Økonomisk krise i 2008-2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Finanskrisen 2007-2008.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

Denne artikel handler om de primære økonomiske konsekvenser af den globale finanskrise 2007-2012. For begivenheder på aktie- og finansmarkedet, se Finanskrisen 2007-2010.

Verdenskort i 2009 over de forskellige økonomiers vækstrate – lande i brunt er i recession.

De økonomiske problemer på verdensplan blev til den økonomiske krise i 2008. Flere vigtige indikatorer har peget på, at den økonomiske afmatning i verden er blevet til en egentlig krise. Disse indikatorer er bl.a. høje oliepriser, som førte til både høje fødevarepriser (på grund af en afhængighed af fødevareproduktionen på råolie, samt at bruge fødevarer vegetabilske produkter; ethanol og biodiesel, som et alternativ til råolie) og den globale inflation, en betydelig kreditkrise førte til, at flere store og veletablerede investeringsbanker samt kommercielle banker i forskellige lande rundt om i verden gik konkurs; øget arbejdsløshed, og risikoen for en global recession.

Den internationale finanskrise kan spores tilbage til de amerikanske subprime-lån. Subprime-lån var særlige højrisiko lån, der blev udstedt til folk med lav indkomst og dårlig eller ingen kreditværdighed.[1] Den 15. september 2008, datoen for Lehman Brothers' indgivelse af konkursbegæring, regnes som den faktiske dato for finanskrisens begyndelse.[2]

På trods af, at recessionen efterhånden er overstået i de fleste lande, præger bankkrak, høj arbejdsløshed, konkurser og tvangsauktioner hverdagen for folk over hele kloden. Den krise, der ifølge flere eksperter er den værste krise siden den store depression i 1930’erne, vil ikke rigtigt slippe sit tag i verdensøkonomien. Samtidig truer den aktuelle gældskrise i Europa og Grækenlands mulige statsbankerot den europæiske økonomi og euroens overlevelse.[3]

Globale tendenser[redigér | redigér wikikode]

Råvarepriser[redigér | redigér wikikode]

Det første årti af 2000'erne oplevede et boom på råvaremarkedet, hvor priserne på råvarer steg igen efter de store fald i priserne i 1980-2000. Men i 2008 vendte udviklingen da priserne på mange råvarer, især olie og fødevarer, steg til en så højt niveau, at det forårsagede egentlig økonomisk krise med truende stagflation og en tilbagegang for globaliseringen. I januar 2008 oversteg olieprisen $ 100 pr. tønde for første gang, og i juli nåede olieprisen så højt som $ 147 pr. tønde selvom priserne faldt kort tid efter. Kriserne for fødevarer og brændstof blev begge drøftet på det 34. G8-topmøde i juli.

Svovlsyre (et vigtig kemisk produkt, der anvendes i processer, såsom forarbejdning af stål, kobberproduktion og produktionen af bioethanol) steg til en 6-dobling i pris i løbet af mindre end 1 år, mens producenter af natriumhydroxid har påberåbt sig force majeure på grund af bl.a. oversvømmelser og tilsvarende stejle prisstigninger. I anden halvdel af 2008, faldt priserne på de fleste råvarer drastisk på grund af forventninger om global recession og dermed faldende efterspørgsel.

Handel[redigér | redigér wikikode]

I midten af oktober 2008 faldt Baltic Dry Index (BDI), et mål for shippingvolumen, med 50 % på en uge, fordi kreditkrisen havde gjort det vanskeligt for eksportører at få remburser.

Inflation[redigér | redigér wikikode]

I februar 2008 rapporterede Reuters, at den globale inflation var på historiske niveauer, og at den indelandske inflation var på det højeste niveau i 10-20 år for mange lande. "Overskud af penge over hele verden, pengepolitiske lempelser fra centralbankerne til tæmme den finansielle krise, vækstbølge understøttet af ekspansiv pengepolitik i Asien, spekulation i råvarer, landbrugs-fiasko, stigende udgifter til import fra Kina og stigende efterspørgsel af fødevarer og råvarer i de hurtigt voksende nye markeder," har været nævnt som mulige årsager til inflation.[4]

I midten af 2008 viste IMF's data, at inflationen var højest i de olieeksporterende lande, hovedsageligt på grund af mangelende pengepolitiske operationer, der kan opveje væksten i udenlandsk valuta, og opretholde et lands pengepolitiske mål. Men inflationen var også stigende i lande, der er klassificeret af IMF som "ikke-olieeksporterende, mindst udviklede lande" (LDC-lande) og "Udvikling af Asien", på grund af de stigende fødevare- og oliepriser. Inflationen var også stigende i de udviklede lande, men forblev lavt i forhold til udviklingslandene.

Arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Den Internationale Arbejdsorganisation forudsagde at mindst 20 millioner arbejdspladser ville være gået tabt ved udgangen af 2009 på grund af krisen – primært i "byggeri, ejendomshandel, finansielle tjenesteydelser, og autosektoren".

Volatilitet kommer tilbage[redigér | redigér wikikode]

Det blev for en tid troet, at de større økonomier i det 21. århundrede havde bevirket, at der ville komme en periode med faldende volatilitet (nogle gange kaldet The Great Moderation), fordi mange økonomiske variabler syntes at have opnået relativ stabilitet. Tilbageslaget for råvaremarkedet, børsmarkedet, og valutavolatilitet betragtes som tegn på, at tankegangen bag denne antagelse var misforstået og byggede på falske antagelser.

Nordamerika[redigér | redigér wikikode]

USA[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Subprime-lån

USA oplevede i 2008 en "korrektion" (en boble der sprang) på boligmarkedet, en krise med subprime-lån og en faldende dollarværdi. I februar gik 63.000 arbejdspladser tabt, hvilket var det største fald i 5 år. I september forsvandt 159.000 arbejdspladser, hvilket bragte det månedlige gennemsnit på 84.000 pr måned fra januar til september 2008. Den 3. oktober 2008 blev der lanceret en redningspakke for det amerikanske finansmarked. Planen har en værdi af 700 mia. dollar.

Canada[redigér | redigér wikikode]

I maj 2008 blev Canadas BNP rapporteret til at være faldet 0,1 procent på grund af nedgang i minedrift, olie-og gasindustrien med 1,2 procent og fald i bilproduktion med 3,6 procent. Byggeproduktion i Canada faldt 0,4 procent, forsyningsvirksomheder 1,3 procent, og landbrugsproduktionen var 0,9 procent mindre. I første kvartal af 2008 var Canadas økonomi faldet med 0,3 procent og Bank of Canada sagde at væksten i andet kvartal sandsynligvis vil være mindre end 0,8 procent. Canada reviderede senere BNP for første kvartal, og det viste en nedgang på 0,8 % og andet kvartal var BNP alene steget 0,3 %.

Europa[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Danmark oplevede kraftige fald på boligmarkedet og flere bankkrak og konkurser. Eftersom Nationalbanken har set sig nødsaget til at hæve renten for at forsvare kronens faste kurs, har dette fået nogle til at diskutere fordele og ulemper ved henholdvis en tilslutning til Euroen eller en opgivelse af fastkurspolitikken.

Et flertal i Folketinget stod bag en akut redningspakke for banksektoren i oktober, og en ny pakke på op til 100 mia. kr. – som især tager sigte på at stille kapital til rådighed for bankerne til videre udlåning til virksomhederne – blev vedtaget efter nytår.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]