Berberabe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Berberabe ?
Portrait of a father.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Primates (Primater)
Familie: Cercopithecidae
(Marekatte)
Slægt: Macaca (Makakaber)
Art: ''M. sylvanus''
Videnskabeligt artsnavn
''Macaca sylvanus''
(Linnaeus, 1758)

Berberaben (Macaca sylvanus) er en haleløs makakabe, den findes i skoveneAtlasbjergene i Algeriet og Marokko samt, med en lille population, i Gibraltar; det er usikkert hvorvidt de er blevet indført af mennesker dertil. Pga. denne forekomst omtales berberaben undertiden som gibraltaraben. Udover mennesket er det den eneste primatart der i dag lever vildt i Europa.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Hænder og fødder på en berberabe

Pelsen på denne abeart er typisk gulbrun eller grå med en lysere underside. De største eksemplarer bliver optil 75 cm høje og vejer indtil 13 kg. Hunner når normalt en størrelse der er mindre end hannernes. Ansigtet er farvet mørk-lyserød, mens halen er reduceret til et rudiment, og forlemmerne er længere end baglemmerne

Adfærd og leveområder[redigér | redigér wikikode]

Berberaber bebor skovområderne med fyr, eg og cedertræer i de nordafrikanske bjerge og kan findes i op til 2.100 meters højde. Derved er det den eneste makak-art der lever udenfor Asien. Det er et dagaktivt dyr som i løbet af dagen både opholder sig i træerne og på jorden. Det er et flokdyr som danner blandede grupper der består af mellem 10 og 30 hanner og hunner. Flokken ledes af en matriark og hierarkiet bestemmes ud fra slægtskabet til hende. I modsætning til de fleste arter primatarter deltager hannerne i yngelplejen, og de tilbringer meget tid med at lege og pleje dem; derved opbygges der stærke sociale bånd også mellem hannerne og deres afkom.

Hun med diende unge på Mediterranean Steps, Gibraltar.

Berberaber er primært planteædende og diæten består hovedsageligt af blade, rødder og frugt, men spiser indimellem også insekter. I dagtimerne patruljerer flokken deres territorium der kan strække sig over flere kvadratkilometer. Normalt lever den fredeligt ved siden af andre primatarter, og kan fx dele vandhuller med dem uden der opstår konflikter. Berberaber bevæger sig energisk rundt på alle fire lemmer, men kan rejse sig på bagbenene; fx for at undersøge omgivelser for farer.

Parringssæsonen løber fra november til marts, og efter en drægtighedsperiode på 147 til 192 dage føder hunnen typisk én unge; tvillinger er en sjældenhed. Aberne bliver kønsmodne efter 3 til 4 år og kan blive 20 år gamle eller ældre.

Status[redigér | redigér wikikode]

Berberabernes habitat i Atlasbjergene er truet af især træfældning; arten er derfor betegnet som sårbar på IUCN's Rødliste. Lokale bønder betragter også aberne som skadedyr og jages derfor. Derfor findes der i dag kun mellem 1.200 og 2.000 eksemplarer tilbage i naturen, hvor arten tidligere har været vidt udbredt over hele Nordafrika og måske Sydeuropa.

Population i Gibraltar[redigér | redigér wikikode]

Berberabe i Gibraltar

Den eneste vilde bestand af berberaber i Europa findes i Gibraltar, den udgøres af omkring 230 individder, men er i modsætning til den nordafrikanske bestand ikke truet. Dette skyldes primært den intensive vildtpleje Gibraltars myndigheder har iværksat.

Berberaben er en intregeret del af Gibraltars turistindustri.

Aberne regnes som Gibraltars vigtigste seværdighed, og den mest populære kaldes Queen's Gate og holder til ved The Apes' Den. Ved at tage op med svævebanen Cable Car Gibraltar kommer turisterne her ganske tæt på aberne, der med tiden er blevet vænnet til menneskelig kontakt; dog vil de reagere med bid, hvis de generes.[1] Den efterhånden ganske intensive interaktion med mennesker førte dog til at flokkene socialt brød sammen, da dyrene blev afhængige af menneskene. De begyndte at finde føde i byen og ødelagde dermed ofte genstande, køretøjer og tøj i deres jagt på mad. Derfor er det i dag forbudt at fodre aberne i Gibraltar.[2]

Myter[redigér | redigér wikikode]

En populær myte fortæller at så længe berberaberne findes på Gibraltarklippen, så vil den forblive et britisk territorium, områdets status er genstand for en disputs mellem Spaniens og Storbritanniens regeringer. I 1942 da population var svundet ind til en håndfuld på syv aber beordrede Winston Churchill derfor at deres antal skulle suppleres med nye eksemplarer hentet i Marokko og Algeriet.[3]

En anden historie fortæller at aberne kender en 24 km lang undersøisk tunnel der forbinder Gibraltar med Afrika. Og de skulle have benyttet den til at nå frem til Gibraltar.

Menneskets brug[redigér | redigér wikikode]

I gennem historien er berberaben i flere tilfælde blevet brugt som substitut for mennesker. Især indenfor lægevidenskaben. Eksempelvis skyldes de fejlagtige antagelser, som den antikke og i middelalderen autoriattive anatom Galen, gjorde om den menneskelige anatomi, at han benyttede berberaber i sine studier, da han ikke havde adgang til lig fra mennesker; dengang i romersk lov var det forbudt at dissekere menneskekroppe.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: