Bruger:Kefr4000/sandkasse/2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kunstsociologi er den gren af sociologien, der med udgangspunkt i sociologisk metode og teori undersøger produktion, distribution og forbrug af æstetiske fænomener.[1] Kunstsociologiske undersøgelser anlægger ofte strukturelle perspektiver og ser på kunst i sociale, institutionelle og samfundsmæssige kontekster. Det betyder, at kunstsociologien skaber mening i den verden, der omgiver kunsten ved at undersøge de sociale forhold. Nogle kunstsociologer inddrager fortolkninger af kunsten selv i undersøgelsen, mens andre mere stringent afholder sig fra at fortolke på værkerne.[2]

Eksempelvis kan kunstsociologer undersøge receptionen af kunst, institutionelle forhold på kunstakademier, handlen og forhandling af kunst, kunstens rolle på f.eks. museer samt kunstens aktører såsom kunstnerne, kritikerne, kulturpolitikerne, offentligheden og kunsthandlere.[3] Kunstsociologien kan underinddeles i en række fagområder herunder Filmsociologi, Litteratursociologi, Musiksociologi, Teatersociologi samt sociologiske undersøgelser af lignende kunstformer.

Kunstsociologiens undersøgelsesgenstand[redigér | rediger kildetekst]

Der har inden for sociologien været tradition at se bort fra selve de kunstneriske udtryk for udelukkende at have øje for de sociale processer, der finder sted rundt om kunsten selv. Således har samfundsforskere undersøgt produktionsforhold, forbrugsmønstre og de sociale og økonomiske systemer, der ligger til grund for disse, mens humanistiske forskningsområder såsom litteratur-, film- og musikvidenskab rent faktisk diskuterer kunstværkerne i sig selv.[1]

En udvikling af synet på forholdet mellem humaniora og sociologi har imidlertid været undervejs, og kunstsociologien har undergået en forandring, der i øvrigt skal ses i lyset af den udvikling sociologien herunder kultursociologien generelt har gennemgået. Hvor den traditionelle kunstsociologi afviser at inddrage meningsfortolkning i de sociale analyser, blev det mere udbredt at se fortolkningen og den sociale analyse som en syntese. I den moderne kunstsociologi afviser man helt, at fortolkningen og den sociale analyse er to separate analysetilgange, og derfor giver det ikke mening at tale om en syntese af to ting.[2] Distinktionen

Traditionel kunstsociologi[redigér | rediger kildetekst]

Traditionelle kunstsociologiske analyser kan tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus felt- og kapitalteori.[2] I sin bog Distinktionen fra 1984 konkluderer Bourdieu, at samfundsklasser med høj kulturel kapital også har høj symbolsk kapital og derfor kan udøve symbolsk vold over kunsten og hvad, der betegnes som ”god smag” af den dominerende klasse. Det betyder, at klasser, som har stor viden om f.eks. kunst, er veluddannede og har et stort ordforråd, tillægges stor diskursiv magt, når den gode smag i et samfund fastlægges. Af de andre klasser legitimeres betydningen af smag, og den bliver naturaliseret, så smagen ikke længere anerkendes som konstrueret af bestemte klasser, men findes uafhængigt af klasserne.[4] Bourdieu har derudover beskæftiget sig med det litterære felt og kunstproduktion generelt.[5][6]

Man kan også anlægge det såkaldte kulturproduktionsperspektiv og således fokusere på organisatoriske og institutionelle forhold.[2] Ved at undersøge produktion, distribution, vurdering og undervisning af kunst, kan man udlede hvordan kunstprodukter formes i de sociale systemer, hvor de skabes. Musiksociologen Richard A. Peterson har i sin formulering af kulturproduktionsperspektivet sat fokus på seks facetter af produktionen: Teknologi, regulering, industriel struktur, organisationsstruktur, karriereveje og marked.[7] På den måde ligger der implicit i kulturproduktionsperspektivet en lighed og overlap mellem økonomiske, politologiske og juridiske studier og kunstsociologien.

