Central line
| Farve på kort | Rød | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Åbningsår | 1900 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Linjetype | Dybtliggende | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Rullende materiel | 1992-tubemateriel
8 vogne per togsæt |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Stationer betjent | 49 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Længde | 74 km | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Depoter | Ruislip Hainault White City[1] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Passagertal | 183,512 mio. (2009)[2] (per år) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Central line er en London Underground-bane, farvet rød på netværkskortet. Det er en dybtliggende "tube"-bane, er løber fra øst mod vest, på tværs af London og har den længste sporlængde af Underground-banerne.[1] Af de 49 stationer den betjener, er de 20 underjordiske. Samlet set betragtes banen som den dybtliggende bane i London Underground-netværket med den hurtigste punkt-til-punkt-hastighed, da den har opnået en hastighed på 100 km/t siden at 1992-materielet blev introduceret.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Begyndelsen
Selvom Central London Railway (CLR) blev stiftet i 1891 for en bane mellem Shepherd's Bush og Bank (med en forlængelse til Liverpool Street godkendt i 1892), blev færdiggørelsen udsat to gange (1894, 1899), og det var ført den 27. juni 1900, at den åbnet officielt, en måned før kollektiv trafik begyndte at benytte jernbanen den 30. juli til Bank Station. Jernbanen blev i første omgang opereret af ellokomotiver, der trak en række togvogne. De karakteristiske stationsbygninger, som kun få af overlevede, blev designet af arkitekten Harry Bell Measures.
Tunnelerne blev boret med en nominel diameter på 3,56 m, en diameter der også blev benyttet for adskillelige senere baner, som blev forøget i kurver, men reduceret til 3,51 m nær stationerne. De tunge lokomotiver gav betydelige problemer med vibrationer, da de vejede 45 t, hvoraf tre fjerdedele var uaffjedret.[3]
Ved dannelsen af London Passenger Transport Board (ved sammenlægning af CLR med andre transportselskaber i London-området) den 1. juli 1933, blev jernbanen kaldet Central London Line; den 23. august 1937 blev det simplificeret til Central Line.[4]
I slutningen af 1930'erne blev tunnelerne udvidet og omlagt og stationerne forlænget. I 1940 blev banen omdannet til The Tube's standard fjerdeskinneelektrificering. På grund af den måde som tunnelerne blev udvidet på, var de ikke længere runde og for afstandsgrunde skulle den positive skinne i de oprindelige tunneler have en usædvanlig form med topkontaktoverfladen 40 mm højere end normalt. Dette er stadig situationen i dag, og den ekstra højde kan ses på de fleste dybtliggende stationer, hvor de isolerende "krukker" står på små cementdynger. Tog mellem Liverpool Street og White City skal have specielle positivmodtagere, som kan løftes højere end normalt. Det nuværende Central line-materiel kan ikke køre på andre baner, delvist på grund af de køres med Automatic Train Operation, har ingen automatisk bremsning ved forbikørsel af "stop"-signal, og vil interferere med andet signaleringsudstyr. Der er også godkendelsesproblemer med gearkasserne.
En arv fra banens anlæg er, at sektionerne under City of London blev bygget til at følge overfladens veje, fremfor at gå under bygninger, for at udnytte den gratis færdselsret, regeringen tilbød. Derfor er der mange skarpe knæk og kurver på sporene mellem St. Paul's, Bank og Liverpool Street. På Bank Station er Central line-perronerne så skarpt drejet, at det ikke er muligt at se perronens ene ende fra den anden ende og de traditionelle "mind the gap"-beskeder er særdeles fremhævet her.
I mange år lige fra begyndelsen havde banen en flad pris på to pence. Jernbanen blev populært kaldet "The Twopenny Tube". I juli 1907 begyndte variable priser på to pence og tre pence. En takst på en penny blev tilføjet i 1909.
[redigér] Forlængelser af banen
- 1908
- Forlænget mod vest med et loop til eventstationen Wood Lane i 1908 i forbindelse med Franco-British Exhibition.
