Bæredygtighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En nyoprettet tankstation i Alabama, hvor man kan få etanol og biodiesel.

Bæredygtighed er et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget. I princippet kan man forestille sig, at jæger- og samlerkulturer kan udnytte naturen med 100% bæredygtighed. I den modsatte ende af skalaen findes teknologier og kulturer, som nedslider naturen i en grad, så de hele tiden må flytte for at finde nye ressourcer. Som eksempler kan man nævne guldudvinding (ved hjælp af flussyre) eller masseturisme.

Bæredygtighed er også en økonomisk, social, etisk og økologisk synsvinkel, der er ret kontroversiel. Ifølge den er det hensigten at strukturere civilisation og menneskelig aktivitet på en måde, så man på den ene side kan efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden, mens man på den anden side bevarer biodiversitet og de naturlige økosystemer. Planlægning og handling skal have som mål at fastholde disse idealer ind i al fremtid. Bæredygtighed berører derfor alle niveauer fra det lokale kvarter til kloden i sin helhed.

Definition[redigér | redigér wikikode]

Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Det svarer meget godt til irokeserføderationens filosofi, der pålægger høvdinge, at de altid skal overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led.

Det oprindelige udtryk var "bæredygtig udvikling", et begreb som blev anvendt af Agenda 21-programmet under FN. Nogle protesterer nu mod udtrykket som paraplybegreb, fordi det antyder fortsat udvikling, og de kræver, at det kun bruges om udviklingsprojekter. ”Bæredygtighed” er derfor det anvendte paraplybegreb om menneskelig aktivitet i bred forstand.

Inden for økonomi er bæredygtig vækst små forøgelser i realindkomsten (justeret for ændringer i inflationsraten), som kan fastholdes over lange tidsrum.

Begreber og emner[redigér | redigér wikikode]

Det moderne begreb "økologisk bæredygtighed" kom i brug efter 2. verdenskrig, da et utopisk syn på teknologien som drivkraft for økonomien gav efter for den opfattelse, at miljøkvalitet er tæt forbundet med økonomisk udvikling. Interessen for dette emne voksede brat som følge af miljøbevægelserne i 1960'erne. Det var også på det tidspunkt, at der blev udgivet bøger som Silent Spring af Rachel Carson[1] og Population Bomb af Paul Ehrlich[2].

Der er to forbundne tankesæt, som drejer sig om økologisk bæredygtighed. Romklubben, som er en gruppe af europæiske økonomer og naturvidenskabsfolk, blev grundlagt i 1968, og i 1972 udgav de Limits to Growth, seneste opdatering 2004 ved Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows og Jorgen Randers.[3]. Selv om mange afviste bogen, forudsagde den alvorlige konsekvenser, fordi ressourcerne var ved at være opbrugte, og den foreslog som en mulighed, at man skulle opgive økonomiske udvikling. Worldwatch Institute var blandt de grupper, som gik ind for den grundlæggende forudsætning, at økonomien voksede for hurtigt, og at ressourcerne var ved at være knappe. En række andre grupper var mindre indstillede på befolkningsbegrænsning og opbremsning af økonomien og søgte i stedet at styre udviklingen ved hjælp af miljøstandarder og lovindgreb.

Et af de helt afgørende problemer for bæredygtighed er overbefolkning. Flere undersøgelser antyder, at den nuværende befolkning på over 7 milliarder allerede er for stor til, at man kan fastholde en bæredygtig udvikling. En række organisationer arbejder for at nedsætte tempoet i befolkningstilvæksten, men mange frygter, at det allerede er for sent.

Kritikerne frygter, at forsøgene på at begrænse befolkningstilvæksten kan føre til overtrædelse af menneskerettighederne i form af tvungen sterilisation og udsættelse af uønskede børn. Nogle menneskerettighedsforkæmpere henviser til, at dette allerede sker i Kina som en følge af målsætningen om ét barn pr. familie.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, (FAO) kom med følgende iagttagelser, da man blev pålagt ansvaret for at rapportere om fremskridt ved iværksættelse af fire kapitler i Agenda 21 (jord, skove, bjerge og bæredygtigt landbrug forbundet med udvikling af landområder):

"Bæredygtighed berører et af de mest grundlæggende spørgsmål i forbindelse med teknisk samarbejde: Bliver det slutbrugerne, som vedligeholder og udbygger de goder og resultater, som opnås gennem projektet, og vil det blive baseret på deres eget engagement og deres egne ressourcer, også når den fremmede hjælp ophører? Spørgsmålet rummer hentydninger til problemer for de målgrupper, der er udvalgt efter deres evne til at vedligeholde resultaterne, angående accept og brug af projektets resultater. Desuden antydes det væsentlige i, at det institutionelle og politiske miljø gør dette muligt for slutbrugerne."

Forskellige slags bæredygtighed[redigér | redigér wikikode]

  • Institutionel bæredygtighed: dvs. kan den styrkede, institutionelle struktur fortsætte med at skaffe slutbrugerne resultater af det tekniske samarbejde? Resultaterne er f.eks. ikke bæredygtige, hvis planlæggerne ophører med at have kontakt til topledelsen, når det tekniske samarbejde er slut, eller hvis de ikke får tilstrækkelige midler til en effektiv indsats, efter at det tekniske samarbejde er slut.
  • Økonomisk og finansiel bæredygtighed: dvs. kan resultaterne af det tekniske samarbejde fortsætte med at give økonomisk overskud, efter at man har trukket den tekniske hjælp tilbage? Den gunstige virkning af nye afgrøder er f.eks. ikke bæredygtig, hvis hindringer for markedsføring af afgrøderne ikke bliver fjernet. Tilsvarende kan den økonomiske (i forhold til den finansielle) bæredygtighed være i fare, hvis slutbrugerne fortsætter med at være afhængige af kraftigt støttede aktiviteter og tilskud.
  • Miljømæssig bæredygtighed: dvs. giver det tekniske samarbejde resultater, som medfører en nedslidning af fysisk miljø eller velfærd for målgrupperne og deres samfund (hvad der indirekte kan bidrage til et fald i produktionen)?
  • Bæredygtigt design: dvs. at design og bæredygtighed tænkes sammen som grundlaget for de produkter, der kommer ud af designprocessen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Svend Erik Jørgensen, "Økosystemers grænser og bæredygtighed" i: Peder Agger (red.) Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv ISBN 87-601-8791-3
  1. Silent Spring af Rachel Carson, ny udgave 2002, ISBN 0-618-25305-X
  2. Population Bomb af Paul Ehrlich, seneste udgave 1997, ISBN 1-56849-587-0
  3. Limits to Growth, seneste opdatering 2004 ved Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows og Jorgen Randers, ISBN 1-931498-58-X

Se også[redigér | redigér wikikode]