Cykling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
En cykelrytter

Cykling er det at transportere sig på en cykel, desuden tales også om cykelsport.

Cyklingens historie[redigér | redigér wikikode]

Forløberen for en cykel blev kaldt dræsinen. Den var meget tung og klodset, og netop derfor blev den kun legetøj for få.

50 år senere havde en københavner en cykel med hjem fra Paris. Velocipeden som den blev kaldt. Denne slags cykel blev først hurtigt populær, men forsvandt hurtigt igen. I 1860 kom der først rigtigt gang i salget. Selvom det stadig ikke var alle, der syntes godt om cyklen. Velocipeden gik da også af mode igen og forsvandt helt fra Danmark. I udlandet blev de dog ved med at eksperimentere og opfandt nye modeller, som eksempel bicyclen.

Bicyclen kom til Danmark nogle år efter. Denne slags cykel var stadig utrolig svær at bestige. Cyklen var meget høj, så høj at det var farligt for personen, som cyklet på den, at falde ned. Der skulle meget små ujævnheder til for at rytteren fløj over styret.

Bicyclen fik en længere levetid end de andre. 2 til 3 gange om måneden holdt Dansk Bicycle Klubben udflugter, hvor medlemmerne cyklet ture.

I København, hvor de fleste cyklister holdt til, var de utroligt upopulære. Der blev råbt efter dem, kastet ting og stykket pinde ind i hjulene. Der blev lavet en lov om cyklerne skulle holde tilbage for både kørende og ridende.

I 1886 blev væltepeteren afløst af en mere stabil cykel, en sikkerhedsbicycle. Denne cykel havde to næsten lige store hjul med kædetræk til baghjulet, næsten som den slags, vi kører på i dag.

Cykelsportens start[redigér | redigér wikikode]

Det første offentlige velocipedevæddeløb blev afholdt allerede i april 1869. Men det var først da sikkerhedsbicycle'en kom til landet, at cyklen blev betragtet som brugbar til væddeløb. De blev forsynet med et racerstyr – et styr der bøjer nedad.

I 1888 åbnede cykelbanen i Ordrup, og fem år senere åbnede Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade bag Tivoli. Banerne var forsynet med hævede sving af enten træ eller cement.

Opfindelse af cykelslangen[redigér | redigér wikikode]

Cyklen havde på dette tidspunkt massive gummihjul. Mr. Dunlop havde en søn, der kørte på cykel. Sønnen brokkede sig meget over de mange bump og stød, han fik, når han cyklede. Derfor ville Mr. Dunlop forbedre cyklens køreegenskaber. Efter mange forsøg, havde han opfundet en cykelslange med luft i. Dette gjorde, at hans søn kunne cykle langt mere behageligt, selv på meget knoldede steder. Der var også en anden fantastisk egenskab med de nye hjul, man kunne cykle meget hurtigere.

Mr. Dunlops opfindelse blev meget populær, og der blev blandt andet skrevet om den i bladet Idræt:

”Efter utallige mislykkede Forsøg lykkedes det ham endelig at fremstille en brugelig Ring, på hvilken hans Søn nu kunde sidde blødt, hvor han tidligere var blevet gennemrystet. Saa at sige var alle Ubehaglighederne forsvundne som Dug for Solen, og Opfinderens Søn gled nu let hen over Ujævnheder, der forhen ville have bragt hans Knogler til at rasle.”

Dette gjorde, at man med lethed kunne cykle meget hurtigere end før. At cyklen blev et hurtigere transportmiddel, gjorde at der var mange flere der begyndte at cykle.

De første cykelklubber[redigér | redigér wikikode]

Starten på sporten var forbundet med stiftelsen af Dansk Bicycle Club den 7. maj 1881. Det var hovedsagelig i København, men provinsen fulgte hurtigt efter. Det var først i 1883, der blev stiftet de første cykelklubber.

Nationale sportsfester i Danmark[redigér | redigér wikikode]

De nye baner, man havde bygget, gjorde, at man fik en bedre mulighed for en effektiv træning, og at man kunne invitere udenlandske gæster til at deltage i løbene. Så der blev holdt nationale sportsfester.

