Gilgamesh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gilgamesh

Gilgamesh er kendt på grund af det store babyloniske helteepos om ham – Gilgamesh-eposset – der bliver regnet som verdenslitteraturens første hovedværk.

Gilgamesh skulle have været en tidlig historisk figur, der ligger til grund for de senere legender, der går tilbage til slutningen af det 3. årtusind. Hvis han virkelig har været en historisk konge, regerede han muligvis i det 26. århundrede f.Kr..

Ifølge den sumeriske kongeliste var Gilgamesh den femte konge af Uruk (Det tidlige andet dynasti, det første dynasty af Uruk), og han har sandsynligvis bygget et tempel til gudinden Ninlil i Nippur samt murene omkring Uruk. Eposset om ham siger, at han var søn af en tidligere legendarisk konge, Lugalbanda, og at hans mor var Ninsun, gudinden for vildkøer. Han blev efterfulgt af sin søn Ur-Nangul, som regerede i 30 år.


I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, assyriologer kalder et gudedeterminativ (DINGIR). Det viser, at han var en gud, men der er ikke noget bevis for en samtidig kult. Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi imidlertid se, at han var blevet gud som dommer i Underverden. På det tidspunkt ofrede man til ham ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det man kaldte Gilgamesh' flodbred, så han kunne nyde godt af det nede i den golde Underverden, hvor der hverken var mad eller drikke – de dødes skygger i Underverdenen var afhængige af de levendes ofre.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: