Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/november 2017/Opslagstavle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Wikipediajournalen

Opslagstavle

Af Sarrus, 15. oktober 2017

I juni blev der stillet et forslag på Wikipedia-diskussion:Patruljanter, der handlede om, hvorvidt der skulle oprettes en side, hvor man kunne stille spørgsmål til redigeringer, man støder på, når man patruljerer. Dette var der ikke opbakning til. Der var derimod enighed om at oprette en generel opslagstavle, hvor man kan henvise til diskussioner på individuelle artiklers, skabeloners, kategoriers og andre siders diskussionssider. Hvis man eksempelvis har omskrevet en artikel og derefter vil høre andre, om man kan fjerne {{POV}}, {{wikify}}, {{reklame}}, eller, hvilke skabeloner, der ellers måtte være påsat artiklen.

Pointen er, at ingen brugere har samtlige artikler, skabeloner, kategorier mv. på sin overvågningsliste, hvorfor spørgsmål, kommentarer og/eller diskussionsoplæg på diskussionssiden kan forblive ubesvaret i årevis, fordi ingen opdager, at der er skrevet noget på siden, medmindre man tilfældigvis kigger på Speciel:Seneste ændringer, umiddelbart efter, at indlægget er skrevet.

Der er ikke i første omgang lagt op til, at der stilles patruljeringsrelevant spørgsmål på denne opslagstavle, men det er ikke ensbetydende med, at det er forbudt. Det er relativt frit, hvad opslagstavlen kan bruges til, omend beslutninger generelt skal træffes på mere relevante sider, såsom Wikipedia:Landsbybrønden, på diverse projekters diskussionssider, eller de pågældende siders diskussionssider. Spørgsmål af teknisk karakter bør fortsat stilles på Hjælp:Teknisk forum, mens begynderspørgsmål forsat kan stilles på Hjælp:Nybegynderforum. Vær dog ikke bange for at komme med indlæg på siden. Andre brugere kan altid vejlede om, hvor en henvendelse vil være mere passende.

Opslagstavlen er lagt i hjælp-navnerummet, fordi de andre sider i Skabelon:WP-hjælpesider (båndet øverst på siden) ligger i dette navnerum. Det står frit for at diskutere, om en placering i Wikipedia-navnerummet ville være mere korrekt. Det står ligeledes frit for at ændre introen, der beskriver sidens formål.

Opslagstavlen blev oprettet i midten af oktober samme år, og kan findes på Hjælp:Opslagstavle med genvejen WP:OT. Det anbefales, at alle brugere sætter denne side på deres overvågningsliste.