Wikipedia:Landsbybrønden/Undervisning på universitetet i at redigere på Wikipedia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Undervisning på universitetet i at redigere på Wikipedia[rediger kildetekst]

De seneste dage er der blevet oprettet en række nye brugerprofiler, som alle har redigeret i artikler som Litteraturvidenskab og andre litterære emner. Jeg gætter på, at det hænger sammen med dette nystartede kursus på Københavns Universitet, hvis formål "er dels at lære de studerende at bemestre leksikongenren i al dens besværlige mangfoldighed og dels at løfte det faktiske niveau i Wikipedias repræsentation af dansk litteratur." Kurset er tilsyneladende organiseret af Bruger:AukenSune.

Jeg synes, det lyder som en fremragende idé, som både dawp og kursusdeltagerne forhåbentlig kan få glæde af. Jeg håber, at vi sørger for at tage godt imod de nye brugere. --Økonom (diskussion) 10. feb 2020, 20:06 (CET)

Hermed bekræftet. Jeg har opfordret kursets studerende til at oprette brugerprofiler på Wikipedia, så de kan dokumentere deres forskellige tilføjelser og indgreb på sitet. Jeg håber at både de og jeg i kursets løb bliver bedre bidragsydere til wikipedia, og at vi samlet set kan give en fornuftig forbedring af wikipedias repræsentation af dansk litteratur. Tak til dem, der allerede har været inde og hjælpe lidt på vej.
Sune Auken. (Skrev AukenSune (diskussion • bidrag) 2020-02-11 10.33. Husk at signere dine indlæg.)