Alter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler et bord. Opslagsordet har også anden betydning, se Alter (månekrater).
Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt.
Altertavlen i Odder Kirke fra 1645 er et udskåret senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding

Et alter er et bord, der indgår i religiøse ritualer. Ordet alter kommer af latin: altus, der betegner noget, der er hævet over omgivelserne.

Til altre hører forskelligt udstyr, som altertavlen, der hænger over alterbordet. I almindelig sprogbrug er alter bord og tavle under ét.

Alteret er i alle religioner det sted, hvor der ofres til guden eller guderne. Som kultsted er alteret i nogle religioner så helligt at almindelige dødelige ikke må se det, hvad der er begrundelsen for de ortodokse kirkers ikonostaser.

I kristne kirker står alteret i koret. Betegnelsen alterbord er det bord foran en kirkes altertavle, hvorfra nadveren forvaltes. I de ældre danske kirker er altertavlen placeret oven på alterbordet, mens alterbordet i flere moderne kirker er fritstående.

Alterets historie[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen brugte de kristne ikke alter [Kilde mangler], da de ikke ofrer til Gud. Gud er ifølge kristendommen ofret, da Kristus blev ofret til Gud ved korsfæstelsen. Til gengæld brugte de tidligste kristne ved gudstjenester (se urkristendom) et almindeligt bord, hvor menigheden holdt nadver. Det blev kaldt Herrens bord. Når de kristne holdt nadver i katakomberne, satte de helst Herrens bord over en martyrgrav, for at gøre nadveren mere hellig.

I 300-tallet blev kristendommen statsanerkendt, og de kristne begyndte at bygge kirker. Her blev Herrens bord en selvfølgelig del af udstyret. Til erstatning for martyrgraven lå de jordiske rester af en martyr – en såkaldt relikvie – i en kiste under bordet. Kisten blev skjult med et forhæng om bordet eller med brædder mellem bordets ben. Derved blev bordet en sarkofag og begyndte at ligne et alter. I takt med at der blev bygget tusindvis af kirker, blev martyrernes jordiske rester delt ud mellem kirkerne, så nogle kirker fik en hovedskal, nogle en tå, nogle martyrens tøj osv. Det blev på kirkemøder bestemt, at alteret skulle bygges af sten. I dækstenen – alterets bordflade, der nu blev udgjort af en hel sten – huggedes et lille firkantet hul, den såkaldte helgengrav (sepulchrum). Heri lagde man relikvien og lukkede hulet med en ny sten.

På samme tid opstod den opfattelse, at brød og vin under nadveren blev til Jesu legeme og blod, som præsten så ofrede til Gud (det såkaldte messeoffer), og derved blev sarkofagen et egentligt alter. Alteret blev med tiden mere og mere udsmykket. I romansk tid kom guldaltre. I den gotiske periode satte man skabstavler – også kaldet altertavler – oven på alteret. Almindelig var det såkaldte triptykon, en tredelt tavle, hvis to yderfløje kunne lukkes foran den midterste. Skabet var lukket, undtagen ved højtiderne, hvor det blev åbnet.

Det blev i middelalderen almindeligt, at større kirker foruden hovedalteret havde et antal sidealtre, så at flere præster kunne læse messe samtidigt.

Reformationen forkastede læren om messeofferet, og alle altre forsvandt i de reformerte (calvinske) kirker. Den lutherske reformation gik mindre radikalt til værks: den bibelholdt et alter i hver kirke, medens sidealtrene blev fjernet.

Mange altertavler blev brændt. En generation senere blev altertavler igen indført. I barokken (1550 – 1750) kom prædikestol og alter i et, prædikestolsaltre, men ideen fængede ikke.

I nyere tid er altre igen ved at nærme sig den enkelhed, de havde i begyndelsen af kristendommen.

Oprindelig forrettede præsten altertjenesten stående foran alteret – som i den danske folkekirke. I den romersk-katolske kirke ændredes dette ved en beslutning på Det andet Vatikankoncil, og præsten skal stå bag det fritstående alter, vendt mod menigheden.

Alterudstyr[redigér | redigér wikikode]

Alterkalk[redigér | redigér wikikode]

Alterkalk er betegnelsen for det store vinbæger, der bruges ved nadver under den kristne gudstjeneste.

Alterstage[redigér | redigér wikikode]

På alteret står to lysestager, alterstager. I den romanske periode var det granitlamper – kraftige stenklodser med huller. I hullerne var der olie med væger, som lyste. Under den gotiske periode fremkom egentlige lysestager, og de danner med stilistiske variationer grundformen for de lysetager, der bruges i nutidens gudstjeneste. Der er to lysestager på alteret. Den til venstre symboliser Det gamle Testamente den højre Det nye Testamente.

Altersølv[redigér | redigér wikikode]

Altersølv er alterkalken og disken, der bruges ved altergang.

Altertavle[redigér | redigér wikikode]

Alter og altertavle udformet som et triptykon i Rigshospitalets Kirke.

Altertavle betegner den udsmykkede overbygning til et alterbord. I Danmark kendt siden Middelalderen. Carl Bloch har præget de danske kirker med sine altertavler eller andres kopier af hans billeder.[1]

Altervæg[redigér | redigér wikikode]

H.C. Andersen omtaler i sin rejsebog En Digters Bazar (1842) i del 3 ("Grækenland") kapitel 8, "den efter de græske Kirkers Brug opførte Altervæg, der har tre Gjennemgange og fra øverst til nederst er bemalet med hellige Billeder".

Hvad Andersen beskriver er imidlertid den væg, ikonostas eller billedvæg, som i ortodokse (østlige) kirker skjuler alteret for menigheden. Ordbog over det danske sprog har Altervæg i sit Supplement: "væg som danner baggrund for et alter".


Disk[redigér | redigér wikikode]

Disk er betegnelsen for den lille tallerken, der bruges til oblaterne, alterbrødet.

Parament[redigér | redigér wikikode]

Til altergangen hører paramenterne, de kirkelige tekstiler: præstens klædning, antependium og alterdug. Præsten bærer en messehagel over en hvid messeskjorte. Den ældste form for messehagel bestod af et stort rundt klæde med hul i midten til hovedet. Senere blev siderne skåret op, og i dag består messehagelen kun af et forstykke og bagstykke, der er forbundet over skuldrene. Messehageler findes i forskellige liturgiske farver og bæres afhængig af lejlighed.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]