Digitalt tv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Illustration af hvilken digital tv-standard, som hvilke lande primært benytter. I Danmark benyttes primært DVB.
Illustration som viser hvor langt hvilke lande er med overgangen til digitalt tv.
rød - overgang færdig.
gul - overgang startet.
grøn - overgang ikke startet.
blå - vil ikke overgå til digital tv.
grå - ingen information.

Digitalt tv, digital television og digitalt fjernsyn (dtv) er fællesbetegnelser for tv formidlet via digital information. Informationen kan f.eks. formidles via:

Betegnelserne DTT eller DTTV dækker over Digitalt Terrestrisk Tv.

Mange lande er i dag gået over til at formidle tv-kanaler via digitalt tv - f.eks. Danmark, Luxembourg, Holland, Finland, Andorra, Sverige, Schweiz, USA og Tyskland. I nogle af landene sendes det analoge tv-signal stadig i en overgangsperiode.

For at modtage digitalt tv skal man have en digital modtager, som kan være indbygget i:

Med det analoge tv-system er det sådan at én kommunikationskanal (f.eks. UHF kanal 31) kun kan formidle én analog tv-kanal. Med digitalt tv kan én kommunikationskanal formidle flere digitale tv-kanaler. Grunden er at man benytter datakomprimering, der gør at en enkelt digital tv-kanal båndbreddemæssigt fylder mindre. Når kommunikationskanalen anvendes til at samsende flere tv-kanaler, kaldes det en multiplex-kommunikationskanal eller kort MUX. Betjeningen af en dtv-tuner er lige så let som en analog tuner, når tuneren først er indstillet.

En eller flere tv-kanaler i en multiplex-kommunikationskanal kan være kodet på en sådan måde, at der kræves en speciel dtv-tuner med typisk viaccess- eller conax-kort-læser. Kodningen kan benyttes til at kræve særbetaling eller sørge for at kun de rette personer kan se kanalen.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Danske forhold - Det terrestrielle net

Da de analoge antenne-signaler i Danmark lukkede natten til 1. november 2009 skulle alle, der modtog tv via antenne - men kun disse - have en digital modtager kompatibel med DVB-T standarden for fortsat at kunne se dansk tv. Overgangen pr. 1. november 2009 fra analogt til digitalt tv vedrørte kun tv udsendt fra terrestrielle tv-master til almindelige antenner. Kabel-tv og satellit-tv, der længe forinden havde benyttet sig af digitale transmissioner var ikke berørt heraf og sendte fortsat både analoge og digitale signaler efter denne dato.

Frem til november 2009 valgte man, for at lette overgangen og for at gøre DR2 landsdækkende, at sende DR1 & DR2 både analogt og digitalt. DR1 og DR2 sendte man i det allerede eksisterende mux 1, hvortil man benyttede kompressionsstandarden MPEG-2.

Fra november 2009 blev der mange flere digitale tv-kanaler tilgængelig via antenne, idet der pr. 1. november 2009 åbnedes 4 nye MUX. En af disse nye MUX (MUX 2) sender ukodet, mens modtagelse af programmer fra de 3 andre MUX (MUX 3 til 5) er kodede betalingskanaler. Man endte således med 2 ukodede public service mux (MUX 1 og 2) og 3 kodede MUX (MUX 3 til 5). Digi-tv varetager de to ukodede MUX[1], mens Boxer-tv vandt licitationen til at blive gatekeeper og indholdsleverandør på de 3 kodede[2].

Hidtil havde man sendt med kompressionsstandarden MPEG-2 i MUX 1, men fra november 2009 startede man i forbindelse med Mux 2 til 5 med at benytte den mere effektive MPEG-4 kompression. Samtidig begyndte man også at sende HDTV (DR HD). Det betød at folk med eksisterende modtager udstyr der kun kunne modtage MPEG-2 og SD måtte anskaffe sig udstyr der var MPEG-4 og HD kompatibelt, for at kunne se de nye MPEG-4 SDTV og HDTV kanaler på det terrestrielle net. Den 11. januar 2012 overgår Mux 1 også til MPEG-4 kompression, hvorefter der ikke længere vil være nogen MPEG-2 transmission på det Danske terristiale net.

1. april 2012 skifter det Boxer administrerede Mux 5 fra DVB-T til DVB-T2 transmission i forbindelse med at sikre plads til bl.a TV2 i HD opløsning på det terrestrielle net. Denne ændring vedrører således kun TV-seere der vil se betalings TV fra MUX 5 og TV2 i HD kvalitet via det terrestrielle net.

Vil man sikre sig at udstyret er parat til status på det Danske terrestrielle net anno 2012, skal man sikre sig at det indkøbte udstyr som minimum har følgende specifikationer: DVB-T2, MPEG-4, HE-AAC & CI+. Derudover vil man kunne drage fordel af at udstyret, i forbindelse med de interaktive muligheder, overholder specifikationerne for "NorDig" og "NorDig-PVR"[3] (i forbindelse med PVR modtagere).

[redigér] Teknisk

Almindeligt mastebaseret analogt tv ligger i VHF- og UHF-frekvensbåndene. Ved modtagelse af analogt tv indstiller man sin tv-modtager på den tv-kanal (frekvens), man ønsker at se.

Mastebaseret digitalt tv, DVB-T (Digital Video Broadcasting-Terrestrial), bliver udsendt på UHF-frekvensbåndet (kanal 21-69). Det er dog også muligt at anvende VHF bånd III, hvor de fleste lande har fået tildelt kanaler til en MUX (kanal 5-12), men det anvendes ikke endnu. På én analog kanal kan der ligge en MUX (multiplex). En MUX kan for eksempel indeholde tre-fire digitale tv-kanaler i samme kvalitet, som vi kender fra den analoge verden (7-8 MHz). Alternativt kan MUX'en også anvendes til én HDTV-kanal i MPEG-2-format (19-20 Mbit/s) eller to HDTV-kanaler i MPEG-4-format (8-10 Mbit/s).

Der kan i de fleste europæiske lande kun være syv MUX'er på hele UHF-båndet, da der skal være en vis kanaladskillelse for at undgå overlapning af signalet kanalerne imellem og landene imellem.

For at modtage DVB-T skal man have en digital modtager, som kan være indbygget i fjernsynsapparatet eller i en PVR, en 'personlig video recorder' (digital harddiskoptager til privat brug). En tuner til modtagelse af henholdsvis kabel-tv med DVB-C og satellit-tv med DVB-S/S2 er som regel placeret i eksterne bokse. En digital modtagerboks betegnes en 'set top box', STB, uanset om den er bygget til at modtage fra en antenne, et kabel eller en parabolantenne.

DVB-T er mindre antennekrævende end analogt tv. Mens man med analogt tv skulle investere i en dyr antenneinstallation for at få en god billedkvalitet, kan man med DVB-T ofte opnå perfekt billedkvalitet på en stueantenne placeret i en vindueskarm. I København er dette muligt i de fleste boliger inden for 10 km fra Gladsaxesenderen. Oftest har man enten signal i fuld kvalitet på tv'et eller slet intet signal. På grænsen mellem de to situationer kan man dog opleve et ustabilt signal som falder ud en gang imellem, især under dårlige vejrforhold (fx tordenbyger).

[redigér] Transmissions-standarder for digitalt tv i Europa

Almindeligt digitalt tv udsendes efter forskellige standarder afhængigt af det transmissionsmedie, der anvendes. I modsætning til analogt tv, hvor signalerne fra kabel-tv og fra en tv-antenne er identiske, så skal digitale modtagere være bygget til den type signal, som de skal modtage.

Der kan normalt ikke omsættes mellem signaltyperne uden betydelige omkostninger. Mange antenneforeninger overvejer dog alligevel at anskaffe udstyr, der kan det.

Omsætning fra DVB-T/T2 eller DVB-S/S2 til DVB-C/C2 er teknisk set langt det letteste i stor skala.

[redigér] De forskellige DVB-signaler

Ud over omkostningerne og de tekniske problemer skal rettighedshaverne normalt også give deres tilladelse til konvertering af signalet. En sådan tilladelse er ikke altid let af opnå.

