Digtet om Gilgamesh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lertavle med Gilgamesh-eposset syndflods fortælling i akkadisk

Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk. Det er beretningen om kong Gilgamesh fra byen Uruk i Mesopotamien.

Eposset blev fundet i kong Assurbanipals store, kongelige bilbliotek i Ninive og stammer fra første halvdel af det 1. årtusinde. Det er skrevet med kileskrift på 12 lertavler og er baseret på en årtusinder lang mundtlig overlevering, der har givet den mange variationer. De ældste nedskrevne fortællinger om Gilgamesh er skrevet på sumerisk og stammer fra det sene tredje årtusind. Den endelige udgave, som vi kalder Gilgamesh-eposset, præsenterer en kanon, hvis forfatterskab kolofonen på værket selv tilskriver chefskriveren og varselspræsten Sin-leqe-unnini fra den kassitiske periode i Babylonien.

Eposset var på 3600 verslinjer og blev efter al sandsynlighed fremført for publikum med trommer og lyrer som "underlægningsmusik".

Gilgamesh, har optrådt i diverse mediesammenhænge og i nyere popkultur. Navnet bliver fx brugt i filmen Batman og Robin, hvor skurken Bane, som resultat af gilgamesh-projektet, ledsager skurkinden Poison Ivy, i form af en noget uskøn, gryntende og muskelsvulmende person à la Frankensteins monster.

Assyriologerne Aage Westenholz og Ulla Koch har 1997 gjort eposset tilgængeligt på dansk i forlaget Spektrums serie Verdensreligionernes Hovedværker.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]