Mao Zedong

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab, for at sikre den faglige korrekthed.

Mao Zedong er et kinesisk navn; efternavnet/familienavnet er Mao.

Mao Zedong (kinesisk: 毛泽东; pinyin: Máo Zédōng; Wade-Giles: Mao Tse-tung) (26. december 1893 i Shaoshan, Hunan - 9. september 1976) var politisk og militær leder af Kinas kommunistiske parti da det besejrede Kuomintang i Den kinesiske borgerkrig og leder af Folkerepublikken Kina fra dens grundlæggelse i 1949 indtil sin død i 1976.

Mao regnes i dag, af nogle, for en af det tyvende århundredes mest blodige despoter, på linje med Stalin og Hitler. På den nye venstrefløj i vesten efter studenteroprøret i 1968 havde Mao mange beundere.

I 1921 blev Mao medlem af det politiske parti Kommunistpartiet, KKP, stiftet i maj 1920, som han blev leder for under Den Lange March som startede 14. oktober 1934. Mao havde sin egen særlige fortolkning af socialismen, dette kom også tydeligt til syne senere, da han fik samarbejdsproblemer med Sovjetunionen, og han kom til at danne en helt ny socialistisk ideologi, nemlig Maoismen.

Under hans ledelse, blev partiet det herskende i fastlands-Kina, som følge af dets sejr i den kinesiske borgerkrig og grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949. I Folkerepublikken Kina får Mao æren for at have skabt et (næsten) forenet Kina uden udenlandsk indflydelse for første gang siden opiumskrigene. Samtidig er han kritiseret for sin katastrofale politik, ikke mindst på det økonomiske område, og for sit brutale voldsstyre og organiserede ødelæggelse af kinesisk kultur. Mao er nogen gange refereret til som "de fire store": store lærer, store leder, store øverstkommanderende og store styrmand. Kaldenavnet formand Mao var det som blev bedst kendt i Vesten.

Mao styrede Kina med hård hånd. Han blev så at sige den drivende kraft i mange kinesiske anliggender og afgørelser.

Mao skrev digte, overvejende af propangandistisk tilsnit, men i den poetiske stil fra T'ang-tiden.

Indholdsfortegnelse 1 Barndom og opvækst 2 Kritik af Mao 3 Citater 4 Udgivelser 5 Kilder

[redigér] Barndom og opvækst

Mao blev født i 1893 og var den ældste søn af Mao Jensheng, en forholdsvis velhavende bonde og pengeudlåner, og hans hustru Wen Qimei i Shaoshan i Xiangtan amtet i provinsen Hunan. Han havde 2 yngre brødre og 1 yngre søster.

Hans forfædre var kommet til området fra Jiangxi-provinsen under Ming-dynastiet og havde drevet jordbrug i mange generationer.

Familien var i stand til at give sønnen en simpel skolegang ved landsbyskolen. Han afsluttede i 1906, i den alder som var normal den gang. Da han blev 14 år arrangerede forældrene et ægteskab med en noget ældre kvinde fra naboklanen Luo (sandsynligvis en 18-årig). Mao accepterede aldrig at dette var noget rigtigt ægteskab. I 1936 sagde han til den besøgende journalisten Edgar Snow i Yan'an: "Mine forældre giftede mig med en 20 år gammel kvinde, men jeg flyttede ikke sammen med hende - heller ikke senere. Jeg betragtede hende ikke som min hustru og tænkte kun lidt på hende bagefter."

Efter hustruens tidlige død i 1910 forlod Mao forældregården, og drog til den nærliggende by Xiangtan hvor han antog to privatlærere som hjalp ham med uddannelse i læsefærdighed og i klassiske tekster.

[redigér] Kritik af Mao

Spekulativ artikel Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Al opposition både i og udenfor partiet blev effektivt udrenset. Pga. Mao's manglende forståelse for økonomi og hans enevældige magt, gik Kina under hans ledelse fra den ene økonomiske katastrofe til den anden. Hans 5-årsplaner og det såkaldte supermagtsprogram lagde beslag på enorme ressourcer i det i forvejen fattige land. Ligesom Stalin eksporterede Mao fødevarer til udlandet i store mængder, mens Kina's befolkning sultede ihjel. Således døde omkring 70 millioner mennesker i Mao's 27-årige regeringstid - en periode hvor Kina netop ikke var involveret i større ydre krige (men kun mindre grænsekonflikter med Sovjetunionen). Mao var historiens største massemorder, og det var hans eget folk, han slog ihjel.De vanvittige økonomiske projekter sammenholdt med Mao's paranoide optræden førte jævnligt til udrensninger, der ofte ramte højtuddannede og partispidser. Det betød, at de der overlevede enten var Mao's lydige slaver eller unge partimedlemmer, der øjnede en chance for hurtigt avancement ved at rense ud i de gamle kadrer. Uddannelses- og sundhedsvæsent led også under Mao's vanvittige økonomiske prioriteringer, og i lange perioder havde skolerne intet undervisningsmateriale og hospitalerne ingen medicin overhovedet. Mao vidste udmærket hvilket konsekvenser hans politik havde for den almindelige kineser, men var fuldstændig ligeglad. Faktisk gav han ved talrige lejligheder udtryk for, at han ønskede en atomkrig med USA, selvom det ville resultere i hundrede af millioner døde kinesere!

Meget af den taknemmelighed kineserne i dag har overfor Mao, skyldes propagandaens styrke. De mørke sider ved hans styre tales der ikke om, da kommunistpartiet stadig er ved magten. De nye generationer får intet at vide om den virkelige historie, men får den officielle og meget lidt sande version ind med modermælken. Dog hører man ofte blandt kinesere formuleringen, at "Mao var 70% ond og 30% god". Og kulturelt (jf. kungtfutse) vil Maos rolle som "rød kejser" og ubestridt magtcentrum give Mao en del points, uanset hans mange fejltrin og uendelige grusomheder.

Til trods for den overnævnte kritik, er Mao fortsat meget populær i Kina. Man husker at der under hans ledelse blev igangsat en række velfærdstiltag, som blandt andet gratis skolegang, gratis sundhedsvæsen og garanteret arbejde. Fattigdommen gik ned, den udbredte analfabetisme blev på kort tid kraftig reduceret, og levealderen steg.

Mao krediteres som manden bag stiftelsen, udbredelsen og etableringen af Kinas kommunistiske parti (KKP). Hvilket er ret tvivlsomt da han først blev dominerende leder i afslutningen af den lange march.

Blandt Maos vigtigste politiske resultater kan nævnes "Lad 100 blomster blomstre"-kampagnen fra 1957, Det store spring fremad - ligeledes fra 1957 samt Kulturrevolutionen fra 1966-76.

[redigér] Citater

• "Politik er krig uden blodudgydelser, men krig er politik med blodudgydelser"
• "Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien"

[redigér] Udgivelser

Mao er forfatteren til Citater fra formand Mao Zedong, der i vesten er kendt som Maos lille røde og som i kina under kulturrevolution var kendt som Den røde værdifulde bog. Bogen er en samling af uddrag af artikler og taler redigeret af Lin Piao og ordnet efter emne. Mao skrev flere andre filosofiske afhandlinger både før og efter han kom til magten.

Disse har følgende titler:

- "Guerillakrig og politisk strategi." Forlaget Jørgen Paludans Forlag. En samling af Maos taler og skrifter.

- "Den lange march." Forlaget Gyldendal. Hvilket er en digtsamling.

- "Udvalgte skrifter." Forlaget Demos.

[redigér] Kilder

Jung Chang og Jon Halliday: Mao - den ukendte historie. Forlaget Rosinante, 2005

s·d·r Ledere af Folkerepublikken Kina Mao Zedong (1949-1976) • Hua Guofeng (1976-1978) • Deng Xiaoping (1978-1989) • Jiang Zemin (1989-2002) • Hu Jintao (2002- )

Wikimedia Commons har medier relateret til: Mao Zedong

Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.