Krempe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Krempe
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Krempe
Krempe (Tyskland)
Krempe
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Steinburg
Amt Amt Krempermarsch
Borgmester Volker Haack
regeringspartier CDU
Statistiske data
Areal 3,39 km²
Højde 6 m
Indbyggere 2.381  (31/12/2014)
 - Tæthed 702 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade IZ
Postnr. 25361, 25359
Tlf.-forvalg 04824
Hjemmeside www.amt-krempermarsch.de
Beliggenhed af byen Krempe i Landkreis Steinburg
Map

Koordinater: 53°49′N 9°28′E / 53.817°N 9.467°Ø / 53.817; 9.467

Krempe (tidligere Crempe) var tidligere Holstens mindste købstad, beliggende ved Krempe å, en biflod til Stör i Krempe marsk, nordøst for Glückstadt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Byen kendes siden 1255.[1] Privilegiet omfattede retten til at indføre Lüneburg-salt så langt som til Itzehoe, og frit at udføre træ og korn.[2] Den fik lübsk stadsret af greven Gerhard I i 1271 og Krempermoor (Krempe mose) som stadsområde.[1]

Byens grundplan i 1652 ifølge Danckwert.

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I 1535 blev byen på foranledning af Christian III befæstet af Johan Rantzau som led i befæstningen af Elbmarsken[3]. Fra 1595 - ifølge andre oplysninger fra 1607[3] lod Christian IV befæstningerne modernisere for at skabe et samlet kompleks. Disse fæstninger dannede rundt om byen en firkantet plads med 6 runde bastioner. Fæstningen blev omgivet af brede grøfter og forbundet med det faste land med fire dæmninger og broer. Voldgraven var indtil 25 meter bred og voldene indtil 4,5 meter høje. De 4 porte blev kaldt Grevenkopper-, Oster-, Elskopper- og Borsflether-thor. I året 1600 blev en del af befæstningerne ødelagt af en storm.[1] Ligeledes lod kongen oprette et arsenal i byen.[4]

"Königshof" blev bygget som "Nye Hus" i 1543 og erhvervet i 1558 af den danske konge, Christian III, som brugte det som bolig, når han var i Krempe.
Krempe rådhus fra 1570.

Krempe var frem til 1627 en stapelstad for kornhandelen i området og byens skibsfart var temmelig stor, men da Krempe Å mudrede til, medførte det en tilbagegang for byen.[1][5] Denne storhedstid var først og fremmest, men ikke udelukkende, knyttet til byens handelsforbindelser med Hamborg[6], som fra 1580 kontrollerede hele handelen i marskområderne langs Elben og vestkysten.[7] Krempe havde i 1590-erne 19 skibe, hvoraf et på 90 læster blev brug på skibsfart på Venedig, mens den øvrige mindre fartøjer blev brug på skibsfarten på Elben og på Stör så langt som til Kellinghusen.[8] Derimod spillede østersøfarten en mindre rolle: kun et enkelt skib fra Krempe blev i 1575 registreret i Øresund.[9] I 1540 fik byen ret til også at indføre andre slags salt og udføre øl, specifikt også retten til udførsel af træ.[10] Et vidnedsbyrd om handelen var, at i i 1552 klagede Krempe over, at Hamburg i de seneste tre år ikke havde udført så meget øl vestpå som i tidligere år. Dette var dog kun et lokalt tilbageslag, der var forårsaget af en strid om Hamborgs stapelret på Nederelben: i 1540 havde kongen givet indbyggerne i Krempe ret til at sælge øl i områderne omkring Stör og forbudt hamburgerøl i det omkringliggende område. I slutningen af 1500-tallet gik ølbryggeriet tilbage i byerne.[11] Ligeledes opstod der en konflikt med Hamborg, som forsøgte at forhindre byerne i Elbmarsken at udføre korn.[12] I slutningen af 1500-tallet havde Krempe regelmæssig sejlads på Venedig[13], desuden Spanien og Portugal med udførsel af korn og indførsel af blandt andet frugt, hvilken skibsfart varede til krigen i 1627[14], med Bremen og Stade[15], med Emden[16], forsøg på skibsfart med England[17], til Norge, Island og Arkhangelsk[18]. Mens Krempe efter 1600 oplevede en tilbagegang i sin handel, oplevede Wilster og Itzehoe en fremgang.[19]

Krempe havde en lang belejring af de kejserlige tropper under Tilly i 1627, men måtte overgive sig på grund af mangel på mad i oktober samme år. Samtidig var der 73 boliger i de østlige forstæder og 55 boliger i vest nedbrændt, og i selve byen blev 41 huse nedrevet og træet anvendt til palisader og som brændselstræ.[1]

Krempe rådhus.
Detalje fra Krempe rådhus.