- 1912
- Forlænget mod øst til Liverpool Street.
- 1920
- I vest blev en kort forbindelse lavet fra Wood Lane Station til at slutte sig til den Great Western Railway (GWR)-opererede bane, Ealing and Shepherd's Bush Railway, hvilket tillader tog at køre til Ealing Broadway.
- 1935
- Som del af New Works Programme 1935–40, bekendtgjort i juni 1935, foreslog London Transport at forlænge Central line som følger:
- "at anlægge og elektrificere to yderligere GWR-spor fra North Acton til West Ruislip, hvorved Central line-tog fra Wood Lane kan bruge banen;
- En forlængelse videre fra West Ruislip til Harefield Road og Denham var også planlagt (og blev vist på netværkskort i den periode), men blev droppet, sammen med Northern Heights-forlængelsen af Northern line, grundet efterkrigsetableringen af Metropolitan Green Belt omkring London, der begrænsede jordinddragelse i området.
- "at anlægge en tube-jernbane i forlængelse af Central London Line fra Liverpool Street mod øst til punkter, hvor den vil forbindes med Loughton og Grange Hill-banerne (formentlig nær Leyton og Newbury Park for at kunne køre gennemkørende tog til stationer i Londons West End og videre uden at passere over de overbelastede London and North Eastern Railway (LNER)-baner ved Stratford og Ilford"
- 2. verdenskrig
- Selvom de sidstnævnte arbejder blev fuldført ved krigens udbrud, blev åbningen forsinket, og sektionen, som var sikrere fra at blive bombet, blev benyttet som en lang, smal, ammunitionsfabrik af Plessey-selskabet.
- 1946–48
- Den østlige gren blev åbnet i december 1946 så langt som til Stratford (mens tog fortsætter tomme gennem de nye tube-tunneler til en midlertidig vendefacilitet i Drapers Field, i afgravningen syd for Leyton), mens banen videre fra Stratford åbnede så langt som til Woodford og Newbury Park i 1947. Hvad angår Fairlop Loop blev den sydlige forbindelse fra Newbury Park til Ilford lukket i 1947, mens forbindelsen til Seven Kings forblev indtil 1956. Sektionen fra Newbury Park til Woodford via Hainault åbnede for tube-tog i 1948. Ligeledes gjorde sektionen fra Woodford til Buckhurst Hill. British Rail (BR)-tog fortsatte med at køre op banen via en forbindelse fra Temple Mills East til Leyton. Dette inkluderede BR-lokomotiver og -materiel til Epping-Ongar-shuttlen (indtil eleltrificeringen i 1957), fragttog til sidespor (inklusive Fairlop, Barkingside, Buckhurst Hill, Theydon Bois, South Woodford, Loughton, North Weald og Ongar) indtil midten af 1960'erne, og tidlige morgen- og sene aftentog mellem Liverpool Street og Epping (til sidst kørt af dieseltogsæt, og kørte for sidste gang den 31. maj 1970). Denne del af banen danner nu et loop og der er nogle gennemkørende tog til Woodford via Hainault.
- For den vestlige forlængelse blev et nyt sæt spor for Central line åbnet fra North Acton til Greenford i 1947, mens delen til West Ruislip efterfulgte i 1948. Midlerne til at forlænge banen til Denham blev aldrig anskaffet. Great Western Railways trinbrætter og stationer mellem knudepunktet Old Oak Common West og South Ruislip lukkede alle i 1948, mens shuttlen til Greenford benyttede et vendespor i den nye Underground-station.
- 1949
- Forlænget til Epping, da London Transport overtog banen fra British Railways.
- 1957
- Forlænget fra Epping til Ongar, overtaget fra British Railways.