Richard A. Peterson argumenterer for, at den klare adskillelse af den kunstfortolkende, hermeneutiske humaniora og den samfunds- og socialvidenskabelige sociologi er nødvendig, da en blanding af disse tilgange vil mudre analyserne. Ved at fokusere på meningsindholdet af kulturelle produkter risikerer man at ”sætte sociologien ud af spil”.[2][8]

Syntetisk kunstsociologi[redigér | rediger kildetekst]

Hvor den traditionelle kunstsociologi ofte afviste meningsfortolkning af kunstprodukter i kunstsociologien, har der senere hen været en bevægelse væk fra dikotomiske opdeling mellem humaniora og samfundsvidenskab. Et eksempel på det er Vera L. Zolberg og Anne Bowlers forsøg på at kombinere de to tilgange.[9][10][11] Medtagelsen af en forståelse af kunstværkerne i sig selv og de bagvedliggende sociale systemer bidrager til en fornyet forståelse af samfundet. Det handler således om at se på kunsten og dets kontekst.[2]

Men man risikerer ikke kun at gå glip af nye forståelser, som det manglende fokus på kunstens meningsindhold medfører. Kunstsociologen Janet Wolff argumenterer for, at man blot bekræfter den borgerlige æstetik ved at fastholde idéen om værdineutralitet. Hun danner i stedet begrebet sociologisk æstetik, hvilket indebærer, at man medtager den æstetiske oplevelse af kunstværket i undersøgelsen af historiske, sociale og ideologiske forhold.[2] Wolff mener, at det sociologiske perspektiv er uvurderligt i kritiske undersøgelser af produktionen af kunst. Selvom der også findes kritik indenfor humaniora, bliver institutionelle og sociale problematikker ofte ignoreret eller overset, og derfor kan man med rette, mener Wolff, anvende kritisk-sociologiske begrebsapparater sammen med humanistisk fortolkning.[12]

Robert Witkin: Forbinde meningsindhold med analyse af samfundsstrukturer. Betydning forbinder værket med dets sociale kontekst.

En anden syntetisk tilgang ligger for eksempel i kunstsociologiske undersøgelser af relationen mellem kunstens meningsindhold og de sociale kontekster, kunsten indgår i. I bogen Music and social movements fra 1998 analyserer Ron Eyerman sammen med sociolog og aktivisten Andrew Jamison brugen af musik i sociale bevægelser. Bogen er et tidligt forsøg på at kombinere kultursociologi, kunstsociologi og studiet af sociale bevægelser i den politiske sociologi. Eyerman og Jamison fortolker musikken, de støder på i analysen, ligesom de undersøger den kontekst, musikken befinder sig i. I bogen konkluderer forfatterne, at musikken ikke blot er et billede af den sociale virkelighed, musikken befinder sig i, dvs. musikkens kontekst, men at musikken også er med til at skabe forandring i den sociale virkelighed. Musikken bliver aktivt brugt til at skabe nye kollektive identiteter.[13]

Moderne kunstsociologi[redigér | rediger kildetekst]

Overskridelse af dualisme.[2]

Aktuel kunstsociologisk forskning[redigér | rediger kildetekst]

Fx kunst som social markør.[1]

Dansk kunstsociologisk forskning[redigér | rediger kildetekst]

Der bliver bedrevet meget kunstsociologisk forskning i Danmark. Det sker både af sociologer og humanistiske forskere, der bruger sociologiske teoretikere og begrebsapparater i undersøgelsen af kunst og samfund.

Sociologisk forskning i kombination med andre erkendelsesinteresser. Fx klasseforskel i kunstforbrug og kunst som variabel i undersøgelsen af relationen mellem det sociale og det biologiske.[14]

Oplevelsesøkonomi. Økonomisk-social forskning. Filmindustrier.[15]

Læs videre[redigér | rediger kildetekst]

  • Strandvad, Sara Malou (2019). "Kunst og kulturproduktion". I Blok, Anders; Laustsen, Carsten Bagge (red.). Sociologiens problemer : en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-6714-2.
  • Serrão, Pedro (27 juni 2017). "Towards sociology from the arts: An epistemological turn". Sociology Compass. Wiley. 11 (8): e12498. doi:10.1111/soc4.12498. ISSN 1751-9020.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Strandvad, Sara Malou (2016). "Ny kunstsociologi". I Schiermer, Bjørn (red.). Kulturteori og kultursociologi. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-6097-6.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Strandvad, Sara Malou (2019). "Kunst og kulturproduktion". I Blok, Anders; Laustsen, Carsten Bagge (red.). Sociologiens problemer : en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-6714-2.
  2. ^ a b c d e f g h Strandvad, Sara Malou (2016). "Ny kunstsociologi". I Schiermer, Bjørn (red.). Kulturteori og kultursociologi. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-6097-6.
  3. ^ Troelsen, Anders (25. juli 2016). "kunstsociologi". Den Store Danske. Foreningen Lex.dk. Hentet 6. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ Bourdieu, Pierre (1995). Distinktionen : en sociologisk kritik af dømmekraften. Frederiksberg: Det lille forlag. ISBN 87-90030-34-6. OCLC 60992261.
  5. ^ Bourdieu, Pierre (1993). The field of cultural production : essays on art and literature. New York: Columbia University Press. ISBN 0-231-08286-X. OCLC 26858305.
  6. ^ Bourdieu, Pierre (1996). The rules of art : genesis and structure of the literary field. Stanford, Californien: Stanford University Press. ISBN 0-8047-2568-3. OCLC 35321536.
  7. ^ Peterson, Richard A.; Anand, N. (1 august 2004). "The Production of Culture Perspective". Annual Review of Sociology. Annual Reviews. 30 (1): 311-334. doi:10.1146/annurev.soc.30.012703.110557. ISSN 0360-0572.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ Peterson, Richard A. (1994). "Culture Studies Through the Production Perspective: Progress and Prospects". I Crane, Diana (red.). The Sociology of Culture : Emerging Theoretical Perspectives. Oxford, UK: Blackwell Publishers. ISBN 1-55786-462-4. OCLC 28928858.
  9. ^ Zolberg, Vera L. (3 oktober 2014). "A cultural sociology of the arts". Current Sociology. SAGE Publications. 63 (6): 896-915. doi:10.1177/0011392114551652. ISSN 0011-3921.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ Zolberg, Vera L. (2005). "Success and failure of the sociology of culture? Bringing the arts back". Sociedade e Estado. FapUNIFESP (SciELO). 20 (2): 337-350. doi:10.1590/s0102-69922005000200004. ISSN 0102-6992.
  11. ^ Bowler, Anne (1994). "Methodological dilemmas in the sociology of art". I Crane, Diana (red.). The Sociology of Culture : Emerging Theoretical Perspectives. Oxford, UK: Blackwell Publishers. ISBN 1-55786-462-4. OCLC 28928858.
  12. ^ Wolff, Janet (1999). "Cultural Studies and the Sociology of Culture". Contemporary Sociology. SAGE. 28 (5): 499. doi:10.2307/2654982. ISSN 0094-3061.
  13. ^ Eyerman, Ron; Jamison, Andrew (1998). Music and social movements : mobilizing traditions in the twentieth century. Cambridge, England: Cambridge University Press. ISBN 978-1-139-93930-0. OCLC 881184060.
  14. ^ Jæger, Mads; Møllegaard, Stine (2022). "Where Do Cultural Tastes Come From? Genes, Environments, or Experiences". Sociological Science. Society for Sociological Science. 9: 252-274. doi:10.15195/v9.a11. ISSN 2330-6696.
  15. ^ "Filmvidenskab og kreative medieindustrier". komm.ku.dk. Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. 25. marts 2019. Hentet 13. juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Kefr4000/sandkasse/2&oldid=11202023"