Wikipedia:Landsbybrønden/Visual editor og infobokse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Visual editor og infobokse[rediger kildetekst]

Jeg har på det seneste oplevet mange rettelser af infobokse, hvor nogle af linjerne/parametrene er blevet flyttet underligt rundt, selv om selve rettelsen tilsyneladende ikke vedrører dem. Eksemplerne kommer nok først og fremmest fra {{Infoboks fodboldbiografi}}, hvor en del - ofte anonyme brugere - gerne vil opdatere #kampe og #mål. Se fx her og her. Det forstyrrer overblikket over boksen, når man retter på kodeniveau (ikke bare mig, kan jeg se, for RE rullede faktisk førstnævnte eksempel tilbage, måske uden at opdage de fornuftige data-ændringer, der var).

Jeg er nu kommet til at tænke på, at da disse to ændringer er tagget med "Visuel redigering", om der kan ske mærkelige ting bag ryggen i den anledning? Nogen der ved noget om det? Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 25. jul 2016, 06:43 (CEST)

{{Infoboks fodboldbiografi}} har en TemplateData-struktur (link til Mediawiki). Den er placeret i {{Infoboks fodboldbiografi/doc}} og beskriver skabelonen og dens parametre på maskinlæsbar form. Den visuelle editor vil antageligt ved redigering bruge denne information til at ombytte parametrene så de kommer i den rækkefølge som de er beskrevet i. Mvh. Kartebolle (diskussion) 25. jul 2016, 07:29 (CEST)
Der er bare ikke noget system i det. I det første af mine eksempler ryger de første ca. 8 parametre ned i midten et sted, mens i det andet er det parameter 2 og nogle andre, der vælter nedad. Så selv om dit bud lyder besnærende, har jeg svært ved at tro på det; tværtimod burde redigeringen vel så netop rydde op! Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 25. jul 2016, 09:09 (CEST)
Tænker det samme som Arne. Ingen system i de ændringer der kommer. Det ser helt håbløst ud når det sker. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jul 2016, 09:11 (CEST)
Der er absolut system i det. Det er ikke alle parametre som er beskrevet i skabelonens TemplateData, men de parametre som er beskrevet er blevet rykket op øverst og anbragt samme rækkefølge som i TemplateData, mens alle parametre som ikke er i TemplateData er nedenunder i uændret rækkefølge. Jeg tror at hvis nogen gør TemplateData komplet, vil en visuel redigering omrokere alle parametre til en bestemt rækkefølge. Mvh. Kartebolle (diskussion) 25. jul 2016, 11:47 (CEST)
Tak for forklaringen. Jeg er nok lidt langsom i opfattelsen, men nu tror jeg, at jeg er ved at fange den. Fx er kun club1 og club2 nævnt der, hvilket betyder at club3 og opad kommer efter de andre. Og når der er både et billede og et image, hvor kun det ene er nævnt, kommer det rigtigt, mens de øvrige ryger ned. Det er ulempen ved at blande en gammel og en ny struktur.
Det må betyde, at vi skal ind og definere alle clubx osv i rækkefølge, samle de synonymer (som billede/image), og i øvrigt sætte dem i den rækkefølge, som vi viser i eksemplerne i doc'en. Så må vi se, hvem der gider gøre det og hvornår. Det kræver noget tid og ro, som jeg ikke har lige nu. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 25. jul 2016, 12:13 (CEST)
For mig at se er problemet at parameterne er beskrevet 2 steder i doc-skabelonen: I afsnittet "Parametre" samt i "TemplateData", men kun førstnævnte er (mere eller mindre?) vedligeholdt/komplet. Det er unødvendig dobbeltarbejde at have begge dele, og kan kun føre til problemer. Afsnittet "Parametre" burde efter min mening helt slettes fra dokumentationen, og alt informatione flyttes til "TemplateData". Bemærk at TemplateData har mulighed for definere parameter-aliaser (som billede/image) og nedarvning, så de mange nummererede parametre (club1, club2 osv.) kun behøver beskrives fuldt ud én gang. Mvh. Kartebolle (diskussion) 25. jul 2016, 13:38 (CEST)