Zinkiodid
| Zinkiodid | |
|---|---|
| |
| Generelt | |
| Systematisk navn | Zinkiodid |
| Andre navne | Zink(II)iodid |
| Molekylformel | ZnI2 |
| Molmasse | 319.22 g/mol |
| Fremtræden | Hvidt kyrstallinsk stof |
| CAS nummer | [10139-47-6] |
| PubChem | |
| Egenskaber | |
| Massefylde | 4.74 g/cm3 |
| Smeltepunkt | 446 °C |
| Kogepunkt | 1150 °C (dekomponerer) |
| Struktur | |
| Sikkerhed | |
| Flammepunkt | Ikke brandbart |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Zinkiodid er en kemisk forbindelse, der består af zink og iod med sumformelen ZnI2. Den vandfri form af stoffet er et hvidt salt Zinkiodid er et letopløseligt salt, der ved stuetemperatur kan opløses 450 g pr. 100 mL vand. Det kan blive fremstillet direkte mellem reaktion mellem zink og iod refluxet i æter.[1] eller ved at reagere zink med iod i vandig opløsning:[2]
- Zn + I2→ ZnI2
Ved 1150 °C dekomponerer zinkiodid til zink og iod.
I vandig opløsning er følgende blevet observeret, oktahedral Zn(H2O)62+, [ZnI(H2O)5]+ og tetrahedral ZnI2(H2O)2, ZnI3(H2O)− og ZnI42−.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Eagleson, M. (1994). Concise Encyclopedia Chemistry. Walter de Gruyter. ISBN 3-11-011451-8.
- ^ DeMeo, S. (1995). "Synthesis and Decomposition of Zinc Iodide: Model Reactions for Investigating Chemical Change in the Introductory Laboratory". Journal of Chemical Education. 72 (9): 836. doi:10.1021/ed072p836.
- ^ Wakita, H.; Johansson, G.; Sandström, M.; Goggin, P. L.; Ohtaki, H. (1991). "Structure determination of zinc iodide complexes formed in aqueous solution". Journal of Solution Chemistry. 20 (7): 643-668. doi:10.1007/BF00650714.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |