Almindelig kjove
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig kjove
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Almindelig kjove Stercorarius parasiticus i Kjover-familien. Navnet kjove kommer af det færøske "kjógvi". Den har ynglet på Læsø i løbet af det 19. århundrede. I nutiden passerer den Danmark forår og efterår på vej til og fra vinteropholdsstederne i Vestafrika og Sydamerika,
Den har en længde på ca. 44-49 centimeter (inklusive de forlængede halefjer og den har et vingspænd på 110-125 centimeter. Den mørke almindelige kjove har mørkebrun fjerdragt på både ryg og bug, mens lyse almindelige kjove er næsten hvid på bryst og bug. Dens ryg, hoved og vinger er mørkebrune. Alle variationer har mørk overside og hvide vingefelter. Det er ofte vanskeligt at henføre en bestemt fugl til en af de to former. Man kan derfor regne med tre farvefaser – mørk fase, lys fase og en mellemfase. De mørke fugle udgør foreksempel størstedelen af bestanden på Færøerne, kommer man længere mod deres nordlige udbredelsesområde bliver den lyse fase hyppigere.
Indholdsfortegnelse |
Yngletiden [redigér]
Den foretrækker at yngle i fugtige lave områder som eng og mose. Kolonierne kan variere i størrelse men kan ofte være op til 300 par. Rederne lægges med 10-20 meters mellemrum og de er ligesom storkjovene terrioriehævdende, men hvert par har kun et mindre område. I Maj-juni lægges æggene. Reden består af en flad skål foret med tørt græs. Der lægges som regel 2 æg, som er mørke med brun bundfarve og med mørke næsten sorte pletter. Efter 3-4 uger klækkes æggene og ungerne har i begyndelsen en beigefarvet dundragt, som hurtigt afløses af en rødlig brun fjerdragt. Deres farver harmonerer godt sammen med omgivelserne, og det kan være vanskeligt at finden dem i den tætte vegation. Hvis man nærmer sig kolonien dykker kjoverne med skrig mod forstyrreren. Desuden hvis man er i nærheden af æg eller unger kan de voksne fugle for at få forstyrreren væk fra ungerne spille syg. Efter 4-5 uger er ungerne flyvefærdige.
Føde [redigér]
Almindelig kjove har en interessant fødebiologi, idet de ofte parvis forfølger andre fugle som f.eks ride, havterne og lunde, hvorved de får dem til at slippe byttet. I ynglesæsonen tager indlandsfuglene fugleæg og –unger, mindre pattedyr samt insekter og bær, mens den i vinterkvarteret også kan tage fiskeriaffald
Forekomst [redigér]
Den almindelige kjove yngler på den arktiske tundra og langs kysterne rundt om Ishavet I Europa yngler den på Island, Færøerne, Storbritanien, Norge, Sverige og og Finland. De største bestande findes i nærheden af kolonier af lunder og havterner, hvor de har gode muligheder for at finde (røve) føde. De opholder sig i nærheden i mindre kolonier, hvor de kan samarbejde om at forsvare rederne.
Mange af de yngre ikke ynglende fugle forbliver i sydligere farvande eller besøger kun ynglepladserne kortvarigt i de første somre.
Eksterne kilder/henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Almindelig kjove
