Wikipedia:Landsbybrønden/Tankevækkende

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tankevækkende[rediger kildetekst]

Det er da tankevækkende, at artiklen om Brian Sandberg er 3 gange længere end artiklen om Niels Bohr. Hvad synes I det siger om Dawiki?--Lcl (diskussion) 29. dec 2013, 06:51 (CET)

At der ikke er nok der har interesseret sig for Niels Bohr-artiklen, desuden har Brian Sandberg den fordel at han er nutidig med masser af omtale i pressen. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 29. dec 2013, 08:26 (CET)
Lcl, jeg giver dig fuldstændigt ret, men kunne du ikke skrive lidt mere om Niels Bohr, således at vi får balance i "regnskabet"? --Kontoreg(Henvendelse) 29. dec 2013, 19:40 (CET)
Ovenstående er blot et eksempel. Man kunne have nævnt stifterne af Danmarks suverænt største virksomheder: August Krogh, Marie Krogh og Arnold Peter Møller og sammenholdt dem med f.eks. Linse Kessler. Bemærk jeg har intet problem med artiklerne om Brian og Linse eller for dens sags skyld en artikel om børnehaven Troldehøjen, jeg synes blot, at de andre måske skulle ha lidt mere opmærksomhed.--Lcl (diskussion) 30. dec 2013, 06:21 (CET)
Vi kan ikke blive uenig på dette område, men nu har du fået lidt luft ;) --Kontoreg(Henvendelse) 30. dec 2013, 11:22 (CET)
Jeg er også enig i, at vi desværre har problemer med omfanget (og for den sags skyld lødigheden) af en del vigtige emner. Men da Wikipedia jo baserer sig på frivillig arbejdskraft, kan vi ikke gøre andet end 1) selv prøve at rette op på nogle af problemerne, 2) opfordre andre til at gøre det samme, og/eller 3) krydse fingre for, at andre gør noget af sig selv. Jeg prøver selv at gøre noget ved punkt 1, men har pt. fokus andre steder end på biografier. Mvh. og godt nytår, Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. dec 2013, 14:35 (CET)
Undskyld, jeg har endnu ikke lært at oprette nyt emne. så jeg skriver lige her og håber ærbødigst, at kyndige kan flytte indlægget, hvis det er forkert her. Mit budskab er, at det er skræmmende at være ny bruger. Når man surfer lidt i diskussionerne, ser det ud til, at aggressive mennesker dominerer her. Det er svært at få mod til at skrive, for så bliver man nok svinet til. Og i velkomsten hedder det, at man skal "være modig". Men hvem tør det?/Sterhard (diskussion) 8. jan 2014, 21:20 (CET)