  • DVB-T bliver sendt via tv-mast - I Danmark gælder det MUX 1 til 5, ind til April 2012. Derefter MUX 1 til 4
  • DVB-T2 bliver sendt via tv-mast - I Danmark tages standarden i brug til MUX 5 den 1. April 2012. Modtagere forventes i handlen fra 2. halvår 2009.
  • DVB-C bliver sendt via kabel-tv - Den dominerende standard i kabel-tv net inden for DVB området.
  • DVB-C2 bliver sendt via kabel-tv - Bruges anno 2011 kun i særdeles begrænset omfang, i forbindelse med propiretære STB's, bl.a. i enkelte sydtyske kabel-tv anlæg med problematiseret båndbreddekapacitet. Ibrugtagning afhænger af kabeloperatørerne (i Danmark Stofa, YouSee m.fl.), som aktuelt (2011) ikke har angivet planer om fremtidig ibrugtagning.
  • DVB-S bliver sendt via satellit - Er stadig den mest benyttede transmission i forbindelse med MPEG2 encodede SD kanaler, af hensyn til aldrende udstyr hos folk der endnu ikke er migrerede til HDTV
  • DVB-S2 bliver sendt via satellit - Defacto standarden for MPEG4 komprimeret SD og HDTV transmissioner via satellit.

Der er typisk bagudkompatibilitet, således, at en modtager der f.eks. kan modtage DVB-S2 også kan modtage DVB-S-udsendelser, mens det omvendte ikke er muligt. Ligeledes vil de kommende DVB-T2- og DVB-C2-modtagere kunne modtage de nuværende DVB-T- og DVB-C-signaler, mens de nuværende DVB-T- og DVB-C-modtagere ikke vil kunne modtage de nye DVB-T2- og DVB-C2-signaler.

Mens der er uhyre meget 'kanal-kapacitet' i kabelanlæg og fra satellitter, er der kun plads til et til sammenligning meget begrænset antal kanaler fra tv-master. Samtidig udsendelse efter både den ny og den gamle standard fra en tv-mast vil således beslaglægge så stor en kapacitet, at det i praksis må fravælges.

Bemærk, at DVB-standarderne ovenfor oprindeligt er bygget for at kunne sende tv, men at standarden egentlig kun omhandler kodning af en eller flere digitale bit-strømme ind i et VHF-, UHF- eller Ku-bånd-radiosignal og sende dette digitale signal til mange modtagere. Ud fra radiosignalet kan modtageren så gendanne bit-strømmen fejlfrit.

Hvad bit-strømmen indeholder eller kan bruges til - tv/radio/video/lyd/undertekster/tekst-tv/podcast mv. - er helt uden for DVB-x/x2-standarderne (se nedenfor om MPEG-2 og MPEG-4).

Ofte er DVB-x/x2-modtageren og MPEG-2/4-dekoderen indbygget i samme boks, men en USB DVB-T-tuner til en pc er for eksempel en ren DVB-T-modtager uden dekoder. Al billed- og lydbehandling overlades til pc'en og evt. dennes grafik- og lydkort.

Udviklingplanerne for den kommende DVB-C2-standard for transmission via kabel er pr. 18. februar 2008 blevet udsendt af dvb.org. Alle der mener at kunne bidrage med teknologi til DVB-C2 skal inden 16 juni 2008 indsende forslag til den tekniske arbejdsgruppe omkrig DVB-C2. Derefter vil forslagene blive undersøgt, simuleret og hvis udvalgt indskrevet i standardforslaget. Dette forventes at pågå indtil 31. december 2008, hvorfor standardforslaget kan forventes tidligt i 2009. Der går typisk yderligere mindst 12-18 måneder før udstyr kan leveres til forbrugerne; men om det går så hurtigt afhænger helt af kabelleverandøren - i Danmark YouSee, Stofa m.fl.[4]

[redigér] RF-modulering

En Radio Frequency modulator forvandler digitale signaler til analoge igen (til en meget lavt pris). På denne måde kan et mindre antal fjernsynskanaler fra forskellige kilder (indkl. analog kabel-TV) samles "i ét system". Et eksempel på brug af en s.k. RF-modulator er, hvis en husstand med antenne ikke vil skifte sit meget gamle TV ud, til trods for at fjernsynet mangler SCART (og HDMI). Då kan man bruge en simpel RF-modulator mellem boks (via SCART, det virker ikke med HDMI) og TV. Antennekabelet kobles på almindelig måde til en digitalboks, som må have en SCART-udgang. Fra digitalboksens kobles et SCART-kabel til RF-modulatoren, og fra RF-modulatoren igen et almindeligt antennekabel (coaxialkabel) til fjernsynet. Denne metode kan også bruges for at videreføre TV-signalet til flere end én TV - efter digitalboksen med evt. dekoder kort; - også til flere husstande. Al viderekobling på denne måde er dog ulovlig, især hvis digitalboksen bruger et fungerende dekoderkort. Forbrydelsen blive sandsynligvis større hvis flere husstande benytter RF-koblingen. Men for én TV er det ikke ulovligt.

Det er muligt at samle forskellige typer af DVB-signaler sammen (og også analog kabel-TV) med RF-teknik, dog med det forbehold at TV-signalet bliver analog efter RF-moduleringen. Primært er RF-modulering ikke til for dem som stiller meget høje krav på TV-billedet. Dog bliver billedet aldrig under analogt kabel-TV niveau. På de lidt mere avancerede RF-modulatorer, som alligevel ikke koster ret meget, kan man indstille den ønskede frekvens og TV-signalet tages ind i fjernsynet som en eneste kanal. Skifte af kanal sker via boksen. Med kombinerede mere avancerede koblinger af flere RF-modulatorer kan flere frekvenser dog bruges, en for hver kanal. Hvis man har et fjernsyn med flere tusind kanalpladser kan selvfølgelig kun et mindre antal af disse bruges (maksimal grænse er ca. 50 kanaler, men disse kan udvælges præcist). For dem der for eksempel vil kombinere analog kabel-TV med DVB-T/T2 og få alle modtagbare kanaler (for eksempel 12 analoge kabel-kanaler plus 15 st DVB-T/T2 free-to-air kanaler samlet i TVet), er dette muligt med RF-modulering. (Det findes dog nemmere måder, alle optagere (DVD-optagere for TV, VHS etc) har eksterne tunere for analog TV og med brug af A/V-kanaler kan man "mixe" kanaler fra forskellige kilder. Men kombinationer af RF-moduler kan (hvis sammenkoblet korrekt) give op til 50 kanaler fra forskellige kilder samlet i et og samme antennekabel, som kan bruges for både TV og DVD-optagere. (Langt de fleste digitale indspilningsbokse kan derimod ikke spille ind fra analog kilde. De kan heller ikke spille over en film til optiske diske som CD, DVD og BlueRay når disken er fuld.) RF-modulatorer markedsføres typisk i elektronikforetninger, ikke i for eksempel Fona eller Elgiganten.

  • Denne del af artikel har intet med afkodning af betalingskanaler at gøre. Med undtagelse af eksemplet med hvordan RF-modulering kan benyttes for sammenkobling mellen digitalbiks og et gammelt fjernsyn, er RF-modulering ikke kompliceret, men kræver kundskaber der ligger lidt udenfor hvad TV-forhandlere kan eller vil tale om.

[redigér] Billed- og lydkomprimering

Da både lyd- og især videosignaler indeholder uhyre mange informationer, når de optages af kamera og mikrofon, er det nødvendigt at komprimere disse signaler meget kraftigt før de udsendes.

[redigér] Billedets kompression

De anvendte standarder er

  • MPEG-2 for video
  • MPEG-4 for video

MPEG-2 bruges fra den 11. Januar 2012 ikke længere i det Danske terrestiale netværk, for at udnytte det terrestiale netværks begrænsede båndbredde optimalt. MPEG2 bruges dog fortsat i forbindelse med størstedelen af satellit og kabel-tv baserede transmissioner af SD kanaler, grundet kompatibilets hensyn til aldrende SD-modtagere, hos seere der endnu ikke er migrerede til HD og MPEG-4 modtagelse.

MPEG-4 kan komprimere mere effektivt end MPEG-2. Med de nyeste generationer af MPEG-4 encodere, kan man komprimere til næsten den halve data-mængde af hvad man skulle bruge med de tidligere generationer af MPEG-2 encodere og så stadig opnå tilsvarende billedkvalitet. Med de tidligste MPEG-4 encoder generationer sparede man i værste fald blot omkring 15% båndbredde ved at bruge MPEG-4 over MPEG-2. Men encoderne bliver fortsat mere effektive for hver generation. MPEG-4 er desuden bedre til at tage højde for og komprimere bevægelser i tv-billedet, hvilket bl.a. er en stor fordel til f.eks. sportsudsendelser. Den bedre komprimering vil således betyde, at der på sigt kan sendes op mod næsten dobbelt så mange programmer i hver MUX i tilsvarende kvalitet, i forhold til hvad der var tilfældet tidligere med tidligere MPEG-2 encoder generationer.

I modsætning til MPEG-4 filer der hentes fra eks. internettet, er TV broadcast afhængig af at komprimeringen foregår i realtid. Det er imidlertid ret vanskeligt at MPEG-4-komprimere "exhaustive", altså effektivt i forhold til bitraten, og så samtidig gøre det hurtigt nok til direkte seer interaktion i 'live' tv udsendelser. Der har derfor været en vis forsigtighed med at anvende MPEG-4. Norge har dog som et af de første lande valgt udelukkende at anvende MPEG-4-komprimering.

MPEG-4 findes i mange varianter, for almindeligt tv anvendes en 'part 10' variant, der også betegnes H.264 eller Advanced Video Coding - AVC. Indenfor denne variant, findes desuden mange 'profiler'. Det er helt afgørende at den udsendte MPEG-4 variant og profil kan forstås af modtageren. Her er det igen sådan at modtagere, der kan understøtte de nyere og højere profiler også kan anvendes med de lavere og/eller ældre profiler.

For begge kompressionsstandarder gælder det, at der kan encodes til enten Constant bitrate (CBR) eller Variabel bitrate (VBR). Afhængigt af bevægelse og kompleksibilitet i billedet, kan der være forskelligt behov for størrelsen af den bitrate der skal til for at sikre et givent niveau af billedkvalitet. Dette tages der mere hensyn til når der benyttes variabel bitrate (VBR). Her sænkes og øges bitraten variabelt alt efter billedets kompleksibilitet, inden for rammerne af hvad der er muligt og tilgængeligt af båndbredde i MUX'et. Når man ansætter en værdi for en variabel bitrate, taler man altså inforstået også om en gennemsnitligt bitrate (somme tider omtalt average bitrate (ABR) afhængigt af fokus). Udover at udgøre en mere effektiv udnyttelse af bitraten, medvirker brugen af variabel bitrate også til at sikre en mere ensartet kvalitet imellem komplekse og ukomplekse scener. I et MUX der er statistisk multiplexet analyseres hver enkelt tv-kanals billedmateriale og tildeles dynamisk på hvert givent tidspunkt en større eller mindre bitrate i forhold til de øvrige tv-kanaler i MUX'et, afhængigt af kompleksibiliteten i de enkelte tv-kanalers billedmateriale. Ved brug af variabel bitrate (VBR) og statistisk multipleksing, kan man således både opnå yderligere effektivisering i forbindelse med encodet af den enkelte tv-kanal og en bedre udnyttelse af MUX'ets båndbredde. Ved constant bitrate (CBR) benytes der konstant den sammen bitrate i forbindelse med encodet af tv-kanalen, uanfægtet kompleksiteten i billedmaterialet. Dette gør encodet mere sårbart i forbindelse med formidlingen af komplekse scener, hvor den allokerede bitrate til encodet ikke øges af den grund.

[redigér] Lydens kompression

Lyden komprimeres uafhængigt af billedkomprimeringen. Oftest anvendes MP2-lydkodning i forbindelse med stereo signaler. MP2 er en forgænger til de kendte MP3-lydfiler. MP2 kan give ganske rimelig lydkvalitet, hvis der ikke komprimeres ret meget f.eks. udsendelser med 256 kbps. Den nyeste lydkomprimering, som anvendes ved digitale tv-udsendelser, betegnes HE-AAC og kan give en god lyd, selv med en kraftig komprimering (f.eks. 128 kbps). Ofte anvendes der også variabel bitrate (VBR) i forbindelse med HE-AAC encoding. I Norge og Danmark anvendes HE-ACC lyd til DTT. Den danske terrestrielle MUX1 komprimeredes fra start med MPEG-2 og MP2-lyd. Efter 11. januar 2012 benyttes MPEG-4 og HE-AAC komprimering også i MUX 1, lige som tilfældet fra start har været med MUX 2

Dolby Digital er defacto standarden på de satellitbaserede HDTV transmissioner. Både i forbindelse med Direct to home modtagelse og i forbindelse med videreformidlingen af disse kanaler i kabel-tv net. Sådanne HDTV transmissioner benytter sig ofte af 5.1 kanals lyd, med bitrater på typisk 384 eller 448 Kbit/s. Kvalitetslyd i flere kanaler - koncertkvalitet - kræver mellem 400 og 500 kbps ifølge de seneste brugertests hos EBU.

[redigér] Kompressionens udvikling over tid

MPEG-2 i forbindelse med DVB transmission, tages i Europa i brug i forbindelse med transmission af de første digitale SD kanaler. De første kommercielle DVB udsendelser i Europa begyndte i 1997, da det franske Canal+ startede sine digitale transmissioner fra satellit til franske kunder med parabol. Andre TV udbydere, med fokus på andre geografiske områder i Europa, fulgte siden trop med digitale kanal udvidelser, i forlængelse af deres allerede eksisterende analoge transmissioner og nye tv udbydere og kanaler kom til. TDC, YouSee, begyndte for det dominerende hjemlige kabel-tv nets vedkommende, at sende digitale signaler i kabel-tv nettet i løbet af 1998. På det terrestrielle net bliver digital transmission landsdækkende fra November 2009.

MPEG-4 bruges i internationalt perspektiv primært i forbindelse med transmission af HDTV kanaler. I dag sendes så godt som alle DVB transmitterede HDTV kanaler i MPEG-4, og tillige også et mindre antal SD kanaler (dette særligt i Danmark og Norge, og især på terrestrielle netværk). Den første europæiske HD satellitkanal Euro1080, begyndte sine oprindeligt ukodede transmissioner på Astras 19,2E position den 1. januar 2004. Den gang dog med MPEG-2 kompression og med en bitrate omkring 20 Mbit/s. Canal+ i Danmark begynder med HDTV få år senere, i første omgang også i MPEG-2 og med lignende bitrater. Men der går ikke mange år før MPEG-4 bliver defacto standard for HDTV transmissioner, og bitraten bliver sat ned til omkring 12-15 Mbit/s. Igennem 2007-2008 begynder Danmarks største kabel-tv operatør YouSee også at opbygge sin kommercielle HDTV pakke. November 2009 starter DR HD som den første HDTV kanal på det terrestrielle net.

Omkring 2009-2011 er det blevet normalt med bitrater på HDTV kanalerne med omkring 8-12 Mbit/s. EBU anbefaler at man ikke går under 8 Mbit/s for 720p kanaler og ikke under knap 10 Mbit/s i forbindelse med 1080i kanaler. Den 11. januar 2012 starter DR1 i 720p opløsning på det terrestrielle net, men der er i det benyttede MUX1 dog kun plads til omkring 6,5 Mbit/s statisktisk multiplexet Variable bitrate (VBR) til kanalen, hvorfor kanalen ikke lanceres som en HD kanal, men som en "næsten-HD" kanal.[5] YouSee satster for sin part på at encode eller re-encode (afhængigt af den enkelte kanals transportvej til YouSee) sine modtagne HDTV kanaler til 9 Mbit/s Constant bitrate (CBR), altså uden brug af statistisk multiplexing til transmissionen i kabel-tv nettet.[6]. Satellitbroadcasterne, som der er mange forskellige af, bruger alt imellem 6 og 18 Mbit/s (typisk omkring 8-13 Mbit/s[7] Variable bitrate (VBR) eller Constant bitrate (CBR), altså både tilfælde med og uden statistisk multiplexing. For de satellit operatører der opererer i Danmark, dvs. ViaSat og Canal digital, gælder det at de bruger omkring 8-13,5 Mbit/s i nogle tilfælde CBR andre tilfælde VBR pr HD kanal (ultimo december 2011)[7]. Canal digital har historisk set været den TV udbyder i Danmark der generelt har benyttet de højeste bitrater. På et tidspunkt sendtes DR HD f.eks. med en bitrate på 15,5 Mbit/s hos Canal Digital, mens den tilsvarende havde en bitrate på 11 Mbit/s hos YouSee og 8 Mbit/s på det terrestrielle net.[8][9] I dag har Canal Digital sænket bitraten på DR HD og en del andre kanaler til 12,2 Mbit/s.[7], hvilket dog stadig (ultimo december 2011) er den højest tilgængelige bitrate og kvalitet på DR HD (Profiber, Telia mf. spejler dette TeleNor encode hos Canal Digital i deres net)

Gemte optagelser af gamle HDTV transmissioner viser, at transmissionskvaliteten på disse, af de fleste, vil opleves som værende af tilsvarende eller bedre kvalitet end mange nuværende HDTV transmissioner og deres bitrater på omkring 8-10 Mbit/s, mens det af entuisiaster på store skærme og projektorer kan ses at den spatiale opløsning generelt i praksis kompromiteres, i takt med brugen af lavere og lavere bitrater. EBU har i sine tests fundet, at et almindeligt repæsentativt udsnit af befolkningen vil opleve HDTV som værende i god kvalitet, på almindelig afstand af en større plasmaskærm, sålænge bitraen på nuværende generation encodere ikke kommer under de 8-10 Mbit/s som EBU således anbefaler, afhængigt af transmissionsstandarderne 720p og 1080i. Man forventer at der vil kunne udvikles mere effektive MPEG-4 encodere i fremtiden, hvorved bitraten muligivs vil kunne sammenpresses endnu mere til fordel for kvantiteten af kanaler i hvert MUX.

[redigér] Digitalt tv i Storbritannien

Storbritannien indførte digitalt betalings tv i 1998 efter DVB-T standarden også kaldet DTT. Efter få år gik selskabet bag det digitale tv ned. Tv selskaberne herunde BBC og IVT gik sammen om at fortsætte det digitale tv og dannede selskabet 'Freeview', der er baggrunden for den succes som DTT har i Storbritannien. Der er enkelte små betalingkanaler; men endnu er den overvejende del 'Freeview'.

Det er med stor dygtighed lykkedes at skaffe frekvenser til at udsende 6 multiplex udover de 4 - nogle steder 5 - analoge kanaler som findes i Storbritannien. De digitale signaler er dog endnu cirka 10 gange svagere end de bliver, når de analoge kanaler slukkes og der udsendes endnu kun digitalt fra 80 hovedsendere. Tre af de seks MUXer betegnes 'Public Service Broadcast' MUXer PSB 1-3, medens de tre øvrige betegens COM MUXer.

DSO - Digital switch over (eller analog sluk)

Mellem november 2008 og udgangen af 2012 vil de analoge kanaler blive slukket i en tv region af gangen. Samtidig vil de digitale MUXer blive flyttet til de frekvenser som de analoge kanaler nu anvender og deres sendestyrke vil blive øget typisk 10 gange (med 10 dB). Udover hovedsenderne vil også over tusinde hjælpesendere blive omstillet til at sende de tre PSB MUXer, således at disse vil få en 98,5% befolknings dækning. De tre COM MUXer vil - igen med typisk 10 gange højere sendestyrke - få en dækning på lige over 90%.

Med den højere sendestyrke vil der også blive mulighed for at sende i alt for de 6 MUXer med cirka 20% højere bit rate.

Fra og med DSO i region Granada, der er planlagt til at ske i november 2009, vil der ske en omlægning af program kanalerne i de tre PSB MUXer, således at deres nuværende program kanaler samles i PSB-1 og PSB-2, samt for to program kanaler flyttes til en COM MUX.

Den derved frigjorte MUX PSB-3 vil sende 3 HD programmer kodet med MPEG-4 og udsendt med DVB-T2 standarden. Det ene program vil blive BBC-HD, som nu kun sendes fra satellitten Astra-2D, og de to øvrige forventes at blive ITV-HD og C4-HD. Senere omkring 2012 forventes der - pga af bedre MPEG-4 kodning - at blive plads til, at også kanalen Five-HD kan sendes via DTT.

Da ingen af de nuværende modtager bokse kan behandle HDTV signaler og i øvrigt alle bokse kun dekoder MPEG-2, vil overgangen til MPEG-4 under alle omstændigheder kræve nye modtager bokse hos seerne. En meget væsentlig grund til også at indføre DVB-T2 standarden, samtidig med at det analoge tv slukkes, er - ifølge Ofcom - at sikre at seerne ikke skal skifte modtager boks 2 gange indefor kort tid, men kan købe en boks der kan det hele. Ellers kan man fryget at seerene tvinges til først at købe en boks til MPEG-4 og siden udskifte den med en der kan modtage DVB-T2 og kan dekode MPEG-4.

Medens DVB-T bokse med MPEG-4 dekodere er kommet på markedet i slutningen af 2007, er DVB-T2 modtagere endnu ikke eksisterende, hverken som bokse eller som indbyggede modtagere i tv apparater. Det er den engelske telestyrelse Ofcom's bestemte opfattelse, at de nødvendige modtagere vil komme på markedet inden november 2009.

DVB-T2 standarden blev teknisk overdraget til standard organisationen ETSI den 20 juni 2008. Dette skridt blev formelt godkendt d. 26 juni 2008 i www.dvb.org's styregruppe. Allerede dagen efter 27 juni udsendte BBC en pressemeddelelse om at de allerede havde bygget en prototype DVB-T2 modulator og demodulator og var i gang med aftestning fra tv-senderen i Guildford lidt sydvest for London. Flere i Guildford området har målt et nyt signal på kanal 53, men de kan naturligvis ikke demodulere signalet.

