Wikipedia:Landsbybrønden/Er alle landets skoler notable ?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Er alle landets skoler notable ?[redigér wikikode]

I den verserende slettediskussion vedrørende Eckersberg Friskole er diskuteret lidt frem og tilbage vedrørende den konkrete skole, og der synes ikke at være konsensus om at slette skolen. Eckersberg Friskole synes at være en helt almindelig skole med lærere, elever, boldbaner osv. og skolen har sågar undervisning, der som på mange andre skoler foregår aldersintegreret. Som alle andre skoler har også Eckersberg Friskole et værdigrundlag. Der er med andre ord ikke noget, der adskiller skolen fra så mange andre skoler landet over. Jeg læser kommentarerne til sletteforslaget således, at der er en stemning for, at sætte baren ret lavt. Hvis det er tilfældet, er det jo en mere generel diskussion, som bør tages på brønden. Jeg har personligt ikke noget problem i at acceptere, at alle skoler pr. definition anses som notable, hvilket jo så vil betyde, at eksempelvis også Skovmarkskolen kan få sit eget liv, men det vil jo i givet fald være en justering af den gældende praksis, hvor det i hvert fald som udgangspunkt forsøges at forlange, at en skole skal have gjort sig bare en lille smule bemærket. Input ? --Pugilist 23. feb 2010, 10:37 (CET) - Blot for at præcisere: Jeg kan (selvfølgelig) acceptere, hvis der er ønske om, at skoler som Eckersberg Friskole og Skovmarksskolen skal have lov at være her, men jeg mener nu, at også skoler bør have udmærket sig med andet end at have værdigrundlag, elever, boldbaner osv. --Pugilist 23. feb 2010, 20:38 (CET)

Jeg ville heller ikke blive ked af det hvis alle skolerne blev notable, men jeg var nu heller ikke blevet glad. Der er jo mange skoler i landet, og det er langt fra alle, der er spændende. Jeg synes som regel ikke, at vi skal standse artiklerne alene fordi der ikke er særlig mange der kender det, de handler om, men til gengæld skal artiklerne kunne blive spændende, hvilket de ikke bliver, hvis de fortæller om en 1-årig skole. Gamle skoler med lang historie, og ikke mindst nye skoler med spændende historie, kan efter min mening godt få lov til at få en artikel. Fordi skolerne ikke er så kendte, og det er ret svært at finde gode oplysninger fra andre end bidragyderne selv, synes jeg de skal starte på et ret godt niveau. Altså ikke som Skovmarksskolen fx. Hvis nogen vil vide det, så har jeg samme holdning til alle andre slags artikler. --Masz 23. feb 2010, 17:41 (CET)
Jeg må lige tilføje til min sidste sætning: ...med nogle undtagelser altså! --Masz 23. feb 2010, 17:55 (CET)
[Redigeringskonflikt] Så en artikel skal have potentiale for at være 'spændende' for at kunne retfærdiggøres? Det lyder både som POV og en glidebane... Men mht. skoler så må vi jo huske på at vi i sagens natur ikke på nogen måde er bundet til Danmark. Så hvilken holdning vi end tager, så vil den altså i teorien gælde for ALLE skoler i verden! --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. feb 2010, 17:55 (CET)

Efter min mening er alle folkeskoler (og naturligvis gymnasier, fagskoler og andre højere eller kvalificerende uddannelsessteder samt højskoler) per definition notable. Det vigtigste bliver at fastsætte nogle rammer for indholdet af artiklerne. Efter min mening bør følgende indgå som mindstemål (målsætning, ikke krav):

  1. oprettelse/invielsestidspunkt
  2. beliggenhed
  3. størrelse og indretning (antal spor, antal klasser - de gamle stråtækte hører også med)
  4. skoleinspektører/ledere
  5. lærerpersonalets størrelse
  6. elevantallets udvikling
  7. skolens udvikling (om- eller tilbygning, eventuelt flytning)
  8. arkitekt, bygherre, byggefirma(er)
  9. arkitektur (byggestil, materialer - helst suppleret med billeder)
  10. kendte elever eller kendt personale (hvem husker ikke fx Gotha Andersen?)
  11. omtale i pressen.

Listen kan sikkert udvides. Måske burde der oprettes en skabelon til visse faste oplysninger - resten i løbende tekst. Og vi kommer ikke uden om at dansk skolehistorie i sig selv er et spændende emne lige fra rytterskolerne over de ståtækte bondeseminaristskoler til centralskolerne fra 1950-erne og frem. De har haft en ikke ringe rolle i de mange småsamfund eller bydele, hvor de lå og betjente en forholdsvis stor del af indbyggerne (nemlig alle skolebørnene) foruden, at de udgjorde en vigtig arbejdsplads. Nævn mig een småby, som ikke betragter sin centralskole, højskole eller sit seminarium som en del af sin (måske gamle) identitet. En samlet oversigt over samtlige stråtækte landsbyskoler (1. generation efter folkeskoleloven af 1814) findes i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) komplet med lærerkræfter og -lønninger. Ingen tvivl om deres betydning.--Rmir2 23. feb 2010, 17:57 (CET)

Metalidustrien: Jeg vidste at nogen ville spørge :-) Jeg havde vist formuleret mig forkert. Jeg mener ikke, at alle skoler må få en artikel. Det jeg mener er bare de skoler der har en spændende historie, hvilket gamle skoler meget ofte har. Spændende definerer jeg som særlig :-) --Masz 23. feb 2010, 18:02 (CET)
Hvis skolerne er spændende, er de jo notable af den grund, men hvad med de skoler, der ikke er spændende? Husk på at vi har bestemt os for at departementschefer pr. definition er notable, hvad der har ført til en række CV-agtige, uspændende og åbenbart uforbederlige artikler.. --Palnatoke 23. feb 2010, 18:19 (CET)
Nej, jeg synes ikke, at skolerne pr. definition skal være spændende, mest pga. den grund, som Metalindustrien nævner. Nu har jeg ikke været med til at bestemme at dep.cheferne er notable, men vil nok tilslutte mig dette, da der jo sagtens kan gøres noget ud af artiklerne. Det er desværre bare ikke altid det sker.. Ligesom det heller ikke sker på skoleartiklerne. --Masz 23. feb 2010, 18:32 (CET)
Jeg er grundlæggende af samme holdning som Masz: Hvis en folkeskole har et eller andet interessant knyttet til sig, som de fleste andre ikke kan byde på, så fortjener den en artikel. Men hvis det eneste, man kan fortælle, er nogle uspændende data om antal elever, og spor samt hvem der er inspektør osv., så har jeg svært ved at se artiklernes berettigelse. Hvis denne holdning skulle medføre, at der ryger et par departementschefer, fodboldspillere og spejdertropper, så græder jeg tørre tårer. Og hvad bliver det næste? Hvad med alle børnehaverne?
I Rmir2s udmærkede indlæg (som jeg jo altså ikke er specielt enig i) nævnes, at dansk skolehistorie er et spændende emne; det er jeg fuldstændig enig i, og hvis der er nogen, der ved noget om det, vil jeg varmt støtte en sådan artikel. Heri vil man efter min mening udmærket kunne skrive en masse interessant om de stråtækte, uden at der nødvendigvis skal være en artikel for hver af disse. Rmir2 peger også på en anden fin sammenhæng, at skolerne ofte er et lille samfunds identitet. Jeg stammer selv fra sådan et lille samfund og er fuldstændig enig i det. Forskellen på os er nok blot, at jeg fint kan leve med et afsnit i disse byers artikler om skolerne; selvstændige artikler er igen ikke nødvendige efter min opfattelse.
Bare for fuldstændighedens skyld er jeg helt med på, at en del skoler (og departementschefer, fodboldspillere - men i betydeligt mindre omfang spejdertropper) kan have særlige forhold, der berettiger dem til egne artikler. Jeg er imod en generel åbning. Og hvis resultatet af denne diskussion ender i fx en afstemning, som går mig imod, så respekterer jeg naturligvis det. Bedste hilsner Arne (Amjaabc) 23. feb 2010, 18:45 (CET)
Jeg vil gerne give min 100% støtte til RMIR2s synspunkt. Der er jo f.eks. også artikler for stort set alle nuværende og nedlagte jernbanestationer og -trinbrætter (overdrivelse fremmer forståelsen).--Lcl 23. feb 2010, 21:06 (CET)
Støtter Arnes synspunkt, hvilket i visse tilfælde kunne sætte mere kød på de mange meget små artikler om landsbyer. --Thomas 23. feb 2010, 21:44 (CET)

Mon ikke skrivelysten i nogen udstrækning vil løse spørgsmålet om for mange og ligegyldige artikler? Utvivlsomt hører omtale af skoler hjemme i bybeskrivelserne også. Men mange skoler kan formentlig allerede nu fejre et og andet jubilæum (25, 50, 75 år eller endnu mere). Overvej, hvis noget af det arbejde, der gøres med hensyn til jubilæumsskrifter tillige blev brugt på en artikel på Wikipedia.--Rmir2 24. feb 2010, 08:41 (CET)

Støtter idéen om at skoler er notable, da det er min overbevisning, at mange vil finde det interessant og spændende at læse om deres egen skole. Lige som mange forældre vil søge oplysninger om lokalområdets skoler, hvis de skal indskrive deres børn. Det betyder imidlertid ikke, at alle skoler nødvendigvis skal have deres egen artikel - man kunne lave noget i retning af skoler i x-kommune (på den måde begrænses det danske materiale til 98 nye artikler). mvh --Ktp72 24. feb 2010, 12:24 (CET)
Muligvis har jeg misforstået din kommentar, men mener du så, at vi kun bør tillade artikler om skoler fra én kommune, og så blæse på resten? Det tror jeg ikke du gør, men kunne du så forklare præcis hvad du mener :-)? --Masz 24. feb 2010, 17:55 (CET)
Jeg tror ideen var at lave artikler på formen: Skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune og Skoler i Jammerbugt Kommune osv. --Thomas 24. feb 2010, 18:19 (CET)
Tak Thomas, ja jeg mener én artikel for hver af de 98 kommuner. --Ktp72 24. feb 2010, 18:35 (CET)
Jeg tror Ktp72's ide ville være ret givtig. Den metode er også tildels brugt i forbindelse med bibliotekerne, som var oppe at vende under det store biblioteksprojekt. På den måde får man en oversigt, uden at have en masse uinteressante artikler liggende. Hvis der er ekstra kød på en bestemt skole, vil en sådan samleartikel også være en god indgang til at se mere om enkelte artikler, hvis der findes uddybende materiale. På den måde bestemmer omfanget af materiale om skolen er berettiget en selvstændig artikel og samtidig kan alle skoler få en plads på Wikipedia. (Og undskyld den sene indtræden i diskussionen.) --Sabbe 11. mar 2010, 21:56 (CET)
Nu fik denne her diskussion mig til at checke efter artikel om "min egen" skole, Sankt_Birgitta_Skole, som jo er lidt tynd. Og så spekulerede jeg på hvor meget man kan tage fra skolens hjemmeside (omskrevet eller ej) før der begynder at være et problem med ophavsretten, og så er ideen jo heller ikke at lave et replika af hjemmesiden. Nu er det mest relevant fordi der mangler en del, på trods af at hjemmesiden er nævnt som reference så er der en del uoverensstemmelser som jo er nævnt nok at rette. De eneste jeg kender fra tiden på skolen som vidste noget om historien var netop folk der pga Wiki's regler om troværdighed ikke må have noget med artiklen at gøre. --Metalbunny 4. maj 2010, 23:40 (CEST)
Jeg tog fat i skolens hjemmeside og tog det ud som kunne bruges, og fyldte det i artiklen på bedste wiki-form. Det skal så lige rettes til så det flyder bedre, men i det mindste er artiklen lidt tykkere nu. Da skolens hjemmeside i sig selv er ret tyndt skrevet, fik jeg svaret på mit spørgsmål undervejs alligevel, da det meste af den er gentagelse og er taget fra andre steder alligevel. Men for andre skoler hvor kildematerialet nok kan være lidt tyndt, er det værd at overveje hvor meget man kan tage før der begynder at være tale om plagiarisme. (skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 5. maj 2010, 01:15. Husk at signere dine indlæg.)