Engelbert Dollfuß

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Engelbert Dollfuß

Engelbert Dollfuß (4. oktober 1892 i Texing, Niederösterreich25. juli 1934 i Wien) var en østrigsk kansler.

Han var Østrigs furbundskansler og senere blev han diktator (193234). Østrig blev herefter et fascistisk diktatur. Benito Mussolini var hans forbillede. I 1934 blev han myrdet af otte østrigske nazister i kanslerbygningen i Wien.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Dollfuss tog juraeksamen fra Wiens Universitet og bedrev studier i nationaløkonomi i Berlin. Han søgte hvervning inden for det alpine Kaiserschützenregiment. Han kæmpede med fremgang i 1. verdenskrig, hvor under han blev såret og holdt som krigsfange i Italien 1918. I 1920'erne vendte han sig mod politik og steg hurtigt inden for det regerende kristligt-sociale parti, for hvilket han udsås til en række poster. I 1930 udnævntes han til leder af ÖBB og indtrådte det følgende år i regeringen som skov- og landbrugsminister.

Efter indre uroligheder, som førte til Karl Bureschs afgang, tiltrådte Dollfuss 39 år gammel som forbundskansler for en svag majoritetsregering bestående af de kristligt-sociale, agrare Landbund samt højrerekstreme Heimwehr (socialdemokraterne havde krævet nyvalg, hvilket havde risikeret at berøve de konservative kanslerposten). Regeringspartierne havde kun 83 mandater af 165 i nationalrådet og var følgelig beroende af Dollfuss egen stemme for at sikre majoritet.[1]

Østrigs diktator[redigér | redigér wikikode]

Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i januar 1933 kulminerede den politiske uro, og de østrigske nazister (DNSAP) krævede mere eller mindre åbent landets tilslutning til Tyskland. Efter, at nationalrådets samtlige talsmænd ved en parlamentarisk krise i marts var afgåede for at berøve regeringens majoritet (manglen på talsmænd gjorde konstitutionelt parlamentet magtløst), lod Dollfuss med støtte fra præsident Wilhelm Miklas udforme et dekret, som erklærede parlamentet som værende sat ud af spillet, hvilket fuldbyrdedes af politistyrker efter sessionens afslutning. Tre måneder efter demokratiets fald, i juni 1933, udformedes et regelret forbud mod nazistpartiet. Socialdemokraterne, som havde udrustet egne skytteenheder, blev knust under nogle dages kaotiske gadekampe (Den østrigske borgerkrig) i februar følgende år, hvorpå Dollfuss etablerede et diktatur med støtte fra det fascistiske Italiens diktator Mussolini. Løftet om at bevare landets selvstændighed gjorde, at oppositionen forholdt sig passiv, da alle de politiske partier erstattedes med en af Dollfuss oprettet masseorganisation, Vaterländische Front (VF).

Den 1. maj 1934 udformede Dollfuss regering en ny forfatning (Maiverfassung) som forvandlede landet til en Ständesstaat efter korporative og fascistiske forbilleder forenede med auktoritær katolicisme. Den 25. juli såredes han dødeligt i et nazistiskt angreb på forbundskancelliet ("Julikuppet") og efterfulgtes nogle dage senere af Kurt Schuschnigg efter, at en forventet tysk invasion var blevet forhindret, da Mussolini truede med krig, hvis Schuschnigg blev styrtet. Attentatsmændene, som efter den tyske invasion i 1938 gjordes til nazistiske martyrer, dømtes til døden og henrettedes ved hængning.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Österreich I (Die unterschätzte Republik). Vienna, Austria. 1989. ISBN 3218004853 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]