Det armenske folkedrab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Det armenske folkemord)
Gå til: navigation, søg
Rafael de Nogales Méndez (1879-1936), en venezuelansk officer, som gjorde tjeneste i den osmanniske hær, skrev en detaljeret redegørelse for drab i sin bog "Cuatro años bajo la media luna"

Det armenske folkedrab (armensk: Հայոց Ցեղասպանություն, tyrkisk: Ermeni Soykırımı), også kendt som den armenske deportation, Armenien-massakren(e) eller det armenske holocaust refererer til den tvungne massedeportation af armenere i det Osmanniske Rige i årene fra 1915 til 1917.

Begivenhederne førte til, at et omstridt antal armenere omkom. Antallet af døde anslås fra forskellig side til at have været mellem 300.000 og 1,5 millioner. Det armenske folkedrab er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, specielt mellem Tyrkiet og Armenien. 24 lande, heriblandt Armenien, Frankrig, Argentina, Tyskland og Rusland betegner officielt hændelsen som folkedrab. I nogle af disse lande er det strafbart at hævde, at hændelsen ikke kan betegnes som folkedrab. For mange EU-lande er det en forudsætning – blandt mange andre – for Tyrkiets eventuelle optagelse i unionen, at landet anerkender betegnelsen folkedrab.

Tyrkiet benægter ikke begivenhederne, som førte til, at så mange armenere døde, men man har konsekvent nægtet at anerkende, at der var tale om et folkedrab, og man mener desuden fra officiel side, at antallet af døde er overdrevet. Tyrkiet anslår, at 400.000 omkom, mens Armenien hævder, at tallet var 1,5 millioner. Internationalt bliver det stort set accepteret, at ca. 1 million armenere blev myrdet under denne periode og under den efterfølgende tyrkiske uafhængighedskrig.[1] Tyrkiet mener, at de deporterede armenere døde som et resultat af sygdom, sult og intern etnisk strid i den enorme forvirring, som opstod i slutningen af 1. verdenskrig.

Indholdsfortegnelse

Udstilling [redigér]

Kontroversen om det armenske folkedrab dukkede op i dansk sammenhæng i december 2012. Grunden var, at det Kongelige Bibliotek sammen med den armenske ambassade havde arrangeret udstillingen 'Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion', som den tyrkiske ambassade i København gjorde indsigelse imod. Det Kongelige Bibliotek har tilbudt den tyrkiske ambassade på visse betingelser at kunne foranstalte en ”paralleludstilling” på et senere tidspunkt. Det vides ikke (maj 2013), om udstillingen kan realiseres, ligesom titel og dato for udstillingen ikke er fastlagt. [2]

Se også [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Kilder og referencer [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. Carl Bialik, «Killings From 90 Years Ago Haunt Turkey in its EU Bid », The Wall Street Journal, 16. maj 2005.
  2. Erland Kolding Nielsen: En uacceptabel folkemordsdebat (Kronik) Berlingske Tidende, 21. december 2012, side 23.