhold skal formentlig efterses årligt, byer og lande med et par års mellemrum mens andre artikler måske kun behøver et eftersyn hvert femte eller tiende år. På samme måde, som vi får lister om artikler, der skal formateres, skal der således laves lister over artikler, der skal til periodisk syn --Nis Hoff 24. aug 2009, 09:55 (CEST)

Att det är en skillnad/forskel mellan svensk och dansk Wikipedia, betyder ju inte att den svenska är perfekt och den danska är dålig. Jag tror att den svenska är på 50% av sin fulla potential och kanske är den danska på 40% av sin. Att studera skillnaden mellan 40 och 50 kan hjälpa båda att nå 60% av sin potential. Hindi Wikipedia är kanske på 10% av sin fulla potential och Yoruba på 2% av sin.

Svenska Wikipedia har ett stort antal (325.000) artiklar och det är missledande. Det beror på att några få individer/brugere i ett tidigt skede (2004-2006) har skapat väldigt många (och korta) artiklar inom sitt område, till exempel filmskådespelare, landsbyer, kantoner i Schweiz och så vidare. Det är ett stort arbete att förbättra eller slå samman de korta artiklarna i svensk Wikipedia. Men dessa artiklar är inte avgörande för hur användbart uppslagsverket är i sin helhet. En okänd skådespelare från 1930-talet är det ingen som läser om, så den artikeln gör varken nytta eller skada. Det "alla" läser om är nyhetshändelser, som Michael Jacksons död. Och därför var det intressant att studera hur många gånger den artikeln visades (besökarstatistik för Wikipedia finns på http://stats.grok.se/) i månaden efter dödsfallet. Det är egentligen märkligt att svenska, finska och tyska Wikipedia har så lika tal av sidvisningar/page views i förhållande till talare av språket: 19-22 per tusen talare. Men det är också märkligt att danska och norska Wikipedia bara hade 12 page views per thousand speakers of the language. Kanske är det helt enkelt så att Google rankar dansk och norsk Wikipedia lägre, så att danska webbläsare finner andra websites? Hur undersöker vi det? --LA2 24. aug 2009, 15:48 (CEST)

Jeg tror det handler om, at dansk wiki altid skal være højst på google søgninger. Det er altså derfra vi får de fleste besøgende. Det ville hjælpe rigtig meget hvis vi fik nogle flere veldokumenteret og velskrevne artikler om centrale emner. Jeg synes dansk wiki er for fokuseret på uvæsentlige emner, frem for at fokuserer på de steder hvor der kommer flest besøgende. Ellers er jeg enig i mange af de punkter der er fremført. Der findes alt for mange eksempler på roede artikler, artikler som skal sammenskrives og artikler som bare er dårligt skrevet. Det er selvfølgelig nemt bare at sige at det skal gøres bedre, men hvis vi fokuserer vores kræfter på væsentlige områder, så får vi mere ud af de få bidragsydere vi har. --Lindberg 25. aug 2009, 00:27 (CEST)

Statistik

Enligt statistiken var det 316 brukere som gjorde minst 5 redigeringar under juli 2009 på dansk Wikipedia. Med 6 miljoner dansktalande (enligt en:Danish language) blir det 52 skribenter per miljon talare av språket. Detta är juli, antalet varierar från månad till månad, och högst är det i januari. Men danska Wikipedia har ändå väsentligt mindre antal skribenter de andra nordiska språken. Svenska, norska och finska har mer än 100 skribenter per miljon talare. Tysk och nederlandsk Wikipedia har 65-70 skribenter per miljon talare, men de är ju stora språk. Jag räknade ut medelvärden över 6 månader och gjorde ett diagram (till höger). --LA2 25. aug 2009, 01:00 (CEST)

Ifølge grafen, så er dansk Wikipedia helt sikkert på et niveau længere under andre sprog. Men der ser ud til at være en mere klar og mere positiv udvikling. En stor del af "upopulariteten" kan givetvis forklares med, at kritikerne ikke kender Wikipedia godt nok.

I mine øjne handler det således om at brande (godt dansk ord) vores gode sider. Dette kunne f.eks. gøres med en artikel i et af dagbladenes weekendtillæg. Kender vi nogen journalister, der ville lege med idéen - eller skulle man lade Wikimedia Danmark kontakte nogen med henblik på at udarbejde et portræt? --|EPO| ^COM: 28. aug 2009, 19:25 (CEST)

Wikipedias syv fede år er forbi

Det var måske værd at kaste et blik på artikel i Ingeniøren den 21. august 2009. Antallet af redigeringer på Wikipedia er stagneret, og siden 2007 bidrager færre. Mange sætter fingeren på et alt for kritisk internt bureaukrati, som skræmmer nye bidragydere bort. Se artiklen i Igeniøren:

• Wikipedias syv fede år er forbi, Ingeniøren

--Ultraman 25. aug 2009, 18:56 (CEST)

Nu synes jeg vores regler er helt som de skal være, men jeg har tit oplevet at når jeg siger "Wikipedia er for fed!" til nogen, så svarer de "Wiki-hvadfornoget?!". Jeg kan godt se at vi er lidt hårde ved nye brugere, som ikke rigtig kender vores regler. De får så bare en "Lad være med ....". En idé kunne være at gøre velkomsten mere fyldestgørende, og lade være med at henvise til uddybende hjælpesider i stedet for at skrive informationen i "en nøddeskal". Desuden synes jeg at WMDK skal træde lidt mere i rampelyset, for jeg har (hvis man ikke tæller IRC, WP, eller WM) ikke hørt om den overhovedet. Lidt reklame for WP kunne være meget godt.

Desuden (som det står på min brugerside) kunne jeg ikke finde ud af det i starten. Jeg fik en copyvionote, som jeg ikke fattede en brik af, om min velkomst kom efter nogle redigeringer, som kunne egne sig til test2 (heldigvis kunne administratoren fornemme at der gemte sig en bruger med gode intentioner bag skærmen). En velkomst med det samme vil måske hjælpe lidt på brugere der vender ryggen til, på grund af sværhedsgraden af MediaWiki. Flere hjælpesider omkring MediaWiki kunne være en god idé. --Masz (☎) 25. aug 2009, 19:42 (CEST)

Der er for meget fokusering på 'Seneste ændringer'

Jeg indrømmer jeg kan også selv blive forfalden til at følge med i 'Seneste ændringer', men aldrig i længere tid af gangen, fordi i bund og grund er det en uskik, efter min mening et levn fra de gode gamle dage på da-wiki ned 5-10.000 sider, hvor folk kunne hygge sig med 'Seneste ændringer'. En side som er meget mere interessant er siden om 'De nyeste artikler', som jeg mener skulle have en egen scroll-able boks på forsiden. Jeg tror ikke at andre landes wiki går så højt op i 'Seneste ændringer', men kunne da godt tænke mig at høre vores svenske ven her, om der er ligeså udbredt i Sverige, at sidde og følge med i 'Seneste ændringer'.? Det er netop min hypotese [udviklet for ½ år siden], at grunden til at da-wiki har så mange som kommer ind og skriver frivole ord eller sletter en side[og er de en gang blevet afvist øges incitatmentet til med alle midler at komme igen for at lave ballade - et såre menneskeligt træk, som også kendes fra folk som afvises på et værtshus] er at de får opmærksomhed på 'Seneste ændringer'. Det er ganske enkelt ikke interessant, hvis ingen ser det - som f.eks på en-wiki, hvor alle posteringer på siden 'Seneste ændringer' har samme minuttal, dvs. ingen kan i realiteten nå at følge med, og administratorerne opfanger evt. hærværk efterhånden, i det omfang det sker, - og her er det som sagt min hypotese, at hærværk sker i mindre omfang dér, fordi der ikke er nogen speciel fokusering på 'Seneste ændringer'. Endelig skal man jo være opmærksom på - når talen falder på wikipedias påståede få brugere - at det efterhånden må være ganske mange IP-adresser i Danmark som er blokeret uendeligt (nogen som har en statistik -DET kunne være interessant) - så alene af den grund vil potentielle brugere være afskåret, fordi de rent fysisk er ude af stand til at komme til at redigere (Jo, IP-adresser deles af flere, og på skoler, institutioner og rådhuse som bliver blokeret, vil ingen jo være i stand til at komme til at redigere.John Peters 25. aug 2009, 20:02 (CEST)

Det er mig en gåde at det skulle være en uskik at følge med i seneste ændringer. Det er jo netop en metode til at bekæmpe hærværk og tilbagerulle uønskede redigeringer. Hvis man ikke fjerner tåbelige bidrag relativt hurtigt er det i hvert fald ikke med til at højne troværdigheden. Jeg fatter mindre end ingenting af din bekymring med hensyn til antallet af blokerede brugere. --Brandsen 25. aug 2009, 20:26 (CEST)

@JP Jeg tror nu at du tager fejl med hensyn til din sammenligning med enwiki. På enwiki har de mange automatiske værktøjer til at gennemgå seneste ændringer, og det er ofte en bot der fjerner vandalisme, hvilket IMO må betragtes som noget mere upersonligt end det vi gøre her.

Generelt så er det vel ikke ligefrem nogen nyhed at den norske Wikipedia har dobbelt så mange artikler end den danske?! Der er IMO ikke meget andet at gøre end at fortsætte med at forbedre vores indhold....... --Harthacnut 25. aug 2009, 21:05 (CEST)

Nej, det er der ikke.

Forslag til mere "hjertelige" og brugervenlige velkomster

Mine forslag til hvad vi kunne gøre:

1. Reklamere Wikipedia.
2. Være mere åbne for nye intetvidende brugere, som måske har gode intentioner, som rent faktisk bliver til test-hærværk.
   1. Byde brugere velkommen inden deres første redigering finder sted
3. (Selvfølgelig) Forbedre vores indhold :-)

Til punkt 2.1 har jeg lavet en revideret version af {{velkommen}}. Den kan findes i min sandkasse. Redigér gerne, hvis I har nogle forslag, eller rettelser. --Masz (☎) 26. aug 2009, 17:00 (CEST)

Nå, men nu er Peder Toft den første person der får min nye, men personlige velkomst. Jeg synes at de velkomster vi har nu, ligner alt for meget skabeloner. Mit forslag er, at ændre velkomsterne (ikke test2, 3), så de er tekst-baserede, da det giver følelsen af, at velkomsten er personlig. Hvad synes I? --Masz (☎) 27. aug 2009, 17:42 (CEST)

Nu har jeg også lavet en lidt mere "blød" {{test}} og {{test2}} se hhv. Bruger:Masz/Test og Bruger:Masz/Test2. --Masz (☎) 28. aug 2009, 13:51 (CEST)

Lad mig i denne forbindelse henvise til denne diskussion, og resten af siden, inden vi begynder at genopfinde den dybe tallerken. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. aug 2009, 19:51 (CEST)

Hvad så med at spørge brugerne om deres mening?

--||-- Jeg har i den anledning lavet dette spørgeskema. Jeg vil tilfældigt udvælge nye brugere, som skal besvare spørgeskemaet. Hvis ingen protesterer vil jeg som et forsøg også bruge mine nye skabeloner i et stykke tid. --Masz (☎) 28. aug 2009, 17:07 (CEST)

Been there, done that. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. aug 2009, 19:52 (CEST)

KOM NU MED BUD!

er der overhovedet ingen, der gider tage initiativ? Apropos selvbiografier, så synes jeg ikke at tætpå-reglen bør give en grund til "automatisk sletning". Reglen er der kun pga. artiklerne ofte bliver uneutrale, og reklamerende. Hvis de hverken er det en eller det andet, så bør de altså ikke slettes. Desuden virker de røde skabeloner meget afskrækkende, og i stedet for at indsætte dem, skal man rette artiklen, og informere brugeren pænt. --Masz (☎) 30. aug 2009, 19:03 (CEST)

Bud på hvad? Og jeg er enig med dig i at hele selvbiografi-problemet ofte håndhæves alt alt alt for hårdt, men det gøres vist af princip. Jeg kan ikke umiddelbart se hvad vi kan gøre for at forbedre dawikis image, bortset fra nogle simple ting såsom

• Udvide stubbe til detaljerede artikler i stedet for at være så opsatte på at eliminere røde links ved at oprette nye artikler på to linjer og en infoboks
• Sørge for at artikler om generelle, brede eller vigtige emner frem for alt er detaljerede - så kan resten altid komme senere. Jorden, Månen og Solen er gode eksempler på artikler af 'almen interesse', som også er detaljerede. Mere af det, og så vil man nok kunne få vendt nogle skeptikere.

Jeg er delvist enig med John Peters i at (for?) mange går meget højt op i at patruljere og overvåge seneste ændringer, men jeg er ikke selv aktiv patroller, så det kan jeg egentlig ikke være bekendt at udtale mig om. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 30. aug 2009, 19:09 (CEST)

Overskriften skulle bare tiltrække opmærksomhed :-). --Masz (☎) 30. aug 2009, 19:12 (CEST)

Hvis man mener at der skal patruljeres mindre eller at seneste ændringer skal overvåges mindre ihærdigt, kan man jo bare lade være - risikoen er naturligvis, at der går mere end de berømte fire minutter inden vi får det rettet. --Palnatoke 30. aug 2009, 19:37 (CEST)

Jeg mener naturligvis ikke at det er forkert at patruljere, jeg mener bare at hvis alle vores 'professionelle skribenter' - altså dem som kan finde ud af at skrive FA-artikler - bruger deres tid på at vurdere bidrag fra nye brugere så kommer vi altså langsomt fremad. Javist, vi skal sørge for at nye brugere ikke skriver vrøvl - men vi skal forhåbentlig også selv skrive nogle artikler? Jeg synes ihvertfald at have bemærket brugere der er gået fra at skrive gode artikler til 100% at koncentrere sig om hærværksbekæmpelse/patruljering etc. - og det synes jeg er tab for Wikipedia. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 30. aug 2009, 20:46 (CEST)

Her er noget I kan tænke over - det går ganske pænt for Dansk Wikipedia:

Sprog Wikipedia Juni,juli	Artikler større end 2Kbyte	Stigning i antal ord per måned	Antal indbyggere	Antal flere ord per indbygger per måned	Antal artikler	Antal flere ord per artikel per måned	Antal ord per artikel
Dansk	22%	0,7 millioner	5,5 millioner	0,13	113k	6,2	1900
NyNorsk	17%	0,2 millioner	4,9 millioner (i alt)	0,04	50k	4,0	1504
Norsk	23%	1,0 millioner	4,9 millioner (i alt)	0,2	224k	4,5	1867
Svensk	19%	1,3 millioner	9 millioner	0,14	323k	4,0	1635
Finsk	30%	1,3 millioner	5,3 millioner	0,25	212k	6,1	2327
Tysk	35% (maj/juni)	6 millioner (maj/juni)	82 millioner	0,07	940k (maj/juni)	6,4 (maj/juni)	2968 (maj/juni)

--Glenn 30. aug 2009, 20:28 (CEST)

Mit bud - 1. Gør det til en overordnet regel at redaktører som udgangspunkt ikke sletter, de ændre eller anbefaler ændringer. Dvs. hvis nogen har oprettet noget man ikke finder er godt nok, så sletter man ikke, man skriver selv noget der er bedre. Som redaktør bør man aldrig slette, man bør vejlede, dvs. når Niels Nielsen har skrevet et indlæg en fransk madret, så kigger man ikke på regler og normer for at afgøre om den er god og relevant. Man diskutere og vejleder og lader eksperten inden for dette felt, kokke og andre med en interesse for feltet være dem som afgør om artiklen er tilfredsstillende og relevant. Udgangspunktet skal være hellere en dårlig artikel fuld af fejl, end ingen artikel. Når man som kok finder en tom side, så går man et andet sted hen. Når man som kok finde en artikel fuld af fejl, så føler man sig fristet til at rette fejlene. Lad være med at være så bange for om indholdet er korrekt, og om det er tilstrækkeligt leksikal, se på om indholdet er brugbart, fornuftigt, en hjælp for andre.2. Kig redaktørerne efter, er der en lille tendens til at nogen tror de er redaktører på Gyldendals Encyklopædi tilbage i 90'erne. I er nød til internt at se på om om der nogen redaktører som er navlebeskuere som kun kan tænke i korrekt formatering, og om folk nok har husket at underskrive deres kommentarer, og som bruger al deres og andres energi på at diskuttere om noget er en norm eller en regel. Er der redaktører som simplethen ikke forstår at tale ordentlig til andre mennesker? 3. Drop reglen om at man ikke må skrive om sig selv eller sin arbejdsplads (det er indholdet som er afgørende, ikke hvem der skriver det.). Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet Forskere opfordres til at skrive på Wikipdeia - men må de det? 4. Redaktører skal tilkendegive sig ved fulde navn, og stilling på deres arbejdsplads sådan at det nemt kan afgøres om de selv er objektive i deres bedømmelser.

[Jeg uddyber mit bud her i artiklen Den Store Danske er bedre end Wikipedia] Mads Gorm Larsen 30. aug 2009, 21:00 (CEST)

Bud på hvad der skal gøres bedre

Som John Peters skrev, så skal listen over nye artikler hives frem på forsiden. Det er vigtigt, at nye bidragsydere rent faktisk kan se at der lille bidrag bliver anerkendt og fremhævet. Jeg ved ikke om vi skal gøre det med alle nye artikler, måske skal det kun være det kun være de fem første artikler en bruger laver. Men i hvert fald skal vi gøre mere for at ny bidragsydere får en fornemmelse af at de rent faktisk gør en forskel.

Det andet jeg synes er et efterhånden stort problem på dansk wikipedia, det er de mange artikler med sammenskrivningsforslag. Det ser utrolig grimt ud når sådan en skabelon står oppe i toppen af siden og fylder ud. Skulle vi ikke lave en målrettet indsats for at udrydde de artikler med sammenskrivningsforslag, eller i hvert flad få bragt antallet voldsomt ned? --Lindberg 30. aug 2009, 22:32 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Primært til Mads Gorm Larsen:

Det er dejligt nemt at kritisere andre - men åbenbart ufatteligt svært at sætte sig ind i tingene. I dette tilfælde: redaktører. Dem har Wikipedia nemlig ingen af. Tværtimod kan næsten alle redigerer næsten alt.

Til gengæld har vi så administratorer, der blandt andet kan slette artikler og blokere brugere, der ikke kan opføre sig ordenligt eller sidder klare påpegelser overhørig. De kan også påpege fejl som manglende formattering eller underskrift, men det kan alle andre altså også. Og diskussioner om normer og politikker og om sider skal slettes er ligeledes åbne for alle. Muligheder som en række menige brugere som undertegnede faktisk løbende benytter os af. At der så blandt både administratorer og menige brugere er nogle, der burde holde sig til et mere sobert sprog er så en anden side af sagen. Men i kampens hede får man jo nogle gange skrevet mere end man burde eller bare ikke tænkt sig om. Men det er en grundliggende misforståelse, hvis man tror, at det er begrænset til administratorer. Tværtimod er der nogle nybegyndere men også garvede menige brugere, der kan være meget værre.

Slette artikler: Hvis vi vil tages seriøst, duer det ikke, at vi har tusindvis af bittesmå eller rodede artikler liggende år efter år, uden at der nogensinde bliver gjort noget ved dem. Og artikler der kun er til glæde for skribenten og vedkommendes nærmeste hjælper heller ikke. Så vi er simpelthen nød til at have nogen minimumsstandarder. Nøjagtig ligesom alle andre encyklopædier. Den Store Danske vil jo for eksempel næppe næppe heller acceptere en artikel om den lokale kineserrestaurant eller en artikel, der påstår at kartofler vokser på træerne.

Fulde navn: Desværre har vi nogle brugere, der bliver temmelig ophidsede og unødigt personlige, når de kommer i konflikt med normer og politikker. Og der er desværre enkelte, der ifølge egne tilkendegivelse er parate til politianmeldelse og andre juridiske tiltag, fordi de føler sig krænket. Normalt på aldeles grundløs baggrund men det kan være temmelig ubehageligt for de administratorer, der kommer i skudzonen, blot fordi de passer deres hverv. Så det er fuldt forståeligt, hvis nogle af dem foretrækker en vis anonymitet.

Stilling kontra objektivitet: først vil du åbne for, at man frit må skrive om sin arbejdsplads, men dernæst vil du alligevel kende administratorernes arbejdspladser for at sikre, at netop de er objektive? Det hænger altså ikke sammen.

Generelt om tæt på: Det har været diskuteret flere gange før, og vi er altså nogle stykker, der holder på den hårde linie af simple årsager: man skal kunne stole på, at skribenterne faktisk er neutrale og ikke bevidst forsøger at fremhæve noget og nedtone andet. Og generelt er det uhyggeligt svært at være neutral og fyldestgørende, hvis man har personlige eller økonomiske interesser i tingene, herunder forhold man måske ikke ønsker fokus på. Derudover er der så det generelle forbud mod reklame hvor grænsen til oplysning ofte kan være umulig at trække. Så hellere være på den sikre side og sige helt nej. At mange tæt på-artikler så også er unotable eller indeholder irrelevant indhold gør selvfølgelig ikke sagen bedre, men det er et par andre diskussioner. --Dannebrog Spy 30. aug 2009, 22:39 (CEST)

Har fulgt ovenstående debat i noget tid nu. Jeg synes, at det er glimrende, at der bliver rusket lidt op i Wikipedia og brugernes selvforståelse en gang i mellem, og til det brug er Mads Gorm Larsens indlæg glimrende. Men det er ikke ensbetydende med, at Mads Gorm Larsen har ret i alle sine analyser, eller at vi lige pludselig skal forkaste en række af de politikker, som er resultatet af længere tids overvejelser baseret på praktiske erfaringer. Der er eksempelvis ganske gode grunde til, at man ikke bør skrive om sin arbejdsplads. At reglen så nogle gange anvendes temmelig rigidt er en anden sag, men det ændrer ikke ved det principielle. Hvis Den Store Danske ikke mener, at "tæt på" er et problem, gør det ikke nødvendigvis Wikipedia til en ringere encyklopædi som postuleret af Mads Gorm Larsen. Konklusionen kunne faktisk også være den modsatte.

Forslagene om, at vi skal lade os fylde op med små og fejlfyldte artikler er en noget overraskende medicin på et postuleret problem om, at Wikipedia betragtes som utroværdigt. Argumentationen om, at en kok skulle føle sig fristet til at skrive nye artikler, hvis han finder forvrøvlede artikler, forekommer mig temmelig verdensfjern. Mon ikke kokken blot ville konstatere, at der var tale om et forvrøvlet opslagsværk, og i stedet finde et, der var mere troværdigt ?

Det bliver næppe heller bedre af at reklamere overdrevent for de allernyeste artikler fra de allernyeste brugere. Ofte skal artikler fra nye brugere hjælpes lidt på vej (er man i tvivl kan man blot gå ind på listen og se på de nyoprettede artikler i den oprindelige form), og hvad vinder vi egentlig så ved det ? Eller forestiller man sig, at der skal etableres et system, hvor "nogen" skal bruge yderligere ressourcer på gennemgå nye artikler for at luse dem ud ? De ressourcer kunne nok bruges bedre et andet sted.--Pugilist 30. aug 2009, 23:03 (CEST)

Jeg har ikke opfattet det sådan at der spørges på bud på hvordan man opnår større troværdighed, jeg så udgangspunkt for diskussionen som værende følgende.

"People who speak Swedish, Danish, Finnish and Norwegian are very similar in wealth, education, living conditions, and computer literacy. Yet, the Danish Wikipedia is far smaller and less visited than the other three. How can that be? Traditionally, Danish is the more literate of these four cultures. If we can find out what holds the Danish Wikipedia back, and find a remedy, perhaps it can be applied to other languages as well. " Der er under halvt så mange artikler i DK wikipedia frem for de andre nordiske lande. Mads Gorm Larsen 30. aug 2009, 23:11 (CEST)

=> Metalindustrien: Pointen er at det er den enkelte bruger, der skal afveje sin egen tidsanvendelse, men hvis man oplever at en anden bruger er faldet i papirnusserfælden, kan man som en god kammerat måske lige prikke ham/hende på skulderen og spørge om ikke det var på tide at skrive nogle sjove artikler igen.

=> Madsgormlarsen: Jeg tror du tager fejl på alle fire punkter:

1. Erfaringen med en encyklopædi fuld af Lexopen-stof var ret tydeligt at dårlige artikler fik folk til at ryste på hovedet og gå deres vej - ikke fordi de nødvendigvis var eksperter, men oftere fordi de havde nogen viden på området og ikke nødvendigvis kunne se om det, der allerede stod, skulle beholdes eller skrottes. Faktisk er langt de fleste bidragydere netop ikke eksperter.
2. "Redaktører" er vi alle - og generelt smider vi ikke folk ud, men når det er sket, har det netop været i tilfælde, hvor det har knebet med at holde en sober tone; desværre har de pågældende samtidig leveret højt specialiseret (og undertiden højt kvalificeret) indhold, men de bidrag har vi så måttet undvære.
3. Det er ikke kun indholdet, der er afgørende - langt de fleste mennesker og firmaer er ikke blandt de 299.390 mest relevante emner, og uanset hvor velskrevet, veldokumenteret og velillustreret artiklen om min datters dværghamster måtte være, vil jeg mene at den er irrelevant. Bid også mærke i, at langt de fleste, der skriver om sig selv eller deres arbejdsgiver, kun skriver om dette ene emne - selv blandt folk, der måtte formodes at kunne se ud over "reklameværdien" ved at have en Wikipedia-artikel.
4. Alle kan bidrage, uanset om de ønsker at være an- eller pseud-onyme, og det får du næppe ændret - det giver også mulighed for whistleblowers og for folk, der ønsker at skrive om emner, de ikke i deres analoge liv ønsker at blive stillet til regnskab for. --Palnatoke 30. aug 2009, 23:13 (CEST)

Som "gammel rotte" på dawiki (der dog ikke har været voldsomt aktiv de seneste år), vil jeg vove et lille indspark i debatten om nybegynderne:

Når vi nu opfordrer folk til at skrive først og kere sig om petitesser bagefter, synes jeg ikke vi kan tillade os at "rive hovedet af" en nybegynder, fordi han/hun er lidt for ivrig med "reklame-superlativerne" i et af sine første bidrag. Tvært imod lover vi jo, at hvis der er småting der kan forbedres, så skal det nok blive rettet af nogen der er dus med vores normer og forretningsgange: Når der kommer sådan en "begynder-artikel", bør vi i stedet rette de åbenlyse problemer, og så skrive noget til brugeren a la Hej, og tak fordi du gider være med. Jeg har rettet lidt småting i din artikel om Nørre Flække Konservesfabrik, så den passer med ditten norm og datten stilmanual; se evt. (link til forskelsvisning).

Med hensyn til selvbiografi-reglen synes jeg der er plads til en petitessegrænse: Hvis en af de ledende skikkelser i Nørre Flække Konservesfabrik retter en faktuel fejl i en artikel (f.eks. forkert dato for virksomhedens etablering), har han/hun så forbrudt sig mod den politik?

En del af de artikler løber så ind i hele notabilitets-diskussionen og inklusionister versus eksklusionister. Min egen holdning til det spørgsmål er, at hvis nogen kan skrive et par velformulerede skærmsider eller tre med encyklopædisk relevante oplysninger om et nok så obskurt emne, så må det være "notabelt nok".

For at komme de små kedelige "to-linjer-og-en-infoboks"-artikler til livs, foreslår jeg en policy: En bot laver en liste over de artikler der har mindre end f.eks. 200 tegn synlig tekst (eksklusiv infobokse og andre skabeloner), og som er ældre end f.eks. et år. Den seneste, eller måske de to-tre seneste menneskelige forfattere til den artikel kan evt. få en besked ved samme lejlighed. Hvis artiklen stadig er på mindre end 200 læsbare tegn brødtekst en måned efter notifikationen, slettes den automatisk.

... sa'e Peo 31. aug 2009, 00:44 (CEST)

Bortset fra det med den automatiske sletning kan jeg godt lide dit forslag. Det kunne måske give nogle folk det nødvendige los bagi til at få færdiggjort artikler. Men hvis det modsatte er tilfældet, og en artikel bør slettes, så skal det ihvertfald under ingen omstændigheder foregå automatisk. Det er den slags alt for omstændeligt til. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 31. aug 2009, 01:23 (CEST)

Mads Gorm Larsen: Hvis man kun tæller artikler, er det rigtig nok, at dansk Wikipedia halter bagefter. Men til gengæld er den gennemsnitlige artikel større. Danskerne koncentrerer altså kræfterne om at give artiklerne mere indhold og derved forhåbentlig også gøre dem mere brugbare. Alternativet er at oprette stubbe i bunkevis som nordmændene, hvorved man nok får dækket mange områder men ikke gjort læserne videre klogere.
Men omvendt kunne vi jo også sammenligne med tysk Wikipedia. De har pt. 949.388 artikler mod vores 114.530. Altså lidt over otte gange så mange som os. Ikke overvældende når man tænker på, at der er vel er atten-tyve gange så mange tysktalende som dansktalende. Forklaringen er dog simpel: tyskerne bryder sig ikke om uddybende artikler men samler tingene i færre artikler, der til gengæld bliver monsterstore og tunge at danse med for læserne.
Men sammenholder vi tingene, kan vi sige, at vi er forholdsvis bedre på antal end tyskerne men dårligere end nordmændene, mens det er omvendt med indhold. Så alt i alt er dansk Wikipedia ikke dårlig, vi ligger bare på en midterplads.

Med hensyn til dit første blogindlæg: du dømmer ud fra en oplevelse med en enkelt artikel. Men vi er altså mange andre her, der har oprettet snesevis, hvis ikke hundredevis af artikler uden at komme i konflikt med nogen normer. Blandt andet fordi vi ulejligede os med at sætte os ind i dem. Hvilket heller ikke burde være noget problem, da de generelt er skrevet i klart forståeligt sprog og med tilhørende begrundelser, hvor det har været nødvendigt. Resultatet? Tja pt. som nævnt 114.530 artikler om alt mellem himmel og jord. En ganske pæn sjat trods alt. Og ihvertfald adskilligt mere end hvis dine anklager om fjendskhed havde rod i virkeligheden. Hvilket den heldigvis ikke har, så længe folk selv kan finde ud af at opføre sig ordenligt.

Med hensyn til dit andet blogindlæg: Tæt-på-reglen administreres faktisk nøjagtig i den ånd, den er skrevet. Hvilket undertegnede, der har forfattet omkring halvdelen af normen, nok burde være den nærmeste til at kunne bevidne.
Derudover: der færdes hundredevis af brugere på Wikipedia hver dag. Hvis de ikke skal gå ivejen for hinanden, er det nødvendigt med nogle regler og normer for, at det hele ikke skal ende i kaos. Egoisme kan være meget godt, men kun hvor man er sikker på, at det ikke generer andre. På en hjemmeside hvor mange færdes er der imidlertid ikke plads til det. --Dannebrog Spy 1. sep 2009, 13:46 (CEST)

Peo, på sidan Bruger:LA2/Uden brødtekst har jag lagt in en sådan lista som du efterfrågar. Den visar dock alla artiklar (inte bara de som är ett år gamla) som har kortare än 64 tecken brödtext (inte 200 tecken). Liknande listor finns redan på norska och svenska Wikipedia (se interwiki-länkarna) och de har större problem med "substubbar" än den danska. --LA2 4. sep 2009, 07:52 (CEST)

Tak for de mange kommentarer til mit bud på et hvordan man gør et dansk Wikipedia populært.

Dannerbrog skriver "først vil du åbne for, at man frit må skrive om sin arbejdsplads, men dernæst vil du alligevel kende administratorernes arbejdspladser for at sikre, at netop de er objektive? Det hænger altså ikke sammen.". Jeg er næsten enig med dig Dannerbrog, det kunne være enten eller. Enten kan vi det være ligegyldigt hvem der skriver, og alle beslutninger må afhænge af indholdet. Eller alle både dem der sletter og dem der skriver må give sig til kende med navn og stilling. Mit indlæg blev slettet - hvad nu hvis de viste sig at den administrator som slettede mit indlæg har studeret ved eller er ansat ved en uddannelsesinstitutionen for ingeniører. Ville det ikke have betydning for vurderingen af denne administrators objektivitet. Jeg behøves ikke kende pågældende administrators identitet, men undres over at den er helt uden betydning, når min identitet som skribent er så afgørende. Vi stiller særlige krav om åbenhed til vores politikkere, fordi de har en særlig magt. Vi skal være sikre på at de om nogen ikke lader sig styre af personlige interesser, mit forslag er ikke så forskelligt fra det krav der stilles af f.eks. den danske regering til danske politikkere.

Så skriver Dannerbrog "du dømmer ud fra en oplevelse med en enkelt artikel". Nej, det mener jeg ikke jeg gør, jeg tager blandt andet udgangspunkt i en stor international undersøgelse. Wikipedias syv fede år er forbi

Desuden har jeg jo læst diskussionsider på administratorernes sider, det jeg skiver om kan man vist ikke betegnes som et enkelt tilfælde.

Jeg har også fået en del kommentarer på de to indlæg om Wikipeida på min blog. Evt. interreserede er naturligvis meget velkomne til at følge med, og evt. komme med kritik. Jeg finder det interessant at hvor mit forslag her ses som horribelt, så er holdningen ikke den samme blandt dem der kommenterer på min blog. Det kunne måske indikerer at dagblandet ingeniøren har ret når den skriver at magtbalancen er skiftet.

"Skiftet magtbalance

Med de nye tal blusser der en gammel splittelse op blandt Wikipedia-fodfolket - populært opdelt i "deletionists" og "inclusionists", dvs. i dem, som har en større tendens til at beskytte eksisterende artikler og være kritisk over for nye, og dem, som i princippet gerne vil have nye artikler om hvilken som helst ting i denne her verden, mere eller mindre uafhængigt af deres kvalitet og relevans.

De nye tal viser klart, at magtbalancen er skiftet i retning af "deletionism", og Felipe Ortega mener derfor, at det interne bureaukrati skal blødes op med en række strukturelle tiltag. "

Jeg er enig med Felipe Ortega, og mener at man her på den danske Wikipedia med fordel kunne begynde med at tage et kig på statistikken for administratorer.statistikken for administratorer.

Et emne som ikke har været med på noget tidspunkt i denne debat er endelig følgende, ønsker vi et Wikipedia hvor "tæt på" regelen medfører IP adresse cloaking, hvor alle underskriver sig som hottentit og hottentot. Frem for et Wikipedia hvor man søger at tiltrække folk der tør stå ved hvem de er, og som ikke er bange for at stå inde for deres handlinger og for det som de skriver.

I forlængelse af mit bud på et mere populært dansk Wikipedia har jeg et spørgsmål. Forskere på danske universiteter har i allerhøjeste grad en økonomisk interesse i promovering af deres forskning, de søger jo ofte penge hos private virksomheder, sponsorer og fonde. Samtidigt vil de skrive også om deres arbejdsplads, hvis de skulle vælge at skrive om deres forskning på det universitet hvor de er ansat. Mange forskere opretter virksomheder på basis af deres forskning, og kører disse virksomheder sideløbende med deres forskning på universiteter. Som jeg forstår det er der yderligere restriktioner på forskerne, de må ikke bruge bruge Wikipedia til førstehåndsforskning eller diskussioner om emnet. Er det korrekt forstået at at Danske universiteter bør bede deres forskere om at afholde sig fra at skrive om deres forskning i Wikipedia?

Mads Gorm Larsen Ansat ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Mads Gorm Larsen 5. sep 2009, 13:55 (CEST)

Eftersom det er et helt generelt Wikipedia-princip, at beskrivelse af resultater af original forskning ikke er tilladt, så kan forskere sagtens skrive artikler om emner inden for deres forskningsområde, men ikke offentliggøre deres egne resultater her. Hvis Einstein havde offentliggjort sine relativitetsteorier i en artikel på Wikipedia, skulle den være slettet. Det er vist helt analogt til princippet om, at ingen kan skrive artikler, som udtrykker egne meninger. --Sir48 (Thyge) 5. sep 2009, 14:10 (CEST)

Mads Gorm Larsen:

Alle må give sig til kende: den løsning ville sikkert kunne reducere hærværket fra tilfældige forbipasserende en hel del. Lige nu er artiklerne jo aldeles ubeskyttede overfor den slags, så krav om oprettelsen som bruger og angivelse af oplysninger ville sikkert skræmme en del hærværksfolk væk. Men det er til besvær for den, der kun lige vil rette et par småfejl og ikke har behov for en brugerprofil. Derudover kan vi jo ikke forhindre, at folk angiver noget, der ikke passer (det er langt fra alle, der er så ærlige som du). Hvad der derimod er sikkert er, at krav om oprettelse som bruger vil være et direkte indgreb i Wikipedias fundament, hvilket vi ikke kan gøre lokalt her på dansk Wikipedia.

Administrators identitet: normalt vil det være uden betydning hvem administratorerne og brugerne er. Men begge parter skal naturligvis overholde de samme normer om neutralitet og uafhængighed. Og kom det f.eks. frem, at en administrator havde slettet en artikel om et firma, fordi vedkommende arbejdede for konkurrenten, ville vedkommende naturligvis få hug, og artiklen blive genoprettet, hvis ikke andet talte imod. Hvilket sanktioner der konkret ville blive rettet mod den givne administrator, vil jeg derimod ikke udtale mig om. Vi mangler retningslinier på det punkt. Men dem, der kommer i karambolage med administratorer, er som oftest enkeltstående kværulanter. Og der frygter jeg ærlig talt, at de ville bruge sådanne retningslinier til at skabe endnu mere besvær for os andre uden på noget tidspunkt at have haft opbakning til det endsige brugbare argumenter. (nej det er ikke dig jeg mener, men vi har nogle dårlige erfaringer med visse andre brugere)

Ingeniøren: der diskrimineres ikke overfor nye på Wikipedia, som de skriver. Men som alle andre steder har vi nogle normer og krav. Skoler forventer f.eks., at eleverne kommer til timerne, uanset om de går i 1. eller 9. klasse, og giver kun eksamensbevis til dem, der rent faktisk har været oppe til eksamen. Mens Fristaden Christinia har forbudt rygmærker, uanset at vi andre måske synes, at folks påklædning da kan være ligegyldig. Og alle steder kan nye kommer i konflikt med normer og regel. Det kan så nogle gange skyldes paragrafryttere, men andre gange at man ikke altid er opmærksom på, at de nye netop er nye (med over tusind brugere kan man jo ikke kende dem alle). Gamle kan dog også ryge ind i problemer, men da de som oftest kender forholdene og i en del tilfælde også baggrunden, sker det noget sjældnere. Nye har derimod ikke dette kendskab og kommer derved nemmere i problemer. Det er ikke diskrimination men derimod en naturlig følge af at være et sted, hvor regler og normer ikke tager hensyn til folks ancinitet og erfaring.

"deletionists" og "inclusionists": i begyndelsen af et projekt tager man gladeligt imod alle de bidrag, man kan få, men som tiden skrider frem, og hovedlinierne kommer på plads, bliver man mere kritisk. Det er en ganske naturlig udvikling. Tænk bare på computere hvor der i dag produceres programmer, som blot 10-12 år gamle computere dårligt nok vil have plads til, fordi kravene til kapacitet imellemtiden er røget i vejret. Ja vist kan det da være irriterende, at udviklingen går hurtigt, og at kravene nogle gange stiger mere end godt er (hvorfor må man f.eks. ikke smile på pasfoto længere?), men det er den vej tingene går. En ganske naturlig udvikling hvad enten vi vil eller ej. --Dannebrog Spy 6. sep 2009, 16:55 (CEST)

Til Sir48 "Hvis Einstein havde offentliggjort sine relativitetsteorier i en artikel på Wikipedia, skulle den være slettet." Det er jo en markant udmelding, men jeg mener ikke helt jeg fik besvaret spørgsmålet om hvorvidt en forsker må skriver om emner inden for deres forskningsområde, såfremt dette kan være sket med henblik på markedsføring af egen forskning, med det sigte at finde samarbejdspartnere og dermed økonomisk støtte.

Til Dannerbrog Spy "En ganske naturlig udvikling hvad enten vi vil eller ej." Der er jo alternativer til Wikipedia - Google Knol er en inclusionist løsning. Så udviklingen virker ikke uundgåelig, og Google Knol kommer til at fremstå som en mere demokratisk og mere moderne løsning som fuldstændigt har sluppet redaktøren. Hvorimod Wikipedia med sine administratorer kommer til at minde om en lunken given slip på den gamle model med redaktøren. Enige bliver vi nok ikke, men tak for diskussionen:-)

Mads Gorm Larsen 6. sep 2009, 22:00 (CEST)

Til det første: det vil jo være skjult bagtanke, så det må vedkommende ikke.

Til det andet: tja, det danske samfund er jo trods reformer stadig særdeles velforsynet med politikere, embedsmænd, råd, nævn og udvalg foruden et hav af love, regler og forodninger og fanden og hans pumpestok - og så gælder vi ikke desto mindre alligevel for at være et af de mest demokratiske lande i verden. Forstå det hvem der kan...

Noget helt andet: Jeg har hverken studeret DSE eller Google Knol. Men de er vel næppe ens? De må vel også have forskelle i opbygning, regler osv.? Og er der ting den ene accepterer, men som den anden ikke gør eller omvendt? --Dannebrog Spy 6. sep 2009, 23:08 (CEST)

Det ubesvarede spørgsmål gik jeg let hen over, eftersom situationen er den, at der ikke gælder andre regler for forskere end for andre bidragsydere. Som jeg skrev, kan en forsker (hvadenten det måtte være videnskabelig kandidat eller en entusiastisk amatør med en hobby) skrive om emner inden for sit forskningsområde, men ikke offentliggøre sin egne primærresultater her. Hvis der ellers skrives neutralt - og med kilder - og det ikke tydeligt fremgår af sammenhængen, at skribenten har "uhæderlige" motiver, så bør/vil/skal vi antage god tro og byde vedkommendes bidrag velkommen. Dannebrog Spys svar ovenfor opfatter jeg som en bekræftelse af Wikipedias normer for emnet, men i praksis vil det vist nærmest være en opfordring til, at forskeren med den skjulte dagsorden selv undlader at bidrage af etiske grunde. Ingen andre har jo mulighed for at granske hjerte og nyrer for at afsløre motiverne bag en artikel.

Mht. Store danske, Google Knol o.lign. opfatter vi dem ikke som konkurrenter. Alle, som arbejder for udbredelse af fri viden, ønsker vi størst mulig held med deres forehavende. Hvis nogen skulle opnå større succes end Wikipedia med en sådan udbredelse, vil vi uden videre kunne nedlægge vores projekt og erklære "mission completed". Man skal huske på, at Wikipedia er en del af en bevægelse for fri viden, at det ikke er en kommerciel site som skal tjene penge, og at det står enhver frit for at importere hele Wikipedias indhold og bearbejde det efter forgodtbefindende, så længe det forbliver frit materiale. For Google Knol er situation vist desværre - ifølge et indtryk, jeg har fra en tråd på Wikimedia Foundations mailingliste i anledning af initiativets 1-års-dag - at initiativet i praksis er faldet til jorden uden rigtig at være kommet i gang. Blandt de grunde til Knols manglende succes, som nævnes der, er netop partiskhed, selvpromotion og andre af de forhold, som vi diskuterer her. Mvh --Sir48 (Thyge) 7. sep 2009, 02:29 (CEST)

I får det sidste ord, jeg har ikke fået svaret til alle, men tak til alle som deltog for god diskussion. 7. sep 2009, 22:46 (CEST)

Nu er den her tråd lidt kaotisk, men jeg vil bare bidrage med en lille lomme filosofi på området; Min erfaring, uden at den er specielt bredt funderet, er at Svenskere primært bruger den Svenske Wikipedia, og Danskere primært benytter den Engelske Wikipedia. Personligt bruger jeg kun den Danske Wikipedia, når jeg laver opslag på emner der har relation til Danmark, mens jeg benytter den Engelske som standard, da artiklerne der ofte indeholder langt mere information. Det kunne være interessant at se noget statistik omkring hvor mange Danskere vs Svenskere og Nordmænd der besøger/benytter Wikipedia på Engelsk, men jeg kan ikke umiddelbart finde en sådan. Sertmann 14. sep 2009, 19:31 (CEST)

Flere gode artikler som er unike for danskspråklig Wikipedia, om noen her f.eks oversetter Færøysk kirkehistorie så bør dere ha noen tusen lesere på den.

Ellers virker debatten her til tider hatsk, vil tro det skremmer bort bidragsytere. Man må gjerne debatere med glød, men det går en grense. Og om jeg forstår det rett så kan en ikke skrive om noe en selv er involvert i? Om det er korrekt, hva er det da å skrive om? Vi skriver jo lettest om det som er oss nærmest? Underlig forbud (håper jeg har oppfattet det feil) og ikke noe vi har på nowiki. mvh - Ulflarsen 15. sep 2009, 00:02 (CEST)

Jeg bakker sådan set din holdning om at det med 'skriv ikke om dit arbejde' er en dum regel, og den håndhæves alt alt alt for hårdt. At en ansat på Statens Museum for Kunst f.eks. ikke må skrive om Statens Museum for Kunst er f.eks. dybt dybt åndssvagt, synes jeg. Hvem fanden skal så? Hvem kender det bedre end dem? Jeg synes den regel burde tages op til alvorlig revision - lige nu virker det på mig som om vi har den fordi 'vi' ikke 'gider' skulle kigge bidrag alt for meget efter i sømmene, og så er det lettere blot at henvise til en regel og slette det hele. Det er gak. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 12:27 (CEST)

Igen tror jeg Metalindustrien har ret, det er simpelthen nemmere og slette, og derfor bør administrator pålægges et særligt ansvar i forbindelse med sletning. Det er ikke nok at skrive din artikel er slettet, her er en henvisning til selvbiografi reglen. Det skal udførligt dokumenteres hvor artiklen ikke er objektiv, og der skal opfordres til at sletning er en yderste undtagelse. Det man bør gøre, er at ændre artiklen så den bliver objektiv. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Normen (Wikipedia:Selvbiografier) blev meget grundigt diskuteret i foråret. Dengang var konklusionen klar: holdningerne er delte uden klart flertal for det ene eller det andet, hvorfor normens principper opretholdtes uændret. Den konklusion protesterede ingen imod. Af denne og andre diskussioner fremgår det desuden tydeligt, at holdningerne stadigt er delte. Nogle vil af med normen, mens andre vil ophæve den til politik.

En væsentlig baggrund for normen er, at man skal kunne stole på, at forfatteren vitterlig er fri og uafhængig og ikke bruger artiklerne til reklame eller skjulte dagsordener. Derudover siger erfaringen, at mange af dem, der er tæt på, helt ser bort fra problemer og kritik men til gengæld bruger løs af positive udtryk. Noget der mildest talt ikke stemmer overens med at artikler skal være neutrale.

Statens Museum for Kunst: museer har som alle andre institutioner, virksomheder, foreninger osv. en grundlæggende interesse i at nogen kender dem (og helst for noget positivt), for ellers får de ingen besøgende, og så er der ikke brug for medarbejderen. Det bringer medarbejderen i en konflikt, for vedkommendes job afhænger af andres kendskab til arbejdspladsen. Og jo mere positivt det indtryk er, jo flere besøgende resulterer det i. Problemet er bare, at Wikipedia har et grundprincip om neutralitet, og så kolliderer tingene.

Imidlertid er Statens Museum for Kunst jo i forvejen særdeles kendt. Der vil derfor være adskillige neutrale personer udefra, der kan skrive om museet. Personer som vel at mærke også kan skrive uden at det bliver indforstået. Dertil kommer så at de er nød til at holde sig til kilder, andre kan efterkontrollere om nødvendigt. For vel har ansatte kendskab til meget, men vi andre har altså ikke adgang til interne arkiver eller chefens hukommelse og har derfor ingen jordisk chance for at vide om henvisninger til dem også har rod i virkeligheden.

Endelig: Ingen forbyder museets ansatte at skrive om de kunstnere, hvis værket er udstillet. Tværtimod må de hjertens gerne fortælle løs om dem. Og for den sags skyld om film de har set eller bøger de har læst. Eller om byer, naturfænomener, dyrearter, sportsgrene, musikere eller hvad de nu end måtte interessere sig for udenfor deres arbejde. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 13:41 (CEST)

Mht. eksempler som f.eks. Statens Museum for Kunst kan jeg henvise direkte til en engelsk norm, som jeg mener vi virkelig godt kunne trænge til på hele selvbiografiområdet: Assume good faith. Din beskrivelse af museumseksemplet er et klokkeklart eksempel på Assume bad faith. Jeg ved godt at enwiki ikke er dawiki, men lige netop denne her synes jeg godt vi kunne bruge - vi har altid så travlt med at halshugge nye bidragsydere. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 20:00 (CEST)

Jeg kunne ikke være mere enig med Metalindustrien, og bemærker også at der under asume good faith reglen står følgende "Consider whether a dispute stems from different perspectives and look for ways to reach consensus." Hvis der er udbredt uenighed om selvbiografi reglen, så lad os søge at finde enighed om en ny formulering. Det bør ikke være sådan at selvbiografi reglen opretholdes ellerg fjernes med et snævert flertal. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Forslag - find et kompromis omkring tæt på reglen

Nu lovede jeg jo at det blev mit sidste ord, men det er altså svært når Ulf og Metalindustrien melder sig på banen. Når nu der er så stor uenighed om tæt på reglen, ville det så ikke være i Wikipedias ånd at finde et kompromis. F.eks. Du må gerne skrive om dig selv, men du skal gøre opmærksom på at du skriver om dig selv eller dit arbejde, og indholdet skal være objektivt og neutralt. Særligt da det i praksis er umuligt at kontrollerer hvem der skriver hvad, det er kun dem som ikke ved de skal gemme sig bag IP cloaking og etc. man kan fange på tæt på reglen. Så hvorfor ikke ændre reglen til et fokus på objektivitet, - indholdet skal være objektivt. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 16:23 (CEST)

Jeg kan ikke gøre andet end at støtte forslaget om selvbiografi-reglerne fuldt ud. Reglen om POV bør naturligvis fortsat gælde. --Masz (☎) 15. sep 2009, 16:45 (CEST)

Kun den der ikke har fingrene i tingene er i stand til at være 100 % objektiv. Så enkelt er det.

Ideen med at gøre opmærksom duer slet ikke. For når andre også begynder at rode med artiklen bliver det nemt hurtigt fuldstændig uigennemskueligt, hvad der er skrevet af folk, der er tæt på. Flere brugere har i forvejen svært ved at hitte ud af, hvad de enkelte faktisk har skrevet. Tilfældige læsere vil slet ikke kunne.

Derudover: ærlig talt, hvorfor er folk dog så forhippede på at skrive om sig selv og deres arbejdsplads, forening etc.? Der er hundredevis af andre emner, de kan skrive om alt det de lyster. Lad dog være med den stirren-sig-blind på denne ene norm, som jo ovenikøbet i modsætning til flere andre normer er endog særdeles velbegrundet. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 17:21 (CEST)

Masz - når du skriver at du støtter forslaget om selvbiografi-reglen, er det så mit forslag om at ændre selvbiografi reglen du støtter? Eller...? (Skrev Madsgormlarsen (diskussion • bidrag) 15. sep 2009, 19:21. Husk at signere dine indlæg.)

Både dit og forslaget overfor dit. Dannebrog Spy: Et godt eksempel på en bruger der rent faktisk godt kunne være objektiv er Mads Gorm Larsen. Hvis man ser på denne revision, så er artiklen faktisk objektiv nok, hvor der dog måske er én eller to sætninger, der bør omskrives. Da jeg opdagede Wikipedia for et par år siden var jeg da ligeglad med om der var en eller to uneutrale sætninger. Det gjorde nemlig ikke så meget, og det gav faktisk lidt liv i artiklen. Nu er Wikimedia Foundations regler jo at artiklerne skal være helt neutrale. Denne reglel kan jeg kun støtte, men ikke kraftigt. POV er ikke det der fanger læserens opmærksomhed mest. Det er indholdet. --Masz (☎) 15. sep 2009, 19:30 (CEST)

Jeg er meget enig med dig Masz, når artiklen endelig er blevet objektivt, så har man slettet al information. Derfor finder jo også at resultatet er blevet bedre i Den Store Danske, for der finder du faktisk nu en brugbar information og en række henvisninger til videre udforskning. Jeg mener faktisk at Ulf Larsen har udtrykt dette rigtig godt i en kommentar på min blog - "alt som tilfredstiller de bør kunne legges inn, synes jeg. Følger vi det så har vi sikret at stoffet er kildebelagt og objektivt og at det er leksikonstoff. Å vurdere om noe “er leksikalt interessant” (favorittbegrep på nowiki) er et blindspor, som bare fører til at vi avviser viktige nye bidragsytere." . Det er en super pointe, vi bør ikke begynde med kravet om objektivitet og at noget er leksikalt, vi bør begynde med om det er værdig og værdifuld viden, det er det vi ønsker at samle og organiserer. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Dannebrog Spy: Folk er ikke forhippede på at skrive om alt muligt - de er forhippede på at skrive om det, de kender til - især i begyndelsen. Og når de så gør det og bliver mødt med sletning og anklage om at overtræde reglerne, så prøver de ikke igen. Især ikke, hvis sletningen ikke bliver forklaret med udsøgt venlighed. Dermed er de tabt for wikipedia. Bemærk også, som jeg skrev tidligere, at der er tale om en "afledt" norm. Den er ikke primær, og den er ikke en politik, men den håndhæves, som om den er. Folk kan skrive en tæt-på artikel lige så neutralt, som det kan lade sig gøre - og endda medtage kritisable ting. Deres indlæg slettes alligevel. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 19:39 (CEST) PS! Hvis vi taler kompromis, så kan jeg acceptere, at selvbiografier er en undtagelse. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 19:48 (CEST)

Øhh... en undtagelse fra hvad, helt præcis? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 20:14 (CEST)

Metalindustrien: Man kunne skelne mellem tæt på, som kunne være tilladt og "tættest på", som er selvbiografi, hvilket stadig kunne være no-no. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 23:20 (CEST)

Følgende kunne være et oplæg til et kompromis. I den engelske version af selvbiografi regelen er der to væsentlige elementer, som jeg mener man kan begynde med at lægge mere vægt på. selvbiografi reglen "it is best treated with common sense and the occasional exception. "

og

"The proper way to get your own writing about yourself in if you really think you can meet the inclusion criteria and are willing to accept having a neutral, non-promotional article is to make a proposal containing the text you want, instead of just putting it up directly, and seek the consensus of the community through discussion."

dette kan så kombineres med at man ligger bånd på administratorene, dette kunne ske på forskellig måde. En adm må kun slette under forudsætning af xyz, det regnes for en bedre opførsel ikke at slette, men at udbedre subjektivt materiale. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Jeg har netop justeret {{tætpå}}, så den nu fremstår som en oprydningsskabelon snarere end en sletteskabelon, dels fordi den henviser til en norm snarere end en politik, dels fordi det tekstuelle indhold i skabelonen faktisk mest handler om at rette - slettemuligheden nævnes, men ikke som den primære. Jeg har desuden fjernet "tætpå" fra MediaWiki:Deletereason-dropdown, da tætheden ikke i sig selv bør være sletteårsag - "reklame", "uencyklopædisk" eller "snævert emne" er som regel medvirkende, når en "tætpå"-artikel slettes. --Palnatoke 15. sep 2009, 23:26 (CEST)

Som udgangspunkt er jeg imod enhver form for kompromis, hvilket ingen vist heller er i tvivl om. Men ideen om at man kan skrive et udkast, som andre så kan tage op, er nok det, der kommer nærmest på at være spiseligt. Men ikke uden klare betingelser: ikke noget med at en anden straks kan kopiere udkastet og lægge det op råt. Uanset hvad indholdet er, skal flere have haft fingre i det for at sikre, at det rent faktisk er neutralt og fyldestgørende foruden naturligvis korrekt formatteret. Og hvis der er ikke er konsensus, eller emnet ikke er notabelt, så bliver der ingen artikel. Altså lidt lige som ved lovende-god-fremragende-artikel-systemet hvor man heller ikke få tingene igennem uden videre (dog nok med et system der ikke skal laves om hvert andet øjeblik...).

Med hensyn til administratorer: du bliver ved med at tillægge dem større magt, end de faktisk har. Alle kan omskrive eller nyskrive artikler helt eller delvist. Det er ikke specielt for administratorerne. De kan så slette en artikel, hvis den er helt gal. Det sker måske oftere, end nogle bryder sig om, men faktum er mange sletningsmodne artikler allerede nu selv om de står længe aldrig bliver reddet, fordi der ikke er nogen, der har tid og evner til at gøre noget ved dem. Og ved at begrænse sletningerne vil der bare blive endnu mere bras der hober sig op uden nogensinde at blive rettet op. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 23:16 (CEST)

Hvis du er imod enhver form for kompromis så fatter jeg ikke hvad du laver på Wikipedia, som jo lige netop er bygget op omkring idéen om Wikipedia:Konsensus og, ja, kompromisser. Hvad angår et forslag til ny norm/politik/whatever håber jeg at nogen vil tage faklen, for jeg vil/tør/kan/gider ihvertfald ikke. Resten af dit indlæg synes jeg meget godt illustrerer en deletionists synspunkt. Jeg har aldrig været mere end en meget liberal tilhænger af deletionism, og jeg synes at de nuværende regler er alt alt alt for konservative. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. sep 2009, 12:05 (CEST)

Tja men normen afspejler altså praksis blandt administratorerne eller ihvertfald nogle af dem. Hvorfor de så har den praksis, må de selv svare på. Jeg minder bare om, at de er valgt af de almindelige brugere, hvorfor man følgelig må forvente, at disse også har tillid til, at administratorerne forvalter deres hverv fornuftigt.

Kompromis: Sidste år var det mig, der ønskede kompromis i diskussionen om navngivning af ting/person-land-kategorier. Men det blev trods nok så mange argumenter blankt afvist og massivt nedstemt. Nu er situationen så omvendt (bortset fra det med afstemning). Ganske tankevækkende ikke? --Dannebrog Spy 16. sep 2009, 13:35 (CEST)

Hehe, jo den med kompromisset er tankevækkende, jeg indrømmer min dobbeltmoral. Men i øvrigt var du i klart undertal dengang, hvorimod fronterne i denne sag er trukket anderledes op. I øvrigt er langt størstedelen af de, som deltager i udnævnelsen af nye administratorer selv administratorer. Jeg har ikke set særlig mange 'menige' brugere deltage i de debatter. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. sep 2009, 15:49 (CEST)

Hvis reglerne om tæt på skal ændres, så bør det ske i en særskilt debat om med behørig linkning fra de relevante steder. Vi har diskuteret det på brønden flere gange og hver gang har der ikke været tilslutning til at ændre. Da det er et følsomt emne, så skal det diskuteres og når nogen mener at have et forslag, der kan danne koncensus, så bør der være en afstemning. --MGA73 16. sep 2009, 18:47 (CEST)

Enig m. MGA73. Se den seperate diskussion her. --Masz (☎) 16. sep 2009, 19:38 (CEST)

Lav det enklere: Enhver oplysning, der kan dokumenteres ved en kilde, der ikke er skrevet af samme person, som indskriver den i Wikipedia, kan principielt accepteres. Er der tvivl, må det tages op på diskussionssiden og i værste fald må tvivlsomme oplysninger slettes.--Rmir2 24. sep 2009, 14:47 (CEST)

Ingen grund til panik

Jeg har vanskeligt ved at se, at der er noget at diskutere. Dette er hverken et valg eller en meningsspalte i en avis. Skulle nogen have glemt, hvad Wikipedia drejer sig om, tillad mig at erindre:

1. Wikipedia er et sted, hvor man skal kunne hente relevant og kvalificeret information om et emne. Det er efter min mening lykkedes (selv om der fortsat er meget at skrive om).
2. Kvaliteten af artiklerne bliver stadigt bedre. De bliver længere, mere fyldestgørende og med velegnet billedmateriale. Også henvisninger til kilder og litteratur er blevet klart forbedret i det seneste halvandet år. Tidligere var mange artikler af typen "en træsko er en sko lavet af træ". Det har ændret sig. Der er langt mere fylde end tidligere.
3. Uanset udtalelser om det modsatte vokser antallet af artikler fortsat. Skulle nogen have glemt det, er der ikke mange måneder, hvor et nyt "rundt hjørne" ikke nås.
4. Wikipedia er blevet et tidsfænomen sammenligneligt med internet og mobiltelefon. Alle bruger det og hele tiden, uden at tænke over det. Det har ikke nyhedens interesse men er blevet vel etableret.
5. Vi har (efter min opfattelse) fundet en god løsning på problemerne omkring "selvbiografiske" og andre problematiske artikler: hvis der er nogen grund til at opretholde dem, så bliver de det også - og ofte meget hurtigt i forbedret stand.

Kendsgerningen er, at deltagerne i Wikipedia-projektet spreder sig på typer:

• "såmanden", der spreder mange frø ud i form af stikordsartikler, som andre så må forbedre (og det bliver de),
• "eksperten", der ved en masse om et emne, og som skriver lange og fyldige artikler (undertiden i et lidt indforstået sprog),
• "koordinatoren", der får artikler til at hænge sammen i netværk (tematisk eller på anden måde),
• "oversætteren", der oversætter velskrevne artikler fra andre sprog,
• "sprogbieren", der retter stave- og grammatikfejl,
• "rengøringsdamen", der uopslideligt fjerner "hærværk" (og tak for det!),

og sidst, men ikke mindst:

• "det kan jeg skrive bedre"-typen, der tager sig af opdyrkningen af "såmanden"s spredte korn.

Det hele sker i et ukoordineret samarbejde, og alligevel er kvaliteten mærkbart stigende dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år.

Der er derfor ingen grund til panik. Om vi er få eller mange, der yder bidrag, og hvor mange, det bliver til, er mindre betydningsfuldt. Det vigtigste er, at interessen for sagen er levende, og det har jeg klart indtrykket af. Wikipedia er kommet for at blive - og trives!--Rmir2 5. sep 2009, 15:18 (CEST)

Ingen grund til panik, men...

... man kunne roligt overveje om praksis ikke kunne tilpasses. Jeg mener at det første indlægs afvisning af at nye brugere skræmmes væk ikke holder. Mit indtryk er at dawiki er langt mere præget af en:Wikipedia:Wikilawyering, meta:Deletionism/meta:Exclusionism end andre wikipedia'er. Vigtigst af alt er det at modvirke tendensen til at slette alt der ikke finder nåde for de erfarne brugeres øjne, og i stedet anføre {{kilde mangler}}, omskrive POV til NPOV, forbedre sproget etc. --Martin Manscher 30. sep 2009, 10:25 (CEST)

Jeg er helt enig med dig Martin, jeg vil forslå dig at give din mening til kende i denne diskussion POV,_selvbiografier_og_meget_andetMads Gorm Larsen 2. okt 2009, 23:02 (CEST)

Den store danske betaler for indlæg

Ingen grund til panik... og så alligevel, hvis dk wikipedia er upopulær, og konkurrcen er hård - den store danske er begyndt at betale for indlæg Skattefri plovmand for en artikel om Web 2.0. Mads Gorm Larsen 9. okt 2009, 19:17 (CEST)

Du er begyndt at vrøvle, så nu tyder jeg efterhånden dine indlæg som simpel reklame for din blog i stedet for seriøs diskussion af Wikipedia. Hold venligst op med det. Vi er ikke i konkurrence med den Store Danske, for vi skal give fri og reklamefri viden. Kunne det mon tænkes, at Store Danske har større problemer, siden de nu må betale for bidrag? I øvrigt står det enhver frit for at bruge artikler fra Wikipedia, og mon Store Danske vil betale for, at man oversætter og indlægger 3 mio. artikler fra engelsk Wikipedia? --Sir48 (Thyge) 9. okt 2009, 21:57 (CEST)

Jeg har nu også (i min egenskab af "ekspert") modtaget en bog fra denstoredanske - Gyldendals Danske Filmguide. Jeg forventer at den vil gøre nytte. --Palnatoke 10. okt 2009, 12:36 (CEST)

UF, det er en skattepligtig gave :-) --Sir48 (Thyge) 10. okt 2009, 15:31 (CEST)

Til Sir48 - I mine øje er din bemærkning til mig et personligt angreb, hvor du handler ud fra en formodning om jeg handler i ond tro. Din bemærkning et paradigmatisk eksempel på den type af mavesure bemærkninger, som jeg har en mistanke om er en stærkt medvirkende årsag til at den danske Wikipedia er upopulær. På denne projektside debatteres mulige årsager til at Wikipedia er upopulær. I denne sammenhæng finder jeg det relevant at beskrive, hvad andre danske wiki'er fortager sig, for det kan jo tænkes at årsagen til at den danske Wikipedia klarer sig relativt dårligt, er fordi de har en stærkere konkurrent end dem der findes i de andre nordiske lande. Ja, jeg har linket til min egen blog, jeg fandt det f.eks. ikke relevant i denne sammenhæng at beskrive nærmere hvilken bog jeg fik, hvor meget den var værd, de nærmere betingelser for at modtage bogen etc. Men jeg tænkte at det kunne være der var nogen som var nysgerrige, og derfor linkede jeg til uddybeende information.

Til Palnatoke - Den bog du valgte overvejede jeg også, er spændt på at se hvor ofte man egentlig får den type af tilbud. Syndes det er ret fedt, at de på den måde tilbyder en hardcover indbunde opslagsværker. Mads Gorm Larsen 10. okt 2009, 18:53 (CEST)

Jeg vil lige tage Sir48 i forsvar her: Hans indlæg virkede for mig ikke det fjerneste mavesurt, og hvis det er den slags indlæg du anklager for at skræmme folk væk, så tror jeg altså du skyder over målet. Det virker også mistænkeligt og lidt irrelevant for mig at du henviser til din egen blog igen og igen i denne debat. Men for at forblive on-topic så synes jeg at det her bogtilbud-halløj blot vidner om at DSD må tage nye midler i brug for at være konkurrencedygtige med os. De har jo eksempelvis reklamer, det har vi ikke - om det er indtægter fra disse som bruges til at betale for eksperter ved jeg ikke, men det kunne da være. Uanset hvad synes jeg ikke det ændrer på situationen for Wikipedia. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 10. okt 2009, 20:14 (CEST)

Ok da, det var måske mig som blev mavesur. Jeg forstår ikke på nogen måde holdningen, det minder mig rigtig meget om gamle sure mænd på usenet tilbage i 90'erne. Altid klar med irrelevant kritik af form, aldrig noget originalt indhold at byde ind med selv. Men nok om det, jeg linker ikke til min blog fremover. Mads Gorm Larsen 11. okt 2009, 22:01 (CEST)

A propos aldrig noget originalt indhold at byde ind med selv er der langt mellem artikelbidrag i MGLs brugerbidrag, og det er nu en gang det projektet handler om. - Nico 11. okt 2009, 22:17 (CEST)

Oven på min oplevelse med mit første indlæg skal jeg gerne indrømme, at jeg afventer en afklaring omkring tæt-på reglen førend jeg skriver noget igen. Ikke fordi jeg vil skrive om et selvbiografi eller tæt-på emne, jeg ønsker blot ikke at deltage i projektet hvis tæt-på reglen opretholdes. Men jeg indtil videre skriver jeg på Den Store Danske. Men jeg har da oprettet min første template, og sørme om ikke det virkedeMads Gorm Larsen 11. okt 2009, 22:31 (CEST)

Der sker så meget at man nok ikke kan få det hele med. Jeg opfattede nu ikke Mads Gorm Larsens indlæg som en reklame men mere som et udtryk for at vi på Wikipedia konstant skal være opmærksom på, at vi skal forbedre os og anstrenge os for at være tidssvarenden. Hvis "tæt på" opleves som et stort problem, så skal vi jo enten genoverveje reglen eller forklare den og baggrunden bedre. Men kort sagt er reglen vel primært et forsvar for mod POV og manglende notabilitet.

Jeg ved ikke hvordan reglerne er på Den Store Danske og egentlig er jeg ret ligeglad. De er et kommercielt foretagende og de behøver ikke have samme normer og værdier som os. --MGA73 11. okt 2009, 22:49 (CEST)