Baldur von Schirach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Baldur von Schirach
Baldur von Schirach
Hitlerjugend flag Reichsjugendführer
Embedsperiode
1931 – 1940
Kansler Adolf Hitler
Foregående ingen, posten oprettet
Efterfulgt af Arthur Axmann
Gauleiter af Wien
Embedsperiode
August 1940 – Maj 1945
Kansler Adolf Hitler
Foregående Josef Bürckel
Efterfulgt af Ingen
Personlige detaljer
Født Baldur Benedikt von Schirach
9. maj 1907
Berlin, Tyske Kejserrige
Død 8. august 1974 (67 år)
Kröv, Tyskland
Nationalitet Tysker
Politisk parti Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP)
Ægtefælle(r) Henriette von Schirach
Børn 4

Baldur Benedikt von Schirach (9. maj 1907 i Berlin8. august 1974 i Kröv), var tysk NSDAP-politiker fra 1925 til 1945, rigsungdomsleder og chef for Hitlerjugend fra 1933 til 1940, Gauleiter og statholder i Wien under 2.verdenskrig.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Baldur von Schirach blev født som det yngste af fire børn i en velhavende familie i Berlin, hvor hans far var teaterdirektør. Hans mor var amerikansk og nedstammede fra "Mayflower"-emigranterne. Han talte derfor engelsk de første fire år af sit liv, inden han lærte tysk. Hans ældre bror Karl begik selvmord som attenårig. Søsteren Rosalind blev operasangerinde. [1]

Nazismen[redigér | redigér wikikode]

Schirach blev medlem af NSDAP i 1925. I 1932 blev han gift med Henriette Hoffmann, der var datter af Hitlers personlige fotograf og ven, Heinrich Hoffmann, hvilket bragte ham ind i inderkredsen omkring Hitler.

I 1933 blev han leder af Hitlerjugend og i 1940 gauleiter i Wien, en post han beholdt krigen ud. I Wien var han ansvarlig for transporter af jøder til koncentrationslejre, hvad han selv kaldte sit bidrag til den europæiske kultur. Han gik til sin loge i Wieneroperaen, samtidig som han havde ladt hovedbanegården afspærre pga jødetransporter. Da Schirach var til stede ved Himmlers "hemmelige tale" i Poznan i 1943, må han have vidst, hvad der foregik i lejrene. [1]

I september 1940 organiserede Schirach evakueringen af fem millioner børn fra byerne og ud på landet, fordi byerne var truet af allierede bombangreb. Han ytrede forsigtig kritik mod behandlingen af jøderne, og forbød sine underordnede i HJ at deltage i krystalnatten. Da han 24. juni 1943 forlangte en bedre behandling af østeuropæere, faldt han i unåde hos Hitler. Også hans kone Henriette, som han havde tre sønner og en datter med, var kritisk til jødeforfølgelserne. Under et ophold i Nederland havde hun været vidne til den brutale deportation af jøder. Dette tog hun op med Hitler, da hun næste gang blev inviteret til hans landsted Berghof, hvad der faldt ham så tungt for brystet, at han skreg tilbage: "De er sentimental, fru von Schirach! De må lære at hade! Hvad har jødiske kvinder i Nederland med Dem at bestille?" Henriette blev aldrig igen inviteret til Berghof, og skilte sig fra von Schirach i 1950.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Schirach blev efter krigen idømt tyve års fængsel ved Nürnbergprocessen for krigsforbrydelser. Han og Albert Speer var de eneste, der erkendte medskyld i nazismens forbrydelser. Schirach afsonede hele sin dom i Spandau-fængslet, hvorfra han blev løsladt 1.oktober 1966 sammen med Speer. Da var han svækket af sygdom og næsten blind.

Efter løsladelsen førte Schirach et stille liv i Sydtyskland, hvor han skrev sine memoirer Ich glaubte an Hitler (= Jeg troede på Hitler), som udkom i 1967. I dem afviser han ethvert kendskab til de egentlige udryddelseslejre. Han levede tilbagetrukket frem til sin død.

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Hans sønnesøn Ferdinand von Schirach er forsvarsadvokat og forfatter, og gik i klasse med en sønnesøn af Claus von Stauffenberg. De to er stadigvæk venner. Ferdinand von Schirachs bøger oversættes også til dansk. [2]

Lederen for Hitlerjugend, Baldur von Schirach, (til højre) i samtale med blandt andre rigskansler Adolf Hitler og Hermann Göring i Obersalzberg 1936.
Foto: Deutsches Bundesarchiv
Rigsungdomsfører Baldur von Schirach med et musikkorps fra Hitlerjugend under den årlige nazistiske rigspartidag i september 1938.
Foto: Deutsches Bundesarchiv

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 DER SPIEGEL 36/2011 – Du bist, wer du bist
  2. Skyld – Tysk forsvarsadvokat gentager succesen med krimi-haiku – Politiken.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi