Clara Pontoppidan

Clara Pontoppidan
Fulde navn	Clara Pontoppidan
Født	23. april 1883 København, Danmark
Død	22. januar 1975 (91 år) København, Danmark
Andre navn(e)	Clara Rasmussen (pigenavn) Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
{{{partnertype}}}:	{{{partner}}}
Ægtefælle(r)	Carlo Wieth Povl Pontoppidan
Forældre	H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer.

Clara Wieth Pontoppidan (23. april 1883 i København – 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.

Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).

Hun havde filmroller fra 1910, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig én af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner, og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som skuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede efterfølgende også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for hendes rolle i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.

Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953). Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Hæder

• Ingenio et arti 1931
• Fortjenstmedaljen i guld 1948
• Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Pris 1955
• Kommandør af Dannebrogordenen 1959
• Tagea Brandts Rejselegat 1937
• Ole Haslunds æresbolig i 1972
• Clara Pontoppidans Vej opkaldt efter hende

Filmografi

Stumfilm

Pas de deux (instruktør Peter Elfelts; 1902) Elskovsleg (som Kaja, Morans kone; ubekendt instruktør; 1910) Et menneskeliv (1910) Dorian Grays portræt (instruktør Axel Strøm; 1910) Kærlighed og selvmord (1910) Djævlesonaten (som Renée; ubekendt instruktør; 1910) Den hvide slavehandels sidste offer (som Edith von Felsen; instruktør August Blom; 1911) Ved fængslets port (som Anna, Hansens datter; instruktør August Blom; 1911) Ekspeditricen (som Ebba; instruktør August Blom; 1911) Anna fra Æbeltoft (som frøken Anna; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911) Kærlighed og venskab (som Edith Brun; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911) Nøddebo Præstegaard (som Andrea Margrethe, præstens datter; instruktør Frederik Schack-Jensen; 1911) Vildledt elskov (som datteren; instruktør August Blom; 1911) Gennem de mange til en (1911) Kærlighedens styrke (som Tove, ansat på Saxilds kontor; instruktør August Blom; 1911) Den farlige alder (som Lisa, Elsies datter; instruktør August Blom; 1911) Røveriet på væddeløbsbanen (som en ung pige; instruktør William Augustinus; 1911) Mormonens offer (som Nina, Olafs søster; instruktør August Blom; 1911) Onkel og nevø (som Irma, professor Tarms kone; instruktør August Blom; 1912) Shanghai'et (som Lilly, konsulens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912) Vampyrdanserinden (som Silvia Lafont, vampyr-danserinden; instruktør August Blom 1921) Kommandørens døtre (som Marthe, kommandørens datter; Leo Tscherning; 1912) En opfinders skæbne (som opfinderens kone; instruktør August Blom; 1912) Et hjerte af guld (som Lise, syerske for et magasin; instruktør August Blom; 1912) Scenen og livet (som Frida, skuespiller ved teatret; instruktør Robert Dinesen; 1912) Kærlighed er en løjerlig..... (1912) Vor tids dame (som Anny, Stevensons Datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912) Pro forma (som Evelyn, Wildes niece; ubekendt instruktør, 1912) Miraklet (som Estelle, datter; instruktør Victor Sjöström; 1913; svensk) På livets ödesvägar (som Eleonore Renskiöl; instruktør Mauritz Stiller; 1913; svensk) Elskovs magt (som Wilda, etatsrådindens datter; instruktør August Blom; 1913) Vennerne fra Officersskolen (som Rose, krigsministerens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913) Stemmeretskvinder (instruktør Lauritz Olsen; 1913)

En farlig forbryderske (som Beate Powel; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913) Skæbnens veje (som Rose, selskabsdame hos Alfons' mor; instruktør Holger-Madsen; 1913) Det mørke punkt (1913) Pressens magt (som Ellinor, kreolerinde; instruktør August Blom; 1913) Skandalen på Sørupgaard (som Inger, pastorens datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1913) Staalkongens Villie (som Evelyn, værkførerens datter; instruktør Holger-Madsen; 1913) Bra flicka reder sig själv (som Ruth Landén; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk) Bröderna (som Susanne; instruktør Mauritz Stiller; 1914; svensk) Kammarjunkaren (som Jägmästarens dotter; instruktør John Ekman; 1914; svensk) Prästen (som Maria; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk) En förvillelse (som Hedvig Rehmer; instruktør Arvid Englind; 1915; svensk) Flyverspionen (som Mirzi, danserinde; instruktør Alexander Larsen; 1915) Den dræbende gift (som Professorens kone; ubekendt instruktør; 1915) Kærlighedslængsel (som Olga, blomsterhandlerskens datter; instruktør August Blom; 1916) En Kærlighedsprøve (som Merete, Egils hustru; instruktør Hjalmar Davidsen, 1916) Malkepigekomtessen (som Komtesse Adda, grevens datter; instruktør Robert Dinesen, 1916) Ene i Verden (som Ellen Melchior; instruktør A.W. Sandberg, 1916) Manden uden Fremtid (som Grace, Dremonts datter; instruktør Holger-Madsen, 1916) Hjertestorme (som Eva Vange; instruktør August Blom, 1916) Troen, der frelser (som O Schicki, Sir Johns hustru; instruktør Alexander Christian; 1917) Gengældelsens Ret (som Marija, Jans søster; instruktør Fritz Magnussen, 1917) Lægen (som Annie Rawlins, en fattig pige; instruktør Fritz Magnussen; 1917) Tropernes Datter (som Dora, Claudes datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1917) Midnatssjælen (som Aline, Marlows datter; instruktør Martinius Nielsen; 1917) Blade af Satans bog (som Siri, Paavos hustru (IV); instruktør Carl Th. Dreyer; 1919) Kærlighedens Almagt (som Nina; instruktør A.W. Sandberg; 1919) Kærlighedsvalsen (som Ninon, Eriks hustru; instruktør A.W. Sandberg; 1920) Stodderprinsessen (som Komtesse Evelyn; instruktør A.W. Sandberg; 1920) Prometheus I-II (som Feodora, Tatjanas datter; instruktør August Blom; 1921) Heksen (Häxan; som nonne; instruktør Benjamin Christensen; 1922; svensk) Der var engang (som Prinsessen af Illyrien; instruktør Carl Th. Dreyer; 1922) Hadda Padda (som Hrafnhildur, kaldet Hadda Padda; instruktør Gunnar Robert Hansen, Guðmundur Kamban; 1924; islandsk)

Tonefilm

• Kirke og orgel (som Rachel; instruktør George Schnéevoigt; 1932)
• Kongen bød (som Frederikke Louise Stolberg; instruktør Svend Methling; 1938)
• Regnen holdt op (som Frøken Meta; instruktør Svend Methling; 1942)
• Mens porten var lukket (som Cora Anker; instruktør Asbjørn Andersen; 1948)
• Bruden fra Dragstrup (som Fru Dragstrup; instruktør Annelise Reenberg; 1955)
• En kvinde er overflødig (som Enkefru Tang; instruktør Gabriel Axel; 1957)
• Jeg elsker dig (som Fru Nana; instruktør Torben Anton Svendsen; 1957)
• De sjove år (som Oberstinden; instruktør Palle Kjærulff-Schmidt, Robert Saaskin; 1959)
• Frihedens pris (instruktør Annelise Hovmand; 1960)
• Støvsugerbanden (som Camilla, doktor Baks søster; instruktør Bent Christensen; 1963)
• Alt for kvinden (som Ditlevs faster, baronesse Sophie; instruktør Annelise Reenberg; 1964)
• Slap af, Frede (som Mama; instruktør Erik Balling; 1966)
• Ta' lidt solskin (som Bedste; instruktør Annelise Reenberg; 1969)
• Takt og tone i himmelsengen (som Enkegrevinde von Hasteen; instruktør Sven Methling; 1972)
• Carl Th. Dreyer – Min metier (instruktør Torben Skjødt Jensen, 1995)

Litteratur

• Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
• Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.

Eksterne henvisninger

• Clara Pontoppidan på Det danske Filminstitut
• Clara Wieth Pontoppidan på Dansk Film og Teater
• Clara Pontoppidan på danskefilm.dk
• Clara Pontoppidan på Internet Movie Database
• Clara Pontoppidan på gravsted.dk