Wikipedia:Landsbybrønden/Skandinavisk artikel på forsiden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skandinavisk artikel på forsiden[rediger kildetekst]

Som nogle måske har bemærket på Speciel:Seneste ændringer har jeg sat sat <!-- --> rundt om skabelonen for den skandinaviske artikel på forsiden. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har været ganske ligeglad med dens tilstedeværelse, dengang den virkede, men da jeg nu opdagede, at der på forsiden er et rødt link dér, hvor der burde være noget på svensk/norsk, så synes jeg, det var nødvendigt at få den væk. Ved processen opdagede jeg, at der på den skandinaviske artikels WP-side er røde links ikke bare til artiklerne for januar, men også for december, november, oktober, september, august og juli (!!) sidste år. Altså ser projektet ganske dødt ud. Da forsiden jo er en ganske velbesøgt side på Wikipedia ville jeg lige høre, om dens initiativtagere har tænkt sig at opdatere projektet? For hvis ikke, kan vi jo lige så godt slette det helt i stedet for at skjule det med <!-- -->. Eller hvad? --Masz 19. jan 2016, 14:12 (CET)

Ser ingen grund til at vi fremviser "Dagens skandinaviske artikel" nu hvor der ikke er opdateret mere. Dog syntes jeg ikke vi bør slettet noget før vi har hørt nærmere. --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 19. jan 2016, 15:28 (CET)
@Masz: Det var lige vel hurtigt at ændre forsiden uden diskussion, så jeg har tilbagestillet den. De røde links på den liste du nævner, er kun fordi vi ikke bruger den mere, da artiklerne kan hentes og kopieres over, fra skabelonen for neden på Wikipedia:Dagens_skandinaviske_artikel; Den rykker sig løbende, med den aktuelle uge øverst - det er ret enkelt, der var bare ikke lige nogen der har husket det i dag, men ellers kører det ganske stabilt. Jeg synes det et godt indslag med de skandinaviske artikler på forsiden, som både viser noget om Wikipedias internationale aspekt og hvad der rører sig på vores skandinaviske naboers wikier. - Nico (diskussion) 19. jan 2016, 15:51 (CET)
Jeg synes generelt, at dagens skandinaviske artikel ofte generelt er en inspiration mht oprettelse eller udvidelse af danske artikler. Jeg har flere gange benyttet mig af dem. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 19. jan 2016, 18:52 (CET)

@Nico, super. Nu, hvor det virker, er det jo perfekt. Jeg var ikke lige klar over, det var linkene, den var gal med. Hvis projektet bliver anvendt af nogle (her tænker jeg så på Rmir2), så er der heller ingen grund til at slette det. I givet fald er mit spørgsmål afklaret og sagen løst. :-) --Masz 20. jan 2016, 12:50 (CET)