Wilster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wilster
Neues Rathaus Wilster 02.jpg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Wilster
Wilster (Tyskland)
Wilster
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Steinburg
Borgmester Walter Schulz (CDU)
Statistiske data
Areal 2,71 km²
Højde 2 m
Indbyggere 4.393  (30/06/2014)
 - Tæthed 1.621 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade IZ
Postnr. 25554
Tlf.-forvalg 04823
Hjemmeside www.wilstermarsch.de
Beliggenhed af byen Wilster i Landkreis Steinburg
Map

Koordinater: 53°55′21″N 9°22′28″E / 53.92250°N 9.37444°Ø / 53.92250; 9.37444

Wilster er en by og en kommune i den sydvestlige del af Kreis Steinburg, i den sydvestlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten. Den er, uden at være en del af amtet, administrationsby for Amt Wilstermarsch.

Byens gamle rådhus

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Wilster ligger i Metropolregion Hamburg, omkring otte kilometer vest for Itzehoe og omkring syv kilometer nord for Elben. Bundesstraße B 5 mod Itzehoe og Brunsbüttel samt B 431 mod Meldorf går gennem kommunen.

Samfærdsel[redigér | redigér wikikode]

Wilster har station på jernbanen Marschbahn fra Hamburg-Altona mod Westerland på Sylt. Regionalbane 62 har timeforbindelse mod Heide (over Burg, Sankt Michaelisdonn og Meldorf) eller mod Itzehoe.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Wilster er oprindeligt en hollandsk bosættelse og benyttede også op til 1282 den hollandske lov. Byen fik lybske stadsrettigheder, følge nogle i år 1240 af grev Gerhard I, ifølge andre i 1282 af grev Gerhard II. I et dokument af kong Christian I dateret 2. november 1470, der introducerede Holstens lov i Wilstermarsch og Krempermarsch i stedet for hollandsk, blev Wilster eksplicit undtaget af hensyn til dens stadsrettigheder. Muligvis har der ligget en fæstning her, eftersom en senere næsten tilmudret grøft ved kirkegården blev kaldt "Borggraven" og omgav en stor del af den gamle bydel.[1]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Sankt Bartholomäus Kirke, opført i 1700-tallet.

I 1565 blev byen ramt af en alvorlig epidemi.[1]

Byen havde i slutningen af 1590-erne 50 ølbryggerier ud af 340 borgere[2] og 26 skibe.[3] Wilster deltog i handelen på Østersøen: gennemsejlende skibe registreres i Øresund i 1569, 1575-79, 1581, 1588-89 og 1597 med 13 skibe[4], idet byen var fritaget for sundtold.[5] Mens Krempe efter 1600 oplevede en nedgang i skibsfarten på grund af tilmudringsproblemer, udviklede Wilster sig til en voksende rival til Itzehoe.[6] Byen handlede også med Lübeck[7] skønt Hamborg fra 1580 hævdede stabelret for Elbmarsken, herunder Wilster marsk.[8] Wilster handlede også med Bremen og Stade,[9] men i 1570 klagede Wilster over, at folk fra Bremen drev handel i Wilstermarsken.[10]

Under kejserkrigen slog i 1628 de kejserlige tropper lejr ved Wilster.[1]

I 1712 blev byen atter ramt af en ny epidemi.[1]

I 1769 havde byen 1.581 indbyggere.[11]

I Helstaten[redigér | redigér wikikode]

Byens befolkningsudvikling i løbet af 1800-tallet: den havde 1.791 indbyggere i 1803[12], 2.622 indbyggere i 1835[12], 2.779 indbyggere i 1840[12], 2.871 indbyggere i 1845[13], 3.047 indbyggere i 1855[13] og 3.056 indbyggere i 1860.[14]

I 1832 hærgede kolera her i fire uger og ramte 98 indbyggere.[1]

Kort fra 1860. Wilster ses øverst midt for.

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel[15][16]:

År Antal kmcl
1824 82 264½
1832 81 266½
1833 85 289½
1834 82 279
1835 92 293½
1836 102 320½
1837 103 331
1838 114 375
1839 118 410½

I Wilster lå i 1855 8 tobaksfabrikker, 2 eddikefabrikker, 2 garverier. Byen havde 43 handlende, heraf 11 manufakturhandlere, 17 kolonialhandlere, 7 træhandlere, 6 kornhandlere, 1 glasvarehandel, 1 urhandel. Byen havde apotek, 2 værtshuse (det ene Nissens hotel). Af håndværkere fandtes 30 skomagere, 19 snedkere, 11 tømrere, 16 smede, 5 guldsmede, 18 bagere, 8 vævere, 3 barberere, 9 bødkere og 9 slagtere. Byen havde 13 bryggerier og brænderier.[17]

Under Preussen[redigér | redigér wikikode]

Wilster fik jernbaneforbindelse i 1878, og takket være en voksende efterspørgsel efter landbrugsvarer, oplevede byen en blomstringstid, som varede til 1. verdenskrig. Efter krigen oplevede byen derimod en krise med afvandring.

Byen havde 4.194 indbyggere i 1925 og amtsdomstol, fabrikation af læder, likør og tobak, drev kvægavl og havde store markeder.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Topographie (1855), s. 599
  2. ^ Jürgens, s. 41
  3. ^ Jürgens, s. 84
  4. ^ Jürgens, s. 100
  5. ^ Jürgens, s. 168
  6. ^ Jürgens, s. 120, 257
  7. ^ Jürgens, s. 119
  8. ^ Jürgens, s. 171
  9. ^ Jürgens, s. 211
  10. ^ Jürgens, s. 210
  11. ^ Trap (1860), s. 52
  12. ^ a b c Bergsøe, s. 409
  13. ^ a b Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  14. ^ Meddelelser (1861), s. 182 og 250
  15. ^ Thaarup, tabel XXVII (1824)
  16. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 82
  17. ^ Topographie (1855), s. 600

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]