Efter anlæggelsen af Glückstadt ved Störs munding i 1616, til dels betinget af at krigsskibe ikke længere kunne besejle Krempe[20], blev i 1646 en del af befæstningerne og i 1695, 1704 og 1705 resten sløjfede.[1]

Byens tilbagegang fortsatte, og i 1695 og 1696 blev den af regeringen i Glückstadt erklæret for konkurs, hvorefter samtlige bygninger, inklusive rådhuset, blev solgt ved offentlig auktion. Rådhuset blev dog senere købt tilbage takket være indtægten fra et lotteri, som regeringen lod organisere.[1]

Endnu i 1775 var den daværende stadtholder i forbindelse med byggeriet af et nyt rådhus ansvarlig for omdannelsen af byen til en flække.[1]

I Helstaten[redigér | redigér wikikode]

Den gamle kirke fra begyndelsen af det 13. århundrede blev den 19. januar 1814 sprængt i luften ved en krudteksplosion under de svenske troppers ophold i byen.

Krempe kirke er bygget i klassisk stil i 1832, efter tegninger af Christian Frederik Hansen.

Byen oplevede en fornyet fremgang efter, at chausséen blev bygget herfra med forbindelser til Glückstadt, Elmshorn og Itzehoe.[1]

Den 6. august 1857 blev åbnet jernbanestrækningen mellem Glückstadt og Itzehoe med station i Krempe.

Byen voksede langsomt i løbet af 1800-tallet: den havde 1.046 indbyggere i 1803[21], 1.230 indbyggere i 1835[21], 1.171 indbyggere i 1840[21], 1.252 indbyggere i 1845[22], 1.288 indbyggere i 1855[22] og 1.330 indbyggere i 1860.[23] Håndværk og lidt handel udgjorde befolkningens hovednæringsveje, men Glückstadts og Itzehoes nærhed svækkede stadens vækst. Magistraten bestod af en borgmester, en stadssekretær, og 2 rådsherrer; deputeretkollegiet (byrådet) talte 9 medlemmer.

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel[24][25]:

År Antal kmcl
1824 18 57½
1832 22 83
1833 23 87
1834 20 75
1835 18 68½
1836 19 72
1837 18 70½
1838 21 82
1839 23 73¾

I 1855 havde byen 5 tobaksfabrikker, 5 væverier, 1 limfabrik, 1 bomuldsfarveri, 1 naglefabrik, 2 |savskærerier, 1 brændevinsdestilleri, 5 bagere, 9 slagtere, 9 smede, 1 guldsmed, 2 låsesmede, 5 manufakturhandlere, 7 kolonialhandlere, 2 vinhandler, 4 kroer og værtshuse, 1 apotek, 2 læger, 1 sparekasse, postekspedition, toldsted.[26] I byen blev afholdt 4 markeder.[27]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i Topographie (1855), s. 305
  2. ^ Jürgens, s. 119
  3. ^ a b Sager, s. 40f
  4. ^ Jürgens, s. 237
  5. ^ Jürgens, s. 63
  6. ^ Jürgens, s. 62
  7. ^ Jürgens, s. 171
  8. ^ Jürgens, s. 84
  9. ^ Jürgens, s. 85
  10. ^ Jürgens, s. 119
  11. ^ Jürgens, s. 42
  12. ^ Jürgens, s. 174
  13. ^ Jürgens, s. 195f
  14. ^ Jürgens, s. 197
  15. ^ Jürgens, s. 211
  16. ^ Jürgens, s. 293
  17. ^ Jürgens, s. 222, 224
  18. ^ Jürgens, s. 241, 244f
  19. ^ Jürgens, s. 257
  20. ^ Jürgens, s. 180
  21. ^ a b c Bergsøe, s. 409
  22. ^ a b Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  23. ^ Meddelelser (1861), s. 182 og 250
  24. ^ Thaarup, tabel XXVII (1824)
  25. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 90
  26. ^ Topographie (1855), s. 306
  27. ^ Topographie (1855), s. 307

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave; bind XIV; opslag: Krempe (s. 641)

æ