Inkarnation
"Inkarneret" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Inkarneret, se Inkarneret (flertydig).
Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.[1] Udtrykket bruges også i forbindelse med reinkarnationstanken om et enkelt liv i rækken af mange liv.
Kristendom[redigér | rediger kildetekst]
I Det Ny Testamente betyder inkarnation, at Gud blev menneske i Jesus, som det fremgår af Johannesevangeliet, Filipperbrevet og Galaterbrevet:
- - Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.[2]
- - ... men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ...[3]
- - Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, ...[4]
De Polske Brødre så i det 17. århundrede inkarnationen af ordet som en inkarnation af Guds plan i en efterkommer af Abraham og ikke som en inkarnation af en person, som eksisterede i himlen før hans fødsel.[5]
Reinkarnation[redigér | rediger kildetekst]
I forbindelse med forestillingen om reinkarnation betyder inkarnation simpelthen "liv". Forestillingen om reinkarnation indebærer, at alle mennesker (mere præcist: alle sjæle) lever mange liv på jorden. Efter afslutningen af et liv - en inkarnation - lever sjælen videre på et åndeligt plan. Efter et vist tidsrum "inkarnerer" den igen i et legeme (et foster), hvorefter en ny inkarnation påbegyndes.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kristendom
- Kenosis, udtømmelse: hvorvidt Jesus gav afkald på sin guddomsmagt ved inkarnationen, jævnfør citatet ovenfor fra Filipperbrevet
- Tonaturlære: læren om Jesu to naturer, det vil sige sand Gud og sandt menneske fastlægges ved den fjerde økumeniske synode i 451 i Kalkedon/Chalcedon i Lilleasien, hvorved de to retninger herunder bliver til afvigelser, kætteri:
- Doketisme: Jesus var kun et guddommeligt væsen, hans menneskelighed var kun tilsyneladende.
- Ebjonitisme: Jesus var blot et almindeligt menneske
- Dialektisk teologi betoner en skelnen mellem den historiske Jesus og den opstandne Kristus
Hinduisme
- Avatar. I hinduismen er guderne udtryk for det samme guddommelige princip, brahman, og kan inkarnere sig i adskillige skikkelser, avatarer.
Buddhisme
- I Buddhismen hænger inkarnation sammen med læren om karma og tanken om sjælevandring, reinkarnation.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Gyldendals Religionsleksikon.
- ^ Johannesevangeliet, kap. 1, v. 14
- ^ Paulus' Brev til Filipperne, kap. 2, v. 7
- ^ Paulus' Brev til Galaterne, kap. 4, v. 4
- ^ Martin Mulsow, Jan Rohls Socinianism and Arminianism, s. 56 (engelsk)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Stefánsson, Finn (Red.) (1998). Gyldendals religionsleksikon : religion, livsanskuelse. 3. udgave. København: Gyldendal. DK5=20. ISBN 87-00-32564-3
- Birthe Bavnbæk: (2012). Det tilslørede køn - den som bærer vandet. Kvinderne og apostelrollen. Forlag bbart. ISBN 978-87-994045-2-0
- Bibelen online.
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |