Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig

Allied-administered Austria Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig Militær besættelse ← 1945–1955 → Flag Nationalvåben Besættelseszoner i Østrig (1945). Hovedstad Wien Politisk struktur Guvernører (1945)  - Engelske zone General McCreery  - Franske zone Generalløjtnant Béthouart  - Amerikanske zone General Clark  - Sovjetiske zone Marskal Konev Præsident  - 1945 - 1950 Karl Renner  - 1951 - 1957 Theodor Körner Kansler  - 1945 Karl Renner  - 1945 - 1953 Leopold Figl  - 1953 - 1961 Julius Raab Historisk æra  - Indtagelsen af Wien 13. april, 1945  - Etableret 27. april, 1945  - Østrigske Statstraktat 27. juli, 1955  - Østrigske neutralitetstraktat 26. oktober, 1955 De fire allierede besættelseszoner i Wien

Artiklen indgår i serien om Østrigs historie

Perioder

Østrigs urhistorie (før 976) Markgrevskabet Østrig (976 – 1156) Tysk-romerske rige (962 – 1806) Hertugdømmet Østrig (1156 – 1453) Ærkehertugdømmet Østrig (1453 – 1804) Kejserriget Østrig (1804 – 1867) Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867 – 1918) Republikken Tysk-Østrig (1918 – 1919) Første østrigske republik (1919 – 1934) Forbundsstaten Østrig (1934 – 1938) Anschluss (1938) Østrig under nationalsocialismen (1938 – 1945) Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig (1945 – 1955) Den anden østrigske republik (fra 1945) Østrigske Statstraktat (1956)

Østrigs indlemmelse i Nazi-Tyskland ved Anschluss blev af de Allierede kendt ugyldig i 1943 og efter 2. verdenskrig blev Østrig delt i 4 besættelseszoner ligesom Tyskland svarende til de 4 allierede sejrsherrer: Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen.

Ligeledes blev Wien, der lå inde midt i den sovjetiske zone ligesom Berlin, delt i 4 zoner, samt 1 international zone i bymidten.

Besættelsen varede indtil 1955 hvorefter Østrig blev et selvstændigt land efter foreskrifterne i den Østrigske Statstraktat

Se også

• Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig

Stub Denne artikel om 2. verdenskrig er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.