Et normalt program for den nationale sportsfest kunne være at man den ene dag var i Nykøbing og dyrkede et par sportsgrene som fx langbold, fodbold. m.m. Så den anden dag var de måske i Odense og dyrkede nogle andre sportsgrene. Sådan forløb hele festen i en måned.

Sportsfesten gav et rigtig billede af tiden 1888, blandt andet fordi nogle af sportsgrene havde andre navne end hvad de har i dag. Fx er bicycle i dag blevet til cykelløb, barreøvelse, som i dag hedder redskabsgymnastik, reckøvelser, som i dag er bag spring. Det var et meget tidstypisk billede, fordi de sportsgrene, der var med til sportsfesten, også var dem, der var mest kendt i landet på det tidspunkt. Den nationale sportsfest blev en stor succes, for både publikum og finalister. Denne fest fik mange gode anmeldelser og meget ros.

Den nationale sportsfest blev afholdt i København i 1888. Hele festen var i gang i en måned. På den måned var der både fremvisninger og konkurrencer. Der deltog 20 foreninger, 308 sportsmænd og 14 lærere var med til at konkurrer mod hinanden. Der var dog nogle sportsgrene man ikke holdt konkurrencer til, det var blandt andet cricket og cykelløb. Formålet med at lave sådan en sportsfest var for Danmarks vedkommende at man kunne etablere sig et forhold til andre lande.

Disciplinerne var blandt andet højdespring, længdespring, barreøvelser, voltigering, ringe, trapez-øvelser, smidighedøvelser, cykling og cricket (ingen præmie) og reckøvelser (bagspring).

De første kvinder på cykel[redigér | redigér wikikode]

I de forskellige cykelklubber var størstedelen af medlemmerne mænd. Efterhånden som tiden gik, kom der flere og flere kvindelige medlemmer.

De første kvindelige medlemmer skulle have nogle bestemte slags cykler, det skulle være nogle cykler der var nemme at cykle på. Cyklerne skulle være så nemme, at damerne ikke skulle udføre for meget arbejde når de skulle ud og køre.

Cyklerne skulle være så nemme, at damerne ikke skulle udføre for meget arbejde, når de skulle ud og køre. Det mest kendte kvindelige medlem var Johanne Jørgensen, hun satte flere rekorder. Hun var også en af de første kvinder til at cykle på en herrecykel med knæbukser på. Mange udenlandske blade og tidsskrifter bragte artikler og billeder af Johanne Jørgensen.

Perioden frem til 1. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Fra 1895 og op til 1. verdenskrig var løbene også præget af den danske Thorvald Ellegaard både i Danmark og i udlandet.

Cykling i dag[redigér | redigér wikikode]

Cyklen som transportmiddel[redigér | redigér wikikode]

Cyklen er billigere end en bil, og kan benyttes af børn og andre uden kørekort.

I nogle lande benyttes cyklen mere end andre. Cyklen har sin klare økonomiske fordel i fattige lande, hvor befolkningen ikke i så høj grad af råd til biler. I rige lande er cyklen også meget udbredt, da den giver motion, er miljørigtig og i byerne ofte er hurtigere end bilen og den offentlige transport.

Fritidscykling[redigér | redigér wikikode]

Cykling foretages ikke kun med transport som formål. Cykling er sundt, og opfattes af nogle som dejlig motion. Nogle områder er mere velegnede til cykling end andre. Et fladt landskab samt gode veje og stier for cyklister kan tiltrække cykelturister. I Danmark har man lavet nationale og regionale cykelruter for at fremme fritidscyklingen.

Cykelsport[redigér | redigér wikikode]

Cyklen bruges i mange sportsgrene. De længste distancer foregår på landevejen, mens der køres hurtigst på cykelbanen. Endelig køres dog også uden for vejene (Cycle cross) eller på ramper (BMX). Cykling kan også kombineres med andre sportsgrene (duatlon og triatlon).

De fleste discipliner dyrkes både amatører og professionelle. Især i landevejsløb er der mange topprofessionelle og penge involveret. De store etapeløb som Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España er nogle er de helt store sportsbegivenheder med medieovervågning fra store dele af verden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Cykling Stub
Denne artikel om cykling er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.