Worpswedemalerkolonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Worpswede Barkenhoff var centrum for Worpswedemalerkolonien.

Worpswede er en lille landsby nordøst for Bremen, et par mils vej fra den nærmeste jernbane. Navnet er blevet almenkendt ved dens malerkoloni, der slog sig ned her ikke blot på årlige studierejser, men med fast stade for at fordybe sig i stedets ejendommelige natur- og folkeliv. Worpswedemalerkolonien begyndte så småt 1889, først med Fritz Mackensen og Otto Modersohn; senere kom Hans am Ende og Fritz Overbeck og Heinrich Vogeler, som sluttede sig til 1894. 1895 dannedes en kunstforening med årlige udstillinger i München. forskelligartede indbyrdes søgte de at gengive naturen i dens stilhed og intimitet efter Barbizonskolens mønster; skønt deres kunst næppe kunne tænkes uden Jean-François Millet og Arnold Böcklin som foregangsskikkelser, litterært påvirkedes de af nordisk digtning: Bjørnstjerne Bjørnson og J.P. Jacobsen, skulle koloniens styrke ligge i det selvstændige og uhildede, sunde blik på naturen. En udstilling af deres værker på salonen i München 1895 gjorde dem med eet slag berømte. De skildrede den lille landsby med dens småhuse med de høje, ludende, mosgroede stråtage, den flade egn med dens moser, enge, kanaler og broer, de hvide birke foran husene osv., det hele fortonet i den bløde, fugtige luft. Mackensen var vel nok den betydeligste og dybest stemte; Modersohn malede farvestærke, stemningsbårne landskaber og digtede til tider landskabsstemningen over i eventyrverdenen; Overbeck var malergruppens realist (også gode raderinger); Hans am Ende, der fik sin uddannelse især i München ved Wilhelm von Diez, og hvis kunstnerpersonlighed bærer præget af mangeartede kulturkrydsninger, vandt især navn ved sine landskabsraderinger. Kolonien blev dog efter en årrække opløst, og glansen af dens kunst er stærkt blegnet.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 53°12′56″N 8°55′56″Ø / 53.2156°N 8.9322°Ø / 53.2156; 8.9322