[redigér] Overgang til digitalt tv i Finland

Alle fjernsyntransmissioner over land overgik til digital sending i Finland den 1. september 2007 kl. 04:00 finsk tid (kl. 01:00 UTC). Oprindeligt skulle alle tv-modtagelser gøres digitale, men tidsfristen er imidlertid forlænget for den anologe modtagelse til hospitaler, boligselskaber og senest kabel-tv-selskaber.

[redigér] Overgang til digitalt tv i Sverige

Sverige har i perioden 19 september 2005 til 29 oktober 2007 helt omstillet tv nettet fra analog til digital udsendelse. Det første område var Visby på Gotland og det sidste område, der blev omstillet, var Skåne og Blekinge.[10]

Sverige, der var et af de første lande, der anvendte den europæiske DVB-T standard med MPEG-2 video kompression, anvender nu 4 landsdækkende og en næsten landsdækkende MUX - kaldet Nät 1 - Nät 5.

Desuden er der en 6. MUX i Stockholm/Uppsala/Vesterås området, der sender en finsk kanal og en SVT MPEG-4 komprimeret HD kanal.

[redigér] Svenske planer

Den svenske regering har i december 2007 besluttet, at alt DTT i fremtiden skal udsendes på UHF kanalerne 21-60, hvor der kan understøttes i alt 6 landsdækkende MUXer ( Nät1-6) efter en nyplanlægning af kanalanvendelsen.[11]

UHF kanalerne 61-69 skal anvendes til andre formål end tv, evt. dog til mobil-tv.

Desuden har den svenske regering besluttet at VHF bånd III ( kanal 5-12 ) skal anvendes til en yderlige landsdækkende DDT MUX - MUX/Nät7. Da VHF kanaler kun er 7 MHz, hvor UHF kanaler er 8 MHz, vil kapaciteten af MUX/Nät7 kun være 7/8 ( 87.5 %) af de øvrige 6 DTT MUXer.

VHF anvendes nu i mindre omfang - efter planen midlertidigt - i fx Hamborg i Tyskland til digitalt TV. Brugen af VHF til en DTT MUX er en ny og helt ændret politik i Sverige.

Disse ændringer og kanalomlægninger, håber man i den svenske regering, kan være endeligt planlagt og gennemført i løbet af 2009. Det forventes, at der muligvis skal opføres nye sendemaster. Den endelige tidsplan for omlægningen vil bl.a. afhænge heraf.

Den nye kapacitet i MUX/Nät 6 og 7 kan fx blive anvendt til HDTV. Der er almindelig forventning om, at det vil blive anvendt til HDTV med MPEG-4 video komprimering; men regeringen afventer den svenske telestyrelses nærmere planer og forslag. Ligeledes er den kommende DVB-T2 standard ikke omtalt af regeringen. Da DVB-T2 imidlertid kan dække et givet geografisk område fra væsentligt færre tv-master end den nuværende DVB-T standard kan og samtidigt udsende ca 50% flere tv programmer pr MUX, vil der nok være stærke økonomiske kræfter, der peger den vej.

[redigér] Frekvenser

Frekvenser og evt. kanalindhold kan findes på følgende sider:

[redigér] Kilder/referencer

  1. ↑ Digi TV
  2. ↑ http://www.boxertv.dk/Global/Danish/Pressemode_170809/Fakta%20om%20Boxer%20og%20digitalt%20antenne-tv,%20august%202009.pdf/
  3. ↑ http://digi-tv.dk/PDF/Branchemøde_opdateret%2014_12_2011.pdf
  4. ↑ DVB-C2 Call for Technologies
  5. ↑ Næsten HD på DR 1 fra januar | elektronikbranchen.dk
  6. ↑ SLUT: YouSee møde om HD kvalitet
  7. ↑ 7,0 7,1 7,2 Linowsat, the professional source for DVB PID-Lists and Bitratecharts
  8. ↑ http://digitalt.tv/test-af-bitrate-hos-tv-udbydere/
  9. ↑ http://flatpanels.dk/test.php?subaction=showfull&id=1274258458/
  10. ↑ 2006-09-01, pts.se: Användningen av frekvensutrymme efter det att de analoga markbundna TV-sändningarna upphört - PTS-ER-2006:35, pts.se: Rapporter, Radio
  11. ↑ 2008-12-03, pts.se: Planeringslösning för marksänd digital TV - UHF - Slutrapport - PTS-ER-2008:22

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Digitalt_tv&oldid=5662898"
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog