Arnold Geulincx

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arnold (eller Arnould) Geulincx (eller Geulinx, Geulines, Geulings, Geulinck) (1624 i Antwerpen1669 i Leyden) var en nederlandsk filosof.

Geulincx studerede i Louvain og blev professor der, men fortrængtes 16558, bl.a. fordi han var tilhænger af Descartes; drog til Leyden, skiftede trosbekendelse (fra katolsk til calvinistisk), men også her mødte han modstand på grund af sin filosofiske stilling; kort før pesten bortrev ham, opnåede han et ekstraordinært professorat.

Visse sansekvaliteter, farve, smag, lugt etc. hører i dagliglivets og det aristotelesk-skolastiske verdensbillede tingene til, men spiller ingen Rolle i Naturvidenskabernes Verdensbillede. Dette Sagforhold kan tage sig ud, som om det var en Følge af en Kritik, der viser, at disse Kvaliteter hører Subjektet til, fordi de fremkommer ved vore Sansers Virksomhed. G. udformede en tilsvarende Kritik af vor Forstand, der førte til Forkastelse af alle den aristotele-ske og middelalderlige Tænknings Begreber som væsentlig værende Udtryk for vor sammenfattende Virken. Konsekvent burde Tankegangen have ramt ethvert Forsøg paa Naturvidenskab samt saavel Descartes' Verdensopfattelse som ethvert Forsøg paa Erkendelse af Tingene i sig selv. Men G.s Tænkning bevægede sig inden for Descartes' Verdensbillede, og her traf han paa en Vanskelighed, som han forsøgte løst paa en Maade, der præger hans Filosofi. Descartes' skarpe Adskillelse mellem Sjæl og Legeme gjorde formentlig en Aarsagsforbindelse mellem disse to Omraader uforstaaelig og derfor uantagelig. G. tænkte sig nu, at den tilsyneladende Forbindelse mellem det, der sker i Legemernes Verden og i Bevidsthedens Verden, fremkom ved, at Gud paa Foranledning af det> der sker i den ene Verden, lader noget tilsvarende ske i den anden Verden. Gud, men ikke min Viljesbeslutning, er Aarsagen til, at min Arm bevæger sig. Viljesbeslutningen er kun Lejlighedsaarsag (causa occasionales), ikke bevirkende Aarsag (causa efficiens), derfor benævnes Opfattelsen O c c a s i o n a 1 i s m e. G. har saavel tænkt sig, at Gud i hvert enkelt Tilfælde greb ind, som at de to Verdener paa Forhaand var indrettede saaledes, at Begivenhederne inden for hver af dem forl'øb saaledes* at den tilsyneladende Forbindelse fremkom. Her benyttede han et Billede med to Ure, der uden at være indbyrdes forbundne paa Forhaand var saaledes indrettede, at de gik ens. Dette Billede, der er blevet berømt, findes, allerede hos Cordemoy (1620—84), der som Clan-berg (1622—65) og Louis de la Forge havde været inde paa en occasionalistisk Tankegang, der ogsaa findes hos Malebranche (1638—1715). Denne Tankegang, der ikke har videnskabelig Værdi, har været vigtig som Forberedelse til en alm. Drøftelse af Aarsagsforholdet; bag Tankegangen ligger en Trang til mystisk at at finde Hvile i Forestillingen om den absolutte Guddom, hos hvem al Aktivitet koncentreres. G.s Etik, som man har betegnet som den gennemførte Resignations Etik, fremviser stoisk Indflydelse, men sit Særpræg faar den ved den occasionalistiske Hovedtanke. Den højeste Visdom bestaar i at gøre sig klart, at. man er ganske magtesløs. Den falske Tro paa Sammenhæng mellem Viljesbeslutning og ydre Handling, der beror paa Selvovervurdering, skal bortryddes. Ydmyghed er den højeste Dyd. Da vore Handlinger slet ikke staar i vor Magt, kan vor Moralitet kun vise sig i Hensigten, og derfor bliver G.s Etik en Sindelagsetik, hvor der i Vurderingen ganske ses bort fra alle Følger.

Bl. hans Skr kan Quaestiones quodlibitica (1653) og Ethica (1665, i fuldstændigere Udgave 1675) nævnes. En Rk. Manuskripter er bleven udgivet efter hans Død. Hans Opera philoso-phica er udgivet af Land (3 Bd, Haag 1891—93). (Litt.: J.P.N. Land, »A. G. und seine Philosophie« iHaag 1895]).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.