Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/april 2018/Villy Fink Isaksen om indsatsen for at få L.A. Ring-malerierne i Statsministeriet frigjort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipediajournalen

Villy Fink Isaksen om indsatsen for at få L.A. Ring-malerierne i Statsministeriet frigjort

Af Villy Fink Isaksen, 26-03-2018
Fru Johanne Wilde plukker markblomster - Et af L.A. Ring-malerierne i Statsministeriet som er blevet affotograferet og uploadet i høj kvalitet til Commons.

I forbindelse med arbejdet på L.A. Ring, blev jeg opmærksom på at Statsministeriet havde en samling af Rings værker, disse værker var en gave fra O.P. Christensen, som var ven med H.C. Hansen, med gaven fulgte et gavebrev, hvori O.P. Christensen beskrev hans tanker med gaven.

Da jeg efter længere tids søgen på Internettet ikke kunne finde andet end nogle få billeder af disse malerier, de få jeg finder er eller har været i depot på Statens Museum for Kunst, beslutter jeg at skrive et læserbrev om denne skjulte kulturarv, det får titlen "I folkets tjeneste". Da jeg ikke er stærk i sprog, grammatik og ikke har nogen indre stavekontrol får jeg hjælp af Néné La Beet, som jeg kender fra Wiki Labs Kultur (en facebook-gruppe der arbejder med digital formidling af kulturarv). Merete Sanderhoff fra Statens Museum for Kunst, der startede facebook-gruppen, henvendte sig derefter til Statsministeriet og det hjalp. Jeg selv havde tidligere forsøgt med e-mail til Statsministeriet uden stor succes (enkelte billeder i dårlig kvalitet).

Efter ca. 1 år og 2 måneder bliver samlingen endelig offentliggjort med billeder i høj opløsning. Det skal tilføjes at wikipedianere i Oslo og Helsinki affotograferede malerier der var udlånt til repræsentationer der, jeg selv affotograferede to udlånte malerier i konsulatet i Flensborg.

Indtil videre er det blevet til denne artikel: L.A. Ring-malerierne i Statsministeriet.

Wikidata til malerierne er pt. ikke færdige, jeg mangler noget litteratur der på vej, L.A. Rings værkfortegnelse og Kai Flors lille katalog om samlingen.

  • Fantastisk arbejde! Jeg håber at det kan bane vejen for, at også andre værker og samlinger kan blive frigivet til glæde for alle. Mvh. Toxophilus (diskussion) 1. apr 2018, 11:52 (CEST)