[redigér] Richmond-forlængelser
I 1912 blev planer om en forlængelse af banen fra Shepherd's Bush under Goldhawk Road, Stamford Brook Road og Bath Road til Turnham Green og Gunnersbury offentliggjort,[5] inklusive stationer på Hammersmith Grove, Paddenswick Road, Rylett Road, Stamford Gardens, Turnham Green og Heathfield Terrace. Dette ville have det gjort muligt for Central London Railway at køre tog igennem til Richmond og sikkert længere. Ruten blev autoriseret i 1913,[6] men arbejdet var ikke begyndt ved 1. verdenkrigs udbrud det efterfølgende år. I 1919 blev en alternativ rute offentliggjort, der indeholdte anlæg af en tunneleret forbindelse til de ubenyttede London and South Western Railway (L&SWR)-spor syd for L&SWR's Shepherd's Bush Station, herefter via Hammersmith (Grove Road) Station og Turnham Green.[7] Selvom tilladelsen kom i 1920,[8] blev forbindelsen aldrig realiseret, og L&SWR-sporene blev senere benyttet af Piccadilly line, da den blev forlænget mod vest fra Hammersmith i 1932.[9] Forslaget er dog af og til dukket op igen.[10]
[redigér] Epping-Ongar-grenen
Selvom elektrificering af denne del var begyndt under 1935/40 New Works Programme (se ovenfor), forblev banen dampdrevet (dog fra 16.–27. juni 1952 kørte et ACV/BUT-trevogns-letvægtsprøvetog en del af shuttlen mandag-fradag) indtil 18. november 1957. Fra denne dag blev to-, tre- og firvognstubetog benyttet på grenen. Korte perroner på North Weald og Blake Hall, samt begrænset strømforsyning, gjorde at det ikke var muligt at køre tog til og fra London, og banen forblev en gren. Først kørte shuttlen dog mellem Ongar og Loughton. De forventede passagertal blev aldrig opnået, og banen blev en stor underskudsforretning, og blev lukket den 30. september 1994 og solgt til Pilot Group. Den direkte forbindelse til Epping blev sløjfet kort efter lukningen, men den restende del af grenen forblev intakt.
En veteranbane ejet af Epping Ongar Railway Ltd. begyndte at køre i oktober 2004. Et tog kører om søndagen fra Ongar til Coopersale, med stop på North Weald, med en mulig forlængelse til Epping i fremtiden. Den standser ikke på den tidligere Blake Hall Station, da stationens perroner blev fjernet ved lukningen i 1981.
[redigér] Afsporing og lukning i 2003
Et Central line-tog blev afsporet ved Chancery Lane den 25. januar 2003, hvor 32 passagerer blev såret, efter en banemotor blev revet løs fra toget og faldte ned på sporet. Hele banen blev lukket, mens årsagen blev fastlagt, og der blev foretaget nødvendige foranstaltninger på togene. Banen genåbnede efterfølgende i etaper. Ultimo marts 2003 kørte en begrænset betjening på de yderste østlige og vestlige dele af banen, mens den centrale del forblev lukket. Der begyndte at køre tog igen på den centrale del den 3. april 2003 og til alle stationer (dog med lavere frekvens) den 12. april, og fuld service i slutningen af måneden. Den øjebliklige lukning ramte også Waterloo & City line, der benyttede de samme 1992-tog, men denne bane, er meget kortere – med kun to stop og langt færre tog – genåbnede hurtigt.
En langt mindre afsporing skete i London-enden af de vestgående perroner på White City den 11. maj 2004, men der var ingen tilskadekommende. Denne gang blev Central line lukket mellem Marble Arch og North Acton, mens årsagen blev fastlagt.
[redigér] Afsporing i 2007
Tre vogne røg af skinnerne på den vestgående Central line mellem Mile End og Bethnal Green omkring kl. 9 den 5. juli 2007. Årsagen blev fastlagt som en rulle presenninger, der var sluppet løs fra et lager ved siden af banen.[11]
London Fire Brigade sendte 14 brandbiler til stedet, inklusive fire køretøjer til urban eftersøgning og redning. Banen lukkede mellem Liverpool Street og Leytonstone og genåbnede den 7. juli 2007.
[redigér] Rullende materiel
[redigér] Tidligere rullende materiel
Da jernbanen åbnede i 1900 blev den betjent af elektriske lokomotiver med personvogne koblet på. Vognene havde døre i hver ende, magen til dem, der blev benyttet på City and South London Railway og Glasgow Subway. Lokomotiverne, med sine store uaffjedrede vægt, viste sig at være yderst utilfredsstillende og årsagen til store vibrationer. De blev erstattet så tidligt som i 1903 med motorvogne, hvor de eksisterende personvogne blev tilpasset som vogne i de nydannede elektriske togsæt.
I 1920'erne trængte det rullende materiel til at blive moderniseret eller erstattet. Da det dengang nye Standard-materiel var for store til at køre i banens tunneller, blev det besluttet at modernisere den eksisterende flåde. Endedørene blev fjernet og erstattet af en forlængelse af passagerforholdene. To luftdrevne enkeltblads skydedøre blev indsat i begge sider af hver vogn. Renoveringsarbejdet blev udført af Union Construction Company i Feltham.
Yderligere tog blev købt for åbningen af forlængelsen fra Wood Lane til Ealing Broadway i 1920. Disse blev også midlertidigt benyttet på Bakerloo lines Watford-forlængelse.
1900/03- og 1920-materiellet blev endeligt taget ud af drift i 1939. Med udvidelsen af tunnelerne og ændring af strømforsyningen, blev Standard-materiel (erstattet på Northern line med 1938-materiel) indsat - senere som 8-vognstog efter perronforlængelser.
Standard-materiellet blev mere og mere upålideligt i løbet af 1950'erne. Nogle havde været opbevaret under 2. verdenskrig indtil åbningen af forlængelser. Planer for udskiftning (ved hjælp af en produktionsudgave af prototypen af 1960-materiel) blev opgivet. Nyt 1962-materiel (næsten identisk med det afprøvede 1959-materiel) blev bestilt i stedet. Disse kørte indtil deres udskiftning med 1992-materiel i begyndelsen af 1990'erne.
Epping-Ongar-grenen blev ikke elektrificeret før 1957, hvortil at ruten blev opereret af British Railways på vegne af London Transport ved brug af damptrukne personvogne. Indtil elektrificeringen var to-vognssæt af 1935-materiellet benyttet, og senere erstattet af 4-vognssæt af 1962-materiel, specielt modificeret til at klare den begrænsede spænding. Sektionen lukkede i 1994, og blev senere en veteranjernbane, nu kendt som Epping Ongar Railway.
1967-materiellet, der blev benyttet på Victoria line, blev også benyttet på Central line's Hainault-Woodford-del indtil 1984.[12] Dette blev gjort muligt, da det var den del af banen, der blev omdannet til Automatic Train Operation som forsøgsstrækning for den kommende implementering på Victoria line.[13]
[redigér] Nuværende tog
I lighed med stort set alle andre Underground-baner, bliver Central line drevet af en enkelt type rullende materiel. 1992-materiellet blev gradvist indsat fra april 1993 til 17. februar 1995, og var det første materiel i London med automatisk højtalerudkald. 1992-materiellet er malet i standardfarverne rød, hvid og blå i Underground-design og kører i 8-vognssæt.
I 1996 blev linjen udstyret med Automatic Train Operation, hvilket vil blive sat i drift i etaper i de efterfølgende år.
I august 2011 blev sæderne ompolstret. Yderligere blev vinduesrammerne modificeret så de kan fjernes ved nødreparationer.
[redigér] Kort
[redigér] Stationer
Sorteret fra vest mod øst.
| Station | Billede | Åbnet[14] | Bemærkninger[14] |
|---|---|---|---|
| West Ruislip |
21. november 1948 | Endestation Åbnede som West Ruislip (for Ickenham); suffikset blev senere droppet. | |
| Ruislip Gardens | 21. november 1948 | ||
| South Ruislip |
21. november 1948 | ||
| Northolt | 21. november 1948 | ||
| Greenford |
30. juni 1947 | ||
| Perivale | 30. juni 1947 | ||
| Hanger Lane | 30. june 1947 | ||
| Ealing Broadway |
3. august 1920 | Endestation - Skift for District line | |
| West Acton | 5. november 1923 | ||
| North Acton | 5. november 1923 | ||
| East Acton | 3. august 1920 | ||
| White City | 23. november 1947 | Togene kører i højre side gennem denne station | |
| Shepherd's Bush | 30. juli 1900 | Renoveret i 2008 | |
| Holland Park | 30. juli 1900 | ||
| Notting Hill Gate | 30. juli 1900 | Skift for Circle og District lines | |
| Queensway | 30. juli 1900 | Åbnede som Queens Road; omdøbt 1. september 1946 | |
| Lancaster Gate | 30. juli 1900 | ||
| Marble Arch | 30. juli 1900 | ||
| Bond Street | 24. september 1900 | Skift for Jubilee line | |
| Oxford Circus | 30. juli 1900 | Skift for Bakerloo og Victoria lines | |
| Tottenham Court Road | 30. juli 1900 | Åbnede som Oxford Street; omdøbt 9. marts 1908 - Skift for Northern line | |
| Holborn | 25. september 1933 | Åbnede soom Piccadilly-station den 15. december 1906. Central line-perroner åbnede 25. september 1933 og stationen blev omdøbt Holborn (Kingsway); suffikset blev senere droppet. Skift for Piccadilly line. | |
| Chancery Lane | 30. juli 1900 | Omdøbt til Chancery Lane (Grays Inn) d. 25. juni 1934; suffikset blev senere droppet | |
| St. Paul's | 30. juli 1900 | Åbnede som Post Office; omdøbt d 1. februar 1937 | |
| Bank | 30. juli 1900 | Skift for Circle, District, Northern og Waterloo & City lines og DLR | |
| Liverpool Street |
28. juli 1912 | ||
| Bethnal Green | 4. december 1946 | ||
| Mile End | 4. december 1946 | ||
| Stratford |
4. december 1946 | Skift for Jubilee line | |
| Leyton | 5. maj 1947 | ||
| Leytonstone | 5. maj 1947 | ||
| Snaresbrook | 14. december 1947 | ||
| South Woodford | 14. december 1947 | Åbnede som South Woodford (George Lane); omdøbt i 1947 | |
| Woodford |
14. december 1947 | Endestation for Hainault Loop | |
| Wanstead | 14. december 1947 | ||
| Redbridge | 14. december 1947 | ||
| Gants Hill | 14. december 1947 | ||
| Newbury Park | 14. december 1947 | ||
| Barkingside | 31. maj 1948 | ||
| Fairlop | 31. maj 1948 | ||
| Hainault | 31. may 1948 | ||
| Grange Hill | 21. november 1948 | ||
| Chigwell | 21. november 1948 | ||
| Roding Valley | 21. november 1948 | I øjeblikket den mindst benyttede station i netværket | |
| Buckhurst Hill | 21. november 1948 | ||
| Loughton | 21. november 1948 | ||
| Debden | 25. september 1949 | ||
| Theydon Bois | 25. september 1949 | ||
| Epping |
25. september 1949 | Endestation |
[redigér] Tidligere stationer
- Denham (aldrig forbundet)
- Harefield Road (aldrig åbnet)
- Wood Lane (lukkede 22. november 1947)[14]
- British Museum (lukkede 24. september 1933)[14]
- North Weald betjent første gang d. 25. september 1949; lukkede d. 30. september 1994.[14]
- Blake Hall betjent første gang d. 25. september 1949; lukkede d. 31. oktober 1981.[14]
- Ongar betjent første gang d. 25. september 1949; lukkede d. 30. september 1994.[14]
[redigér] Depotter
Der er tre depotter på Central line; West Ruislip nær West Ruislip Station, Hainault nær Hainault Station og White City nær White City Station.[1]
[redigér] Fremtidige planer
Udviklerne af businessparken First Central i Park Royal, Vestlondon planlagde en ny station mellem North Acton og Hanger Lane. Denne ville betjene businessparken og medføre skiftemulighed til Park Royal Station på Piccadilly line i gåafstand.[15] Dette diskuteres dog ikke i øjeblikket.
Hvis Chelsea-Hackney line bliver bygget er det meningen at den vil overtage Epping-grenen fra Central line, og vil være fuldendt i 2025.[16][17] Dette vil betyde, at enten alle eller de fleste østgående tog vil ende på Woodford og skabe en mere frekvent betjening end i dag for brugerene af Grange Hill, Chigwell og Roding Valley Stationer.
Det vil blive muligt at lave skiftemulighed med London Overground på Shoreditch High Street Station, som åbnede i 2010, men dette vil ikke være muligt før Crossrail er færdigbygget, grundet den øgede trængsel dette vil medføre.
Hillingdon Council har planer om at Transport for London skal forlænge banen til Uxbridge, for at forbinde Central line til Metropolitan og Piccadilly lines nær Ruislip depot. Transport for London har fastslået at forbindelsen først vil være rentabel, når Metropolitan lines signaler er blevet opgraderet i 2017.[18]
[redigér] Kort
|
|
[redigér] Referencer
- ↑ 1,0 1,1 1,2 "London Underground Key Facts". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx. Hentet 21 May 2008 .
- ↑ "Central Line Facts". Transport for London. 2009. http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/keyfacts/13164.aspx. Hentet 2011-09-25 .
- ↑ Day, John R.; Reed, John (2008) [1963]. The Story of London's Underground (10th udg.). Harrow: Capital Transport. pp. 53, 57. ISBN 978 1 85414 316 7.
- ↑ Lee, Charles Edward (May 1970). Seventy Years of the Central. Westminster: London Transport. p. 27. 570/1111/RP/5M. ISBN 0 85329 013 X.
- ↑ London Gazette: no. 28666, pages 9018–9021, 26 November 1912.
- ↑ Central London Railway Act, 1913
- ↑ London Gazette: no. 31656, page 14473, 25 November 1919.
- ↑ London Gazette: no. 32009, pages 8171–8172, 6 August 1920. Hentet 6 April 2010.
- ↑ "Central line facts". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=central. Hentet 30 June 2008 .
- ↑ "Bakerloo from Queen's Park to Ealing and Central Line from Shepherd's Bush to Richmond". Transport Plans for the London Area. 14 June 1999. http://web.archive.org/web/20080119132528/http://www.geocities.com/Athens/Acropolis/7069/tpftla_w.html. Hentet 30 June 2008 .
- ↑ "Tube route safety checks ordered", BBC News, 5 July 2007.
- ↑ Hardy, Brian (2002) [1976]. London Underground Rolling Stock (15th udg.). Harrow Weald: Capital Transport. p. 10. ISBN 1 85414 263 1.
- ↑ Bruce, J. Graeme; Croome, Desmond F. (2006) [1996]. The Central Line: An Illustrated History. Capital Transport. p. 69. ISBN 1-85414-297-6.
- ↑ 14,0 14,1 14,2 14,3 14,4 14,5 14,6 Rose, Douglas (1999). The London Underground, A Diagrammatic History. London: Douglas Rose/Capital Transport. ISBN 1-85414-219-4. OCLC 59556887.
- ↑ First Central Business Park
- ↑ Crossrail official site
- ↑ PDF on the route options
- ↑ Coombs, Dan. "'Extending Central Line to Uxbridge will cut traffic'", Uxbridge Gazette, 17 June 2011.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Central line - London Underground side med banefacts og kort historie
- Clive's Underground Line Guide
- En historie om Londons Tube Maps - Tube map fra 1914 viser forslået forlængelse til Gunnersbury
- Epping Ongar Railway - Firmaet, der pt. ejer Epping and Ongar-grenen og kører tog herpå.