Consul
For alternative betydninger, se Konsul.
| Politik i Antikkens Rom |
|---|
 |
| Perioder |
|
| Folkeforsamlinger |
| Almindelige magistrater |
| Særlige magistrater |
| Politiske institutioner |
| Forfatning |
| Romerret |
| Senatus consultum ultimum |
| Titler og hæder |
|
Del af historieportalen |
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik. Consulerne var oprindelig både ledere af hæren, når den drog i krig og udøvere af en række embedshandlinger. Efterhånden gled nogle af funktionerne over til de lavere embeder og efter 367 f.kr. var consulernes vigtigste opgaver i fredstid at lede forhandlingerne på Folkeforsamlingen (Rom) og i Senatet.
Consulerne valgtes for ét år ad gangen, men i republikkens såkaldte kriseår efter ca. 90 f.kr opnåede flere genvalg. Under kejserdømmet fortsatte stillingen som consul, og blev i begyndelsen ofte beklædt af kejseren selv, men reduceredes snart til en ærestitel eller underordnet administrativ funktion.
