Finanspolitik

Finanspolitik kan defineres som midler til styring af samfundets efterspørgsel. Finanspolitikken er den del af den den økonomiske politik, der har til formål at ændre på de offentlige budgetter, for derved at påvirke udbud- og efterspørgselsforhold i samfundet. Finanspolitik føres ofte med henblik på at afhjælpe problemer med arbejdsløshed eller inflation. Der findes to hovedtyper af finanspolitiske virkemidler: ekspansiv finanspolitik og kontraktiv finanspolitik også kaldet lempelig og stram finanspolitik.

Ekspansiv finanspolitik

En ekspansiv/lempelig finanspolitik er karakteriseret ved, at finansloven opererer med et underskud på statsbudgettet. Gennem dette underskud sættes der flere penge i omløb i samfundet, hvorved beslutningstagerne stimulerer økonomien (får gang i hjulene). Den øgede økonomiske aktivitet vil gennem multiplikatoreffekten skabe øget efterspørgsel, som fører til øget beskæftigelse. Der er dog to forbehold for denne virkning:

• 1)Den marginale forbrugskvote er konstant, dvs. indkomstens fordeling på forbrug og opsparing er uforandret.

Hvis borgerne i stedet vælger at spare mere op i stedet for at forbruge mere, er effekten på beskæftigelsen mindre.

• 2) Den marginale importkvote er konstant, dvs. indkomstens fordeling på dansk producerede og udenlandsk producerede varer er konstant.

Hvis den øgede forbrugsmulighed i stedet fører til en øget import, vil virkningen på beskæftigelsen være gunstig for de lande, der eksporter varerne til Danmark.

På længere sigt vil en ekspansiv finanspolitik øge statens gæld. Derfor vil kursen på statsobligationer falde med rentestigninger som en uundgåelig konsekvens. Hvis gælden placeres hos udenlandske investorer i statsobligationer, medfører det et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Hvis indenlandske investorer opkøber statsobligationerne vil det medføre færre private investeringer, f.eks. på aktiemarkedet. I begge situationer vil et permanent underskud på statsbudgettet indebære en faldende beskæftigelse. Der er dog mange andre faktorer, der påvirker virkningen af en ekspansiv finanspolitik.

Kontraktiv finanspolitik

En kontraktiv/stram finanspolitik er karakteriseret ved, at finansloven planlægges med et overskud på statsbudgettet. Gennem dette overskud trækkes der penge ud af samfundet, hvorved beslutningstagerne bremser den økonomiske vækst. Hensigten hermed er især at undgå den inflation, som ofte er følgen af en ekspansiv finanspolitik. Hvis borgerne vælger at bruge af deres opsparing i stedet for at begrænse deres forbrug, er den kontraktive virkning mindre, end hvis de sparer på forbrugsgoderne. En permanent situation med overskud på statsbudgettet vil begrænse både forbruget og investeringerne med øget ledighed som følge.

Neutral finanspolitik

I teorien er det muligt at føre en neutral finanspolitik; men den såkaldte automatiske finansreaktion betyder, at det er nødvendigt at stramme budgetterne for at opnå en neutral effekt. Det skyldes, at de offentlig ansattes overenskomster og prisstigninger på de varer, som det offentlige forbruger, i sig selv har en ekspansiv virkning på ca. 2 % pr. år under normale konjunkturforhold. I stater med en stor offentlig sektor, som f.eks. de skandinaviske lande, er det under alle omstændigheder nødvendigt for beslutningstagerne at justere finanspolitikken løbende.

Teorier om finanspolitikkens virkning

Brugen af finanspolitik forsvares af keynesiansk teori som et vigtigt og effektivt middel til at styre økonomien, således at store konjunkturbevægelser undgås. I perioder med tendens til stigende ledighed pumper staten penge ud i den private sektor, men opsuger dem, når ledigheden er lav og inflationen er stigende. Denne teori udbygges af Phillipskurven.En del keynesianere anerkender crowding-in og crowding-out- mekanismerne, men hævder, at de kan neutraliseres ved hjælp af aktiv pengepolitik. Pengepolitik skal dog primært anvendes for at modvirke ”crowding in/out” mekanismerne, idet pengepolitikken virker gennem mange led og derfor er svag som selvstændigt middel. I de lande i Europa, som er med i Euroen, er pengepolitikken styret af centralbanken, og de øvrige EU – lande er mere eller mindre tvungne til at følge Euroen, f.eks. følger Danmark gennem en fastkursaftale Euroen meget tæt. I disse lande er pengepolitikken ikke et muligt økonomisk politisk instrument.

En overdreven aktiv brug af finanspolitikkens virkemidler kritiseres af monetaristisk teori. Ifølge monetaristisk teori virker finanspolitik kun på kort sigt. Via finanspolitik kan markedsbalancen brydes, hvilket på kort sigt kan ændre produktionen. Problemet er, at der eksisterer inflationære crowding-in og crowding-out-mekanismer, der som konsekvens af hhv. kontraktiv og ekspansiv finanspolitik ændrer renten. Konsekvensen af dette er, at investeringerne hhv. forhøjes og nedsættes, priserne hhv. presses ned og op, og eksporten hhv. forbedres og forringes på grund af den følgende hhv. forbedrede og forværrede konkurrenceevne. Ændringen i væksten vil hhv. øge og reducere efterspørgslen på arbejdskraft, således at den førte finanspolitik på langt sigt vil have den modsatte effekt af det tilsigtede. Da styrken af crowding in/out mekanismerne kan være svære at forudsige, argumenterer monetaristisk teori for, at der ikke bør føres finanspolitik, medmindre den forbedrer markedsmekanismerne. Udsving i økonomien er et grundvilkår, og politikerne skal derfor kun gribe ind, hvis der er uligevægtsforårsaget inflation. Midlet er at reducere pengemængden gennem pengepolitik, hvilket jævnfør kvantitetsteorien effektivt fører til lavere priser, altså ophør af inflation. Pengemængden skal følge økonomiens vækst således, at der holdes et konstant prisniveau samt lavt prisstigningsniveau.

Litteratur

• Clemmesen, Kåre; Henriksen, Per (2007), Økonomi-principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, ISBN 978-87-7970-053-6 
• Pedersen, Ove K. (2011), Konkurrencestaten, København: Hans Reitzel, ISBN 978-87-412-5156-1 
• Alhøj, Erik; Otkjær, Tage (1994), Samfundsøkonomi- Dansk økonomi iinternational sammenhæng, Viborg: Columbus, ISBN 87-89-519-268 

Referencer

• www.nationalbanken.dk – Virkning af finanspolitik under krisen
• borsen.dk – Vismænd: Uholdbar finanspolitik
• CEPOS: Markant vækst i den offentlige sektor i 2009 – ekstra 12. mia. og 15.000 ansatte
• Svend Erik Hougaard Jensen & Christian Motzfeldt : (1994)Offentlig gæld og budgetunderskud i Danmark – er finanspolitikken holdbar? , Politica