Wikipedia:Landsbybrønden/Folketingsvalgkredse
Folketingsvalgkredse[rediger kildetekst]
Vores dækning af valgkredse for Folketinget er meget uensartet med hensyn til hvad de enkelte artikler dækker. Jeg har planer om efterhånden at udvide dækningen, især for tiden 1849-1920, og vil gerne høre nogle meninger om hvordan artiklerne bedst organiseres. Først et lille resume af valgsystemet gennem tiden:
- 1849-1918: Alle folketingsmedlemmer blev valg i enkeltmandskredse hvor den kandidat som fik flest ved valget i kredsen, blev valgt til Folketinget (i princippet ligesom f.eks. i dag i USA og Storbritannien)
- 1918: Et blandingssystem hvor nogle folketingsmedlemmer blev valgt i enkeltmandskredse som før, men hvor der også indførtes tillægsmandater baseret på stemmerne til hvert parti (folketingsvalget i 1918 var første gang begrebet "parti" optræder officielt ved folketingsvalg), kombineret med forholdstalsvalg i én samlet valgkreds for hovedstaden.
- 1920-nu: Kandidater opstilles i opstillingskredse som ofte svarer til valgkredsene før 1920, men vælges i storkredse som består af flere opstillingskredse. Hver storkreds vælger et bestemt antal medlemmer direkte til Folketinget (kredsmandater). Derudover fordeles et antal mandater til partierne efter forholdstalsvalg for hele landet (tillægsmandater). (NB. Denne fremstilling er simplificeret og derfor ikke helt korrekt).
Valgkredsene fra før 1920 og opstillingskredsene fra efter 1920 har ofte samme navn og dækker ofte sammenlignelige (men sjældent identiske) områder. Flere artikler for sådanne kredse dækker både tiden før efter 1920. Eksempler er Holbækkredsen og Løvelkredsen. Jeg er mest stemt for at sige at sådanne artikler behandler forskellige emner med samme navn og bør deles i separate artikler om valgkredsen før 1920 og opstillingskredsen efter 1920. Det vil give mulighed for mere ensartede artikler for både valgkredse og opstillingskredse uanset om der er navnesammenfald eller ej. Hvad er holdningen til dette? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. okt. 2023, 00:22 (CEST)
- Jeg har netop udvidet artiklen Holbækkredsen og synes at den er rodet og nu et godt eksempel på valgkredsartikler som bør deles i to artikler. Det vil blive værre når jeg får lavet en navboks med valgkredsene 1849-1920. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. okt. 2023, 14:06 (CEST)
- Jeg er enig i, at udgaver af kredse, som ændre sig meget ved ændringer af grænserne, bør have have egne artikler. Også ved kommunalreformen i 1970 sker der store ændringer af opstillingskredse. Og var også ændringer af valgkreds i 1895[1], hvor København gik over til forholdstalsvalg og nogle kredse blev opdelt. Og den opdeling af kredse bør være med. --Steen Th (diskussion) 5. nov. 2023, 10:42 (CET)
- Enig i forslaget, hvad angår alle de kredse, som skifter omfang omkring 1920. Det er lidt mere uklart, om man også bør lave en opdeling for kredse, der rent faktisk er identiske før og efter 1920. En naturlig analogi til kommunerne er vel, at kommuner, der ændrer udseende i fx 2007, får forskellige artikler, også selvom navnet er det samme, mens kommuner, der ikke ændrede grænser i 2007, har en enkelt artikel, der dækker både tiden før og efter. --Økonom (diskussion) 5. nov. 2023, 11:00 (CET)
- @Økonom: Der var ingen kredse som skiftede omfang i 1920, men en del som omlagdes og generelt blev større i 1918. Jeg forstår ikke – eller er uenig i – analogien med kommunerne. De kommuner, der ikke ændrede grænse i 2007, var kommuner både før og efter 2007. Valgkredsene før 1920 ophørte med at være valgkredse, og blev i stedet til opstillingskredse. For mig drejer det sig ikke så meget om geografi, men om de om skifter til at være noget helt andet end de var før.
- @Steenth: Ja, der var store omlægninger i 1895, især i København og andre af de største byer, så en del valgkredse havde start- eller slutdato i 1895, mens nogle ændrede omfang, men beholdt samme navn som hidtil. (Valgkredse var normalt opkaldt efter den by som valgkredsens afstemningssted lå i). Men selve valgmetoden blev ikke ændret i 1895, og der var absolut ikke forholdstalvalg i hovedstaden. Det blev først indført i 1918. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. nov. 2023, 01:38 (CET)
- Mht. analogien med kommunerne synes jeg, den er naturlig og rimelig nok. Kommunerne kaldes ganske vist normalt kommuner på tværs af de forskellige større kommunalreformer, i hvert fald dem, der har været siden omkring 1900, men deres reelle funktion og kompetencer er ændret rigtig meget i dette forløb (ligesom begreberne sognekommuner, købstadskommuner og primærkommuner tidligere har været i brug og spillet en vigtig rolle, men er forsvundet ved reformerne), så man kan i høj grad diskutere, om der reelt er tale om en indholdsmæssigt kontinuerlig enhed i hele tidsrummet. Tilsvarende har de nævnte kredse ændret funktion og kompetence på vigtig vis i 1918-20, som du anfører, men der er formodentlig en meget høj grad af kontinuitet i den identitet, der har været knyttet til kredsene og deres geografi (når denne er uændret) før og efter reformen blandt medier, lokale politikere, vælgerforeninger osv. Det kan bl.a. ses af talrige publikationer som denne, der går på tværs af dette tidsmæssige skel. Så at opdele alle kredsene i to artikler kan godt virke kunstigt. Jeg vil dog ikke direkte modsætte mig en sådan systematisk opdeling af artiklerne, når de(n) bruger(e), der arbejder flittigt med området, er stemt for det. Jeg kan godt se for mig, at begge dele (at opdele hhv. ikke opdele) vil kunne fungere. Økonom (diskussion) 12. nov. 2023, 17:42 (CET)
- @Økonom: Jeg tror du har ret i argumenteret vedr. kontinuitet i identitet. Men jeg har haft svært ved at få artikler om kredse var tidligere var valgkredse og nu er opstillingskredse, til at fremstå som en sammenhængende artikel der dækker begge tidsperioder på en naturlig måde. Jeg var senest skrevet om Kalundborgkredsen fra 1849 til 1920 og artiklen virker nærmest som to artiklen der placeret efter hinanden. Kan nogen komme med forslag til at afhjælpe dette? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. nov. 2023, 15:43 (CET)
- Jah, jeg anerkender problemet og har ikke nogen patentløsning på det. Nu ved jeg ikke, hvor meget mere arbejde du påtænker at lægge i den artikel. Men den kunne måske virke lidt mere sammenhængende, hvis afsnittet "Valgkreds 1849-1920" i stedet blev et underafsnit som del af et større afsnit med titlen "Kredsens historie", og der så kom et parallelt underafsnit med vigtige begivenheder fra 1920 til op imod nu, som f.eks. prominente politikere, der har været opstillet og valgt der, eller hvilke partier der absolut og relativt set har været særlig stærke i kredsen. I en del tilfælde vil der være politikere, der har været opstillet/valgt i kredsen både før og efter 1920, og omtale af dem kan være med til at binde halvdelene sammen.
- En anden ting: Jeg tror, at mange læsere ikke vil forstå forskellen på valgkreds og opstillingskreds i indledningen. De to ord bruges vel ofte i flæng i nutiden. Så jeg vil anbefale, at forskellen bliver forklaret direkte i indledningen i en kort sætning. Økonom (diskussion) 18. nov. 2023, 07:14 (CET)
- @Økonom: Jeg tror du har ret i argumenteret vedr. kontinuitet i identitet. Men jeg har haft svært ved at få artikler om kredse var tidligere var valgkredse og nu er opstillingskredse, til at fremstå som en sammenhængende artikel der dækker begge tidsperioder på en naturlig måde. Jeg var senest skrevet om Kalundborgkredsen fra 1849 til 1920 og artiklen virker nærmest som to artiklen der placeret efter hinanden. Kan nogen komme med forslag til at afhjælpe dette? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. nov. 2023, 15:43 (CET)
- Mht. analogien med kommunerne synes jeg, den er naturlig og rimelig nok. Kommunerne kaldes ganske vist normalt kommuner på tværs af de forskellige større kommunalreformer, i hvert fald dem, der har været siden omkring 1900, men deres reelle funktion og kompetencer er ændret rigtig meget i dette forløb (ligesom begreberne sognekommuner, købstadskommuner og primærkommuner tidligere har været i brug og spillet en vigtig rolle, men er forsvundet ved reformerne), så man kan i høj grad diskutere, om der reelt er tale om en indholdsmæssigt kontinuerlig enhed i hele tidsrummet. Tilsvarende har de nævnte kredse ændret funktion og kompetence på vigtig vis i 1918-20, som du anfører, men der er formodentlig en meget høj grad af kontinuitet i den identitet, der har været knyttet til kredsene og deres geografi (når denne er uændret) før og efter reformen blandt medier, lokale politikere, vælgerforeninger osv. Det kan bl.a. ses af talrige publikationer som denne, der går på tværs af dette tidsmæssige skel. Så at opdele alle kredsene i to artikler kan godt virke kunstigt. Jeg vil dog ikke direkte modsætte mig en sådan systematisk opdeling af artiklerne, når de(n) bruger(e), der arbejder flittigt med området, er stemt for det. Jeg kan godt se for mig, at begge dele (at opdele hhv. ikke opdele) vil kunne fungere. Økonom (diskussion) 12. nov. 2023, 17:42 (CET)
- Enig i forslaget, hvad angår alle de kredse, som skifter omfang omkring 1920. Det er lidt mere uklart, om man også bør lave en opdeling for kredse, der rent faktisk er identiske før og efter 1920. En naturlig analogi til kommunerne er vel, at kommuner, der ændrer udseende i fx 2007, får forskellige artikler, også selvom navnet er det samme, mens kommuner, der ikke ændrede grænser i 2007, har en enkelt artikel, der dækker både tiden før og efter. --Økonom (diskussion) 5. nov. 2023, 11:00 (CET)
- Jeg er enig i, at udgaver af kredse, som ændre sig meget ved ændringer af grænserne, bør have have egne artikler. Også ved kommunalreformen i 1970 sker der store ændringer af opstillingskredse. Og var også ændringer af valgkreds i 1895[1], hvor København gik over til forholdstalsvalg og nogle kredse blev opdelt. Og den opdeling af kredse bør være med. --Steen Th (diskussion) 5. nov. 2023, 10:42 (CET)