Zinkklorid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Zinkklorid
Molmasse 136,315 g/mol
Opløselighed 4320
Smeltepunkt 293 °C
Kogepunkt 732 °C
SMILES [Zn+2].[Cl-].[Cl-]
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Zinkklorid er et salt af zink og klor med formlen ZnCl2.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Zinkklorid er hygroskopisk og optræder i fire forskellige krystalstrukturer. Hvis smeltet zinkklorid nedkøles hurtigt, er det amorft. Det har et for salte ret lavt smeltepunkt og er letopløseligt i vand. Det danner fire hydrater: 1, 1½, 2½, 3 og 4.

Når ammoniak ledes gennem en opløsning af zinkklorid, dannes forbindelsen Zn(NH3)2Cl2 (zinkammoniumklorid). Det er et salt, hvor Zn(NH3)22+ er kation og Cl er anion.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Zinkklorid fremstilles industrielt ved at behandle zinkblende med saltsyre.

Da zinkblende også indeholder jernsulfid (FeS), som omdannes til jernklorid, så skal opløsningen renses for jern. Det gøres ved at oksidere jern(II)klorid til jern(III)klorid ved hjælp af klorgas. Jern(III)klorid oksideres derpå af vandet til jern(III)oksid, som udfældes med saltsyre.

Til laboratoriebrug er det enklere at fremstille zinkklorid direkte fra metallisk zink og saltsyre.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]