Jæger og samler
Et jægere og samler samfund er et, hvis primære overlevelses aktivitet indebærer direkte samling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.
Afgrænsningen mellem jæger-samlere og andre samfund, der bygger mere på domesticering, er ikke klar, da mange moderne samfund kombinerer begge strategier for at opretholde deres befolkning.
De tidligste mennesker levede formentlig primært ved at samle frem for at jage. De tidlige mennesker i den nedre Palæolitisk periode boede i blandede naturtyper, der tillod dem at samle fisk og skaldyr, æg, nødder og frugter. I stedet for at dræbe store dyr, brugte de rester af allerede døde dyr.
Da menneskene ville mere, end artens tilpasning gjorde dem parate til, måtte det ske - som det beskrives - "i deres ansigts sved". Springet fra en fødevareindsamlende til en fødevareproducerende livsform (landbrugsrevolutionen) betød, at arbejdet blev nødvendigt. Drivkraften til at ændre livsstil fra noget, som ikke stiller de store krav, til noget, som kræver arbejde, var ønsket om at holde flere i live.
Det er så til gengæld tankevækkende, at der har eksisteret jæger- og samlerkulturer helt op til vores tid, at der med andre ord er hele folk, som har afstået fra at skabe plads til, at der kan leve flere på samme areal. Disse kulturer er ikke "primitive", som man mente for ikke så længe siden. De er - måske - endnu højere udviklede end de fødevareproducerende kulturer, som kun har eksisteret i ca. 10.000 år, og som muligvis bør betragtes som et eksperiment...
[redigér] Litteratur
